Frihed under stort ansvar

At være soldat er den vildeste profession, der findes, og du skal virkelig ville det. Men det skal du også, selvom du har valgt en mere fredelig profession, for i dag er det ikke nok at leve op til den professionelle rolle – du skal også gøre det på din egen måde. Derfor er vilje vigtigere end lyst, uanset om du er soldat, lærer eller skoleelev.Af Carsten HenriksenArtikel fra Asterisk nr. 115, 2026Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Folkeskolen har i årtier skruet op for lysten og ned for de faglige præstationer, men børn lærer ikke nødvendigvis det, de har lyst til, og faglighed opstår ikke af sig selv. Det er tid at skabe en bedre balance mellem det, man har lyst til, og det man skal.Af Claus HolmArtikel fra Asterisk nr. 115, oktober 2026Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Jeg ved ikke, hvad jeg har lyst til! Sådan har et stigende antal unge det, når de tænker på uddannelse, fag og fremtid. Men hvor bliver lysten til et bestemt fag og en bestemt fremtid egentlig født? Hvis unge ikke kommer ud i virkeligheden og møder mulighederne, kan vi i hvert fald ikke forvente, at de bare af sig selv får lyst til en bestemt fremtidsvej. Vi kigger på, hvad vejledningsforskningen ved om lyst. Af Signe TonsbergArtikel fra Asterisk nr. 115, 2026Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Alle mennesker har fra starten af livet en iboende interesse for at lære matematik, og den skal vi bevare og nære livet igennem. Derfor er det vigtigt at tale om, hvordan vi alle bruger matematik i hverdagen og i samfundet udenfor klasseværelset, hvis udviklingen skal vendes, så flere elever bliver mere interesseret i og dygtige til matematik i løbet af deres skolegang. Af Helle FalborgArtikel fra Asterisk nr. 115, 2026Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Danske elever er blevet markant dårligere til at læse. Det slog den nyeste PISA-undersøgelse fast med syvtommersøm. Men i stedet for at sætte ind med hurtige løsninger, bør vi interessere os langt mere for børns læseoplevelser – og for, hvordan vi udvikler deres lyst til at læse. Og så skal vi give elevernes skrivning og skrivelyst samme opmærksomhed som læsningen.Af Eva Frydensberg HolmArtikel fra Asterisk nr. 115, 2026Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Det er lysten, der driver værket, siger vi. Men skal den også drive læring? Hvordan blander lysten sig med angst? Kan kunstig intelligens hjælpe på læringslysten? Asterisk runder psykoanalysen, reformpædagogikken og de store sprogmodeller for at blive klogere på lystens indtog i pædagogikken. Det er nemlig ikke nødvendigvis lystfuldt at lære noget og være en engageret elev. Af Carsten HenriksenArtikel fra Asterisk nr. 115, 2026Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Igennem de senere år er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) blevet en central part i nogle af de mest presserende diskussioner på børne- og skoleområdet: om mistrivsel, segregering, langvarigt skolefravær, diagnoser, inklusion og den voksende gruppe børn, der har brug for særlig støtte for at kunne deltage i institutions- og skolelivet. Regeringen har derfor varslet et eftersyn af PPR. Det er en god ide – men det er afgørende, hvad der kigges efter.Af Dorte Kousholt og Charlotte Dyreborg MadsenArtikel fra Asterisk nr. 115, 2026Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Hvor lang tid og hvor mange produkter bruger en pige i 5. klasse på at gøre sig klar til dagen? Har drenge reelt andre muligheder end at elske fodbold? Hvordan påvirker influencerne børnenes liv? Da forskere fra DPU og Psykologisk institut ved Aarhus Universitet undersøgte, hvordan mobning blandt børn udspiller sig i dag, var det også et studie i de sociale dynamikker, der er med til at forme børns trivsel og tilblivelsesmuligheder – uanset om de fører til mobning eller ej. Af Carsten HenriksenArtikel fra Asterisk nr. 114, 2026Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Sidder pædagogiske ledere med stækkede vinger i et bur af regulering og forsøger at få driften til at hænge sammen? Eller flyver de som frie, vilde fugle rundt og orkestrerer pædagogisk udvikling? Sammen med to forskere tager vi temperaturen på friheden for de tusindvis af ledere, som hver dag passer deres job i vuggestuer, børnehaver og skoler.Af Signe TonsbergArtikel fra Asterisk nr. 114, juni 2026Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Folkeskolen var engang den vigtigste instans til at frigøre unge fra tung social arv. Den rolle udfylder den ikke længere. I nogle kommuner forlader op mod hver tredje elev folkeskolen uden den eksamen, der giver adgang til videre uddannelse, arbejde og deltagelse i samfundet. Men hvis ikke folkeskolen kan løfte børn ud af det sociale hængedynd, er det svært at se, hvem der ellers kan.Af Claus HolmArtikel fra Asterisk nr. 114, juni 2026Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk