Biografklub Danmarks filmpodcast podcast

Marty Supreme – en samtale mellem Per Juul Carlsen og Maria Månson

0:00
26:01
Spol 15 sekunder tilbage
Spol 15 sekunder frem

I dette afsnit af Biografklub Danmarks filmpodcast taler film- og kulturformidlerne Per Juul Carlsen og Maria Månson om ’Marty Supreme’ – et medrivende tidsportræt om ambition og troen på det umulige.

Samtalen tager udgangspunkt i hovedfiguren Marty Mauser –en ung mand i 1950’ernes New York, der satser alt på at blive verdens bedste bordtennisspiller i en sport, ingen tager alvorligt. Der bliver talt om filmens skildring af outsideren, om ambition som drivkraft og besættelse og om, hvad det kræver at insistere på sin drøm i modvind.

De taler også om instruktør Josh Safdies personlige fascination af bordtennis og hans intense, pulserende filmsprog samt om inspirationen fra den virkelige spiller Marty Reisman, der danner afsæt for fortællingen. Derudover kredser samtalen om Timothée Chalamets hovedrollepræstation, om filmens Oscar-momentum og Gwyneth Paltrows comeback til det store lærred.

Marty Supreme er en film om ambitionens kraft – og om, hvor langt man er villig til at gå for at nå sine drømme.

Vært: Per Juul Carlsen
Gæst: Maria Månson