Poetisk rum

Lars-Emil og Rudiger snakker suverænitet. Jeg skriver lige noget åh, jeg skriver lige noget at dreje kroppen en anelse lige markere manglende interesse ikke orke at tale med de andre ikke gide høre på deres små problemer lige markere manglende interesse så de holder kæft så de passer sig selv så de ikke forstyrrer for meget så de ikke sviner herskabets fine ting til det er mig jaja, åh driver lige lidt, dum omkring og daske med armene nå, jeg føler mig overlegen til hverdag nede hos anden aktør f.eks. jeg regner ikke de andre arbejdsløse for meget de er alt for ivrige efter at behage de er alt for desperate det er ulækkert det tænker jeg og kigger ud af vinduet undrer mig over at alle ting hænger sammen og samtidig er sig selv gider ikke sige noget anderkender ikke situationen ligesom i skolen føler min modstand er stereotyp latterligt prøver at dulme hovedpinen går ud i solen finder en cafe måske kaffe og avis og sol og en smøg jeg hænger og dagene driver kigger på skyerne kigger på cyklisterne kigger på skyggerne kigger på mine hænder jeg skriver et digt måske dether digt måske jeg skriver en ansøgning måske har ingen interesse i den tjans det er bare noget jeg skal jeg skriver noget på twitter og på facebook kunstigt åndredræt til min klout jeg er lidt troldagtig på twitter forstyrrer bestemmerklassens kommunikation med åbenlyse sandheder jeg spiller computerspil om at bygge en by i ødemarken bar mark mand jeg taler sandt og går til reception sådan er det hænger ud med kultureliten har det med det lidt som med anden aktør det er ligesom ikke rigtig for mig ingen siger noget virkeligt vi skaber bare hinanden i hinandens billede men vi kan drikke os fulde her det er alligevel en fordel til forskel for hos anden aktør jeg hilser venligt på alle og enhver ønsker tillykke med den seneste succes udtrykker sympati med den elendige digter der fortjent nok er overset og får nul penge af staten højst lidt overførsel jeg er så hyklerisk føler mig oldschool på kant med tingene er det en ok følelse? drejer kroppen en anelse og blæser det hele et stykke ja jeg blæser mig et stykke for det bedste er det bedste skabe sig som umoden abe fra en fremtid uden håb strejker kroppen så du dagen vejen frem er viljens du kan løbe 50 kilometer hvis du vil og længere endnu hvis du vil det og rotere som en kronprins så afklaret som en slave af glas går du ud af sindet for at tale med fremmede magter livet er en dej, der står og gærer hvilket håbløst udsagn mørket sænker sig over menneskenes samfund menneskene skal næppe herske længe de stakkels svin hyler i udkantsdanmark og europas grænse står i flammer specialister frygter døden som alle andre og du forsvinder i tågen som alle andre tåber min hane hersker uhæmmet her forstår du det forstår du det du glider så let ned som en natsværmers vinge haps driver lige en omgang med min manke det ser herligt ud.

Lars-Emil og Rudiger takler de store digter, moderne medier, processer og afsluttede former. Noter og links Inger Christensen Henrik Nordbrandt Søren Ulrik Thomsen Lars-Emil Woetmann: Af det almene – Kronstork Fra “- Gyldne lilje” (i arbejde) Gikkes i liljehat til løvskjorte til dels til dels kunne jeg mon stikke af fra det her rod Jeg er blomstrende top, gylden nej Bæk suger sig i sig, næse, selvs. Porcelænsblå due i lille beholder her går da op i dirrende i det store tomme rum   Og væk Er jeg alene, solen

Lars-Emil og Rudiger undersøger postmodernisme, eksperiment og leg i en alvorlig verden. Noter og links Per Højholt Per Højholt og lyd Svensk konkretpoesi Peter Adolphsen: Små historier 3 o uå e o uå e i yø e o uå e i yø e i y å o u i y å o u o u i y o u i y a æ a æ Kærlighed redder verden Du er en høne Du er en høne og du lægger æg Du er en høne og du lægger æg og det er dejligt du er en høne og du går ude i hønsegården og solen den skinner du kagler og pikker lidt i jorden efter orm og det er dejligt at være en høne og gå ude i hønsegården og lægge æg når man finder orm og solen den skinner og du lægger æg og kyllingerne kan li dig og hanen vil ha dig og så er det dejligt at være en høne og gå ude i hønsegården og lægge æg det er dejligt at være en høne når solen den skinner når døden den er fjern så du lægger æg du er en høne og solen den skinner og solen den skinner og du lægger æg og det er dejligt du er en høne og hanen vil ha dig og solen den skinner så det er dejligt du er en høne og du lægger æg og det er dejligt du lægger æg og det er dejligt

Lars-Emil og Rudiger snakker lydpoesi, fortid og nutid, og kommer ind på et helt personligt spor. Noter og links Svensk Konkretpoesi Lars-Emil Woetmann: Af det almene – Kronstork Apati Jeg vil slås af chefen som strategi og blive virksomhed eller hel i det hele sådan som jeg er ... jeg ved ikke helt hvordan min forfremmelse betyder hvordan jeg skaber min sjæl hvordan jeg kommer videre på udveksling i kommunikerende rum af lysblå og stalinagtige intuitioner i røvkedelige bebyggelser der er vidtstrakte på en tilfreds og landskabsplantet måde som os der arbejder her som os der arbejder her. Jeg er ved at lære at tænke ud af boksen. Statistisk stiger jeg som sommerfugl og eller natsværmer til befolkningsdel mens en celle af terror går amok i mit bryst i historisk palaver dukker DET HERLIGE alligevel op og bliver væk som strubesang i det moderne hvor der har været mange gæster. Det virker ikke som om som om jeg sgu ku placere mig i alvorlighed ... alt det vi længes efter at længes længere væk stases jeg ud af dette blå men hule Jeg har været længe væk men nu er jeg tilbage og tilfreds intet er virkelig et vilkår som jeg må tage af. Alt er altid det samme. Intet er aldrig det samme. Ah. Disse stenede sandheder. At stille sig på høje hæle og rage op som chefen! Jeg kunne sige bed ikke om mere når du har hvad du skal bruge jeg kunne sige i y å jeg kredser et flakkende blik over dit ansigt det svinger i blæsten det trækker striber efter sig som regn du drejer dig altså i stik i verdensvalsens nakkernak vakker dikdak stak og lyden af regnen er tasterne der tapper her rakker fremtidens børn: børn her pakker bakpakkere: pik de stikker dem en hund og flakker en kort række af ord der falder sammen som barn altså glakker børn glakker blot står som en søjle gennem alt dette blodbad som du ser for dig dette blodbad som du finder dig i altså dark horse sasa vasser saten jeg vakker dikdak stak du lakker nok nok sagt altså marehestens virk virk virk denne røv går op og ned ork humper en cirkel a tops statut lik sig strobestok tak du tak du tak du tak du mor næ far jeg gider ikke arbejde jeg gider ikke lyve jeg gider ikke nærvær jeg gider ikke digte jeg gider ikke bolle jeg gider ikke føle jeg gider ikke noget jeg gider ikke noget bam bam bam ham der er ingen overtoner og der er ingen undertoner dette øde kontorlandskab ser en birk og bisser på staten ser staten ejer din krop staten ejer din krop se karno på plokplokstøtte netop i ar le gro ta klasserne i belt largo og hrmpf hrmpf jeg vakker dikdak stak jeg lakker lounge klonk onk hovsa jeg klakker angst du jeg klakker angst du ah marehastens virk virk virk vrikker angstens stok pa hatten naa nok så gloom gloom min purk du bist bare hjemagtig og gurk gurk jeg vakker dikdak stak jeg lakker lounge kunst kunst tak du tak du tak du tak du du bist herafter ak du dark horse du

Altså netop nu, en poetisk podcast med digteren Lars-Emil Woetmann og komponisten Rudiger Meyer er en lille hybrid gibbernakker: Del samtale, del digtoplæsning, del modulation og tonal fortolkning, tilrettelagt til dit øres forstyrrelse i den ellers fredelige dag. Noter og links The UX of Podcasts The Lake Radio Båndmagasinet VEJEN FREM ER VILJENS du kan løbe 50 kilometer hvis du vil og længere endnu hvis du vil det og rotere som en kronprins så afklaret som en slave af glas vælger du så frit så frit aldrig at gå under alene med os andre, de andre forstår ikke hvor let du løber når du løbes tegnes en cirkel en sø rives fri af dine ting forsvinder i en skov for aldrig at finde frem til andet end det dyr du var da du bare blev født

Altså netop nu, en poetisk podcast med digteren Lars-Emil Woetmann og komponisten Rudiger Meyer er en lille hybrid gibbernakker: Del samtale, del digtoplæsning, del modulation og tonal fortolkning, tilrettelagt til dit øres forstyrrelse i den ellers fredelige dag. Noter og links Paul Auster, The Invention of Solitude Anette Vandsø, Lyd Jenny Odell, How to Do Nothing The New York Times, The Daily The Guardian, Today in Focus SOLEN STÅR IND GENNEM VINDUET Sidder og forsøger at komme i tanke om min barndom havde ellers med vilje glemt det meste solen står ind gennem vinduet og gennemstrømmer den usle erindring og markerer bordets støv på den måde, på mit trådløse tastetur på vegne af hvadsomhelst, bip alle de signaler der flyver rundt uden nervebaner er virkelige nok, jeg spillede en masse fodbold i kgs. have, i fælledparken i regn og mudder og på boldbanen af asfalt som brækkede min arm det husker jeg, det gjorde ondt jeg skulle spise flere gulerødder sagde sygeplejersken så jeg kunne vokse til, mand.

Altså netop nu, en poetisk podcast med digteren Lars-Emil Woetmann og komponisten Rudiger Meyer er en lille hybrid gibbernakker: Del samtale, del digtoplæsning, del modulation og tonal fortolkning, tilrettelagt til dit øres forstyrrelse i den ellers fredelige dag. Noter og links Yoko Ono: twitter.com/yokoono (Gamle) Internet: Kicks Condor Lars-Emil Woetmann: kastestøv.dk Hainbach, Hate Loop Tape Destruction Hainbach, The Seconds I Missed Hainbach, The Man Upon Whom the Sun Has Come Down Jenny Odell, How to Do Nothing Vi var lykkelige som droner Hej. Vi var lykkelige som droner og dumme som studenter vi legede vi var grimme. Intet ville forandres vi skulle forvandles alt skulle forskubbes. Og dagene gik som de nu går. Vi ville ikke være formelle som engle eller noget men blande os og blande alt sammen. Vi skabte vores egne forudsætninger for ikke at være verden eller kunst. Er det klart nok? Vi mener det virkeligt. Vi talte i munden på hinanden når chancen bød sig og sagde så så lidt som muligt. Så vi blev en trend så vi kunne fortæres og gå op i den øverste klasse. Kedeligt nok en sommerdag.

Altså netop nu, en poetisk podcast med digteren Lars-Emil Woetmann og komponisten Rudiger Meyer er en lille hybrid gibbernakker: Del samtale, del digtoplæsning, del modulation og tonal fortolkning, tilrettelagt til dit øres forstyrrelse i den ellers fredelige dag. Noter og links Jenny Odell, How to Do Nothing (Video) Jenny Odell, How to Do Nothing (Tekst) Jenny Odell, How to Do Nothing: Resisting the Attention Economy (Bog) Knud Brix, Natfolden (Kronstork) Hvor er der ikke til at være? / her er der ikke til at være Hvorfor er der ikke til at være her? / fordi her ikke er til at være Hvor er der ikke til at være? / dér er der ikke til at være Hvorfor er der ikke til at være dér? / fordi der ikke er til at være Hvor er der så til at være? / der er ikke til at være nogle steder Hvad skal vi så gøre? / der er ikke noget at gøre, stræk benene, vad en omgang omkring Men hvor kommer vi så hen? / vi kommer ingen steder hen, men vi lægger os ikke ned Hvorfor må vi ikke lægge os ned? / det må I også gerne, men det er døden Hvad er døden? / et sted der ikke er til at være Hvorfor kan vi ikke være i døden? / fordi døden er døden, og det er døden Hvor er der så til at være? / der er ikke til at være nogle steder Hvad foreslår du så? / jeg foreslår ingenting, jeg slår op i luften Hvad betyder det så? / det betyder ingenting, det betyder jeg går nu Hvor går du hen? / jeg går ingen steder, jeg løber en tur Men kommer du så tilbage? / hvor skulle jeg ellers komme hen? Men her er ikke til at være / nej her er ikke til at være Men hvorfor vender du så tilbage? / det gør jeg heller ikke. Jeg løber en tur. Hvor skal vi så være? / I kan blive her eller I kan lade være Men det kan vi ikke / hvorfor kan i ikke det? Fordi det kan vi ikke / man bestemmer selv, hvor man vil være Men hvorfor bliver du så ikke her / for her er ikke til at være Hvorfor er der ikke til at være her? / fordi her ikke er til at være Hvor er der ikke til at være? / dér er der ikke til at være Hvorfor er der ikke til at være dér? / fordi der ikke er til at være Hvor er der så til at være? / der er ikke til at være nogle steder