Ulvens danmarkshistorie

Når der er for få fisk tilbage i truede bestande, sætter vi bare nogle nye ud. Det har vi gjort med ørreder, laks og andre arter siden 1800-tallet. Men hjælper det? Kan vi skade fiskenes naturlige genetiske mangfoldighed med vores håndsrækning? Og blander vi os på en måde, som blot forstyrrer balancen i vandløb og hav endnu mere? Gæst: Professor Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua, Sektion for Marine Levende Ressourcer. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]

Hvis forskere kunne gøre popsangere, sportsstjerner og skuespillere selskab på teenageværelsernes idolplakater, hvem fortjener så at komme op og hænge? En ny bog hylder både nulevende og afdøde videnskabelige forbilleder for deres bedrifter med atomer, dinosaurer, medicin, evolution, genetik, galakser og en masse andet spændende. Gæst: Line Friis Frederiksen, biolog, videnskabsjournalist og forfatter til bogen "Utrolige videnskabsfolk og deres vilde opdagelser". Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]

Hvad sker der med resterne af vores medicin, når vi tisser det ud i toilettet eller vasker det af kroppen i bruseren? Tonsvis af det smutter forbi renseanlæggene og videre ud i vandmiljøet, hvor fisk og bunddyr ikke har samme gavn af smertestillende, antidepressiver, antibiotika eller diabetes-præparater. Et dansk-svensk ph.d.-projekt har undersøgt flittigt brugte lægemidlers vej til hav og vandløb, hvor det både kan hobe sig op på bunden og blive optaget af vandlevende organismer. Virker det anderledes på dem? Tager det livet af dem? Kan vi gøre noget for at undgå det? Gæst: Sara Nicoline Grønlund, ph.d. fra Roskilde Universitet (Institut for Naturvidenskab og Miljø) og Sveriges Lantbruksuniversitet (Institut for Vildt, Fisk og Miljø), hvor hun har forsvaret sin afhandling om medicinrester i havmiljøet. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]

Klapjagter, ulvefælder og barbariske udstillinger af ulvelig vidner om, at danskerne også var utrygge ved ulven i gamle dage. Selv efter at ulven blev udryddet i Danmark i starten af 1800-tallet, blev der ved med at dukke historier op om dens ugerninger. Dengang var den jaget vildt mod god betaling. Nu er den her igen som fredet art - men stadig forhadt og frygtet. Hvad kan vi lære af historien? Sidder gamle myter og overtro stadig i os? Gæst: Historiker Jakob Ørnbjerg. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]

Hvorfor spiser mennesker ikke hinanden, når nu andre arter gør? Hvem er de russiske dræber-musvitter? Hvad er den bedste overlevelsesstrategi, hvis vi bliver bidt af en giftslange? Hvorfor er nogle flyvende insekter så dårlige til det? Mødes kragefugle ved et værtshus på Amager for at tage på tur sammen? Hvordan er en stor flok græshopper kommet op på syvende etage i et højhus? Vil alle bjerge på et tidspunkt erodere ud i havene? Og var det første celle-liv et totalt lykketræf af en tilfældighed? Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]

Fiskeben kan være slemt irriterende, men nogle rigtig gamle af slagsen har bragt endnu en dansk lokalitet på UNESCO's prestigefyldte verdensarvsliste. En velbevaret naturlig dyrekirkegård fra dengang Danmark var helt dækket af hav, rummer spor af livet for over 55 millioner år siden. Men hvad er så specielt ved skrænterne i den vestlige del af Limfjorden? Hvad ligger der af spændende ting ud over fiske-forfædre? Hvorfor er det blevet bevaret i alle de år? Og hvordan skal der nu passes på det som officiel verdensarv? Gæst: Jan Audun Rasmussen, museumsinspektør og forsker på Fossil- og Molermuseet på Mors. Med i ansøger-gruppen, som var med til at få Hanklit på Mors og Knudeklint på Fur optaget på UNESCO-listen for "The Bony Fish Fossils of the Western Limfjord". Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]

Shakira, Donald Trump og Mads Mikkelsen har alle fået dyrearter opkaldt efter sig. Men hvilke regler er der for, hvad vi kalder biologiske væsner? Hvem holder øje med, om reglerne bliver overholdt? Hvad bruger vi navnene til? Behøver det at være på latin? Og hvad skal der til, før et eksisterende navn bliver ændret, så en sagesløs blind hulebille kan slippe for at dele navn med Adolf Hitler? Gæst: Professor Thomas Pape, Statens Naturhistoriske Museum. Præsident for den internationale sammenslutning, der i over hundrede år har prøvet at holde styr på, hvad vi kalder andre arter ("International Commission on Zoological Nomenclature"). Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]

Naturen er barsk, så snedige træk og unikke egenskaber kan være nødvendige for at overleve. Nogle af evolutionens vildeste løsninger findes i det små hos insekterne. De har været her længe, og der er utroligt mange af dem, så evolutionen har haft mange skud i bøssen til at lære dem at snyde fjenden eller samarbejde med naboen. En ny bog bugner af eksempler og opfordrer os til større respekt for de andre arters evner, selv om deres hjerner er mindre end et punktum. Gæst: Seniorforsker Joachim Offenberg fra Aarhus Universitets Institut for Ecoscience. Forfatter til den nye bog "Verden for dine fødder - Hvad insekterne i en baghave kan fortælle os om evolutionen og vores eksistens". Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected].

Hvis vores forgængere neandertalerne boltrede sig langt oppe i Tyskland, hvad skulle så have forhindret dem i også at smutte til Danmark? Præcis hvor skal vi lede, hvis vi er sikre på, at de nok har været her, men mangler sikre beviser? Og hvorfor forsvandt neandertalerne, når de som fødte Alene i Vildmarken-stjerner kontrollerede ilden, tålte kulde, nedlagde store skovelefanter og havde blærede muskler? Gæst: Arkæolog Trine Kellberg Nielsen, videnschef på Moesgaard Museum. Forfatter til bogen "Nordlige neandertalere". Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]

61 liter øl om året. Så meget drikker hver dansker i gennemsnit, og det er en videnskab at brygge dem til os. Carlsberg, verdens tredjestørste bryggeri, har haft eget laboratorium siden 1875, og opdagelser derfra har haft betydning for meget andet end ølproduktion. Hvad kan avanceret plantegenetik gøre for holdbarhed og bæredygtighed? Er humle og andre afgrøder bag fadbamsen truet af klimaforandringer? Kommer smagen i en øl fra humle, gær, byg eller malt? Hvad er forskellen på at lave en lys pilsner og en mørk porter? Og hvilken slags foretrækker den erfarne forskningsleder selv? Gæst: Birgitte Skadhauge, forskningsleder ved Carlsberg Laboratorium, modtager af H.C. Ørsted Prisen 2026 for hendes forskning i plantegenetik. Værter: Biologerne Vicky Knudsen og Johan Olsen (som selv har arbejdet på Carlsberg Lab). Producer: Carsten Nielsen. [email protected]