Bilradio podcast

312 Billigste Tesla Model Y nogensinde og brugte elbiler styrtdykker

10.10.2025
0:00
56:52
Spol 15 sekunder tilbage
Spol 15 sekunder frem

Tesla har igen sat gang i bilsnakken. En ny og billig Model Y overrasker, samtidig med at priserne på brugte elbiler falder som aldrig før. Danmark står midt i et historisk prisræs, hvor både nye og brugte elbiler bliver billigere uge for uge.

Amerikanske Tesla er ikke længere helt på toppen. De kinesiske mærker presser på nedefra, mens europæiske konkurrenter for alvor har fået fart på deres elbiler. Alligevel viser Tesla, at de stadig kan stjæle dagsordenen.

Den nye Model Y Standard lander i Danmark som den billigste Tesla Model Y nogensinde.

Det er et markant træk i en tid, hvor Teslas markedsandel i Danmark er halveret siden 2023, og hvor modeller som VW ID.4, Skoda Enyaq og Renault Scenic E-Tech har overtaget førertrøjen.

Samtidig buldrer brugtmarkedet i en retning, ingen havde forestillet sig.
En ny analyse fra Bilbasen viser, at priserne på brugte elbiler er faldet med mere end 10 pct. siden januar.

Ifølge markedsanalytiker Jan Lang betyder det, at Danmark nu har Europas billigste elbiler – både nye og brugte.
“Vi har et massivt overudbud, og priskrigen vil fortsætte,” siger han i denne uges Bilradio.

Dermed står bilkøberne i en unik situation: et marked, hvor alt falder på én gang.

De vigtigste punkter i ugens Bilradio:
• Tesla Model Y Standard
• Opdateret Model 3
• Citroën ë-C5 Aircross
• MG4 falder igen
• Brugtmarkedet
• Renault-sagen
• Afgifter
• Audi A4 E-Tron
• Testgarage: Opel Grandland
• Lytterspørgsmål

Værter: Christian Schacht og Jan Lang

Redaktør: Jacob Grosen

Klip og produktion: Kasper Risgaard

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Flere episoder fra "Bilradio"