Vores nye prolog

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Vores nye prolog er det miner vi ser eller labyrinter en cementgrå rebus lagt ud for overhede børn i din og min størrelse? så mine-baseret et håb er det planter strå bladrester der fylder striberne ud imellem vægbrud slagger rørstumper? stille stille! landskaberne sover under blege kronblade stjernerne i fosterstilling hvis det er normalt et eller andet krav om blæst vælter dit gennemsnit overdøver underminerer soldatermarchen vildtvoksende

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Os i spørgerunde men hvad med skylden så over for alt der ikke har været menneskers værk alt som levede før os kunne leve uden os levede fint uden os og alligevel spurgte hvad vi kunne tænke os før vi begyndte at ødelægge?

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Krig og kerneværdi skakterne ned til kroppens dybe syd har nye forklaringer på plads soldater der knuselsker deres plads og et ensomt klaver spiller i ørkenen hver tangents flis til den brølende ild i terrænet godkendt har du stadig smerte med mareridts-omkvæd savlende dunkende fald ud af tropiske sekunder så lad mig gå imellem fortalte jeg dig hvad jeg drømte om når det blev alvor? noget som et smukt mørke alt dele ud af bund&grund nu på børsen for det smelter og dine billeder salver hedninge og granat-døve nætter i storm

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Den længste nat (en favoritserie) hver nat bruger hun tid på at besøge de sovende i byerne på landet på de store skibe der sejler jorden rundt fordi de sovende stiller så begavede spørgsmål lige op i luften langt inde bag de lukkede øjne fordi de får hende til at lytte forbløffet næsten vantro til de sirligt formulerede eller groft udslyngede ord fra denne søvnens mystiske menneskeart kun svagt i familie med de herskende dagsvarianter fortsættes engang imellem sker det at den sovende som hun besøger og måske har siddet ved siden af en time eller mere pludselig stadig i søvne vender sig imod hende og spørger i en tone der passer vedkommende hvad laver du egentlig her, igen? og hun svarer ikke vil ikke risikere at vække spørgeren men kunne godt have svaret noget som jo ser du jeg er i gang med at leve og der hvor jeg lever kan ingen spørge som dig derfor sidder jeg her og undskyld hvis jeg forstyrrer det er også sket at en sovende har spurgt med en ganske lille grimasse kommer du her tit? men det lader hun også passere med antydning af smil eller et nik fortsættes hun holder så meget af de sovendes spørgsmål hun er parat til at forsvare dem om det så skulle være med livet det er ikke en overdrivelse den tid hvor alle begavede rester og skygger af rester lagret i de inderste søvnkamre er fejet ud mejet ned udsultet i de fjerneste egne hvor ingen kan sove den tid er her allerede og kræver en anden kamp så hun er all in frivillig søvnløs hver eneste nat for at kunne registrere dokumentere bevare og forsvare det som dårligt kan forsvare sig selv fortsættes svært at sige farvel? vær med hvis du vil gå ind på den dunkle side spørgmig.com og registrer dig som enten sovende eller søvnløs når den længste nat indtræder

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Paddehat i narrens hænder en flod falder bagover i søvnen nu sådan ser den ud trætheden nu nedslåede vandrere mellem planeter bruger et skydække som samlingspunkt imens jorden bedes om at flashe sine suveræne rødder her skyder de op paddehattene i deres drømme sammen med lyset fra biler på vej hjem i andre nætter kroppen svajer ømt for vinden narren vender sig hidsigt efter forbudte spørgsmål i træbevoksninger skovbrande (helten flyver grav-tungt mod feens flammekaster) her spiller filmene igen til ære for din horisont

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. You beast in my breast meget er vundet blikket er nede tiden sidder i et blad øverst og dingler dit liv? så ægte et område så rent et vandfald så hvidt et ovenlys så ydmygt et ja tigger om en visdomsrynke der ikke findes den findes ikke jordens rislen i din hule hånd i dag virker det så ligetil for de sikrede at dyrke tab medregnet regressiv lede i afstivet babykrop æstetisk som var det eksistentielt som handlede det om noget liv fortæret uden angst det hyper-humane leverer et digt om den druknendes værdighed og håb åh, at møde hvem som helst til tonerne af rige landes selvmedlidenhed kan gøre dig syg men du lytter til usynligheden det gør du, ikke? netop nu i kraftig fart dette intet med retning mod europas hullede rustning en ånd i brystet så ægte et område hvor tiden sidder som et blad øverst og dingler

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Forstadsdroner vender hjem vintersange fra den fine gamle have nedsvælget og nu hjemover med de blødende bevidstheder længere fremme i bussen plakaterne siger sommerhjerter! og folkloristisk forstadsdans mærker de mon at de falder over sig selv i ryk? tryghed er en mærkevare tryghed på udsalg (de riges sparerunde) skal ikke hånes vi skal alle på udsalg en dag sidste dages hellige forbrugere vinter forår sommer efterår vinter… turister i egne liv marcherer i par over torvet hun: blomstret tørklæde istandsat han: den pæne sweaters linjer velfriserede med tyngde i topskat (du er toppen, skat) tilbage står en ubrugelig ironi og iagttager blafrer med de usælgelige spørgsmål: hvad er den for dig -dronernes himmel? (få det til at lyde som en popsang) fluerne er så manøvredygtige omkring døden havens fine slot er til tælling kong vinter kommer du hjem?

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Et vindue åbent spar mig for det som soler sig i overfladen alle de udflugter lille søde helvede på ny mikrotider drivende i løs vægt mens naboens hus som om lagt i brokker driv spørgsmål driv videre og sådan må det være ord opløser sig selv i tusinde former for intersolar blæst grønt støv ønsker den slags der sover i sten og sprækker spørgsmålet et opløst jeg med kant come on et vindue der deler sit smeltepunkt en enkelt stjerne og hvor vi er I dagen