Hvor finder man nye venner, når man er blevet voksen?
Engang kom relationerne nærmest af sig selv. Gennem uddannelse, arbejde, børn og alle de fællesskaber, vi automatisk blev en del af.
Men hvad gør man, når man pludselig står et nyt sted i livet og skal skabe et netværk fra bunden?
Da Marianne delte sine tanker om netop det på Instagram, væltede det ind med beskeder. For det viser sig, at rigtig mange savner nye relationer. Også mennesker, der har boet det samme sted hele livet.
Mette har oplevet, at det er langt lettere at skabe nye relationer i udlandet. Men hun kender også følelsen af faktisk at have nok i sit eget selskab.
For hvor mange venner har vi egentlig brug for? Og er der forskel på at være alene og at føle sig ensom?
I dette afsnit taler vi om modet til at række ud, frygten for at trænge sig på og den temmelig akavede disciplin, det er at skulle finde nye venner som voksen.
For hvordan inviterer man egentlig et andet voksent menneske ind i sit liv uden at lyde, som om man er ved at invitere vedkommende på date?
Og skal man virkelig begynde til golf eller gospel, selvom man hverken gider det ene eller det andet, bare for at få sig et socialt liv?
Flere episoder fra "8400"



Gå ikke glip af nogen episoder af “8400” - abonnér på podcasten med gratisapp GetPodcast.
