GRO / Julie

I 2. sæsons sidste afsnit besøger jeg trommeslager Anne Kirstine Winkler, som har spillet med et hav af danske kunstnere både i studiet og på turneer. Men hvad går jobbet som hyret instrumentalist egentlig ud på? Anne Kirstine beskriver det som at være oversætter – kunsten at formidle andres værker. Med en historisk vinkling på emnet overvejer vi, hvordan det kan være, at der er så få ikke-mandlige trommeslagere i Danmark, når nu det ”klart er det sjoveste instrument at spille på”. Vi tager fat i sangen ”The Heat” af Ida Gard, som er inspireret af en saunakonkurrence i den svenske nyklassiker ”Populærmusik fra Vittula”. Anne Kirstine fortæller om hendes tilgang til arrangementet og musikkens sound som erfaren trommeslager og arrangør. Med rockede vibes, tivoli-keys og punkede trommer tager musikerne os med gennem en sveddryppende scene af testosteron og overdreven konkurrencementalitet.

Maria Malmø med kunstnernavnet MALMØ mødte mig i studiet til kaffe og en inspirerende, behagelig samtale, som ikke var til at stoppe igen. Med skaberlyst og skabertrang som drivkraft laver hun smuk, storladen og urolig musik i tæt forbindelse med forskellige former for visuelle udtryk. Maria fortæller om hendes oplevelse af musikbranchen som et presset arbejdsfelt, det er hårdt at være i. Dog er der mange initiativer i gang, som det er værd at pakke op om. Marias seneste album, The Inevitable End, består af fem forudsigelser om jordens undergang pakket ind i soniske landskaber, der balancerer mellem det akustiske og det elektroniske. Med værket ønsker Maria at appellere til, at vi tør se på, hvad det er, vi gør ved verden og os selv, og i fællesskab ændrer på de ting, der er ved at gå galt. Vi tager fat i ”Farewell Roaring Ocean”, den tredje forudsigelse, der handler om såvel de indre som de ydre brølende bølger, der kan overmande os.

Albumaktuelle Ea Wim er en ung, neoklassisk komponist og sangerinde – et sjældent syn i det danske musiklandskab. Med en fremmedartet vokal og et strygerensemble bestående af kvinder skaber hun et dragende musikalsk univers med smukke og uhyggelige tekster inspireret af tidligere tiders tragiske ballader. I dette afsnit af Kan Venus synge? fortæller Ea om sit liv og baggrunden for sin musik. Hun kommer fra et hjem, hvor historie fylder meget, hvor radioen stod på p2 dagen lang, og hvor naboen præsenterede Ea og hendes søster for folkeviser og miljøet omkring det. Sangen ”Moder Stilhed” blev til i en periode, hvor Eas mor var meget syg, hvilket Ea som meget ung måtte lære at håndtere. I teksten forvandler hun smerte til billeder, der på en gang er både smukke og ubehagelige, og som leder tankerne hen på såvel folkeviser som på eventyrernes onde stedmødre. Teksten fremføres med Eas tryllebindende stemme pakket ind i et både skærende og blødt strygerarrangement.

Albumaktuelle GRO med det borgerlige navn Julie Møller Christiansen var forbi studiet på Sydhavnen i september. Julie er vokset op i et hjem med harper, og på hendes selvproducerede debutalbum Columna indtager de en værdig plads side om side med elektroniske beats og Julies fine vokalindspilninger. Julie fortæller ærligt og nænsomt om, hvordan hun har brugt det at skabe musik til at bearbejde sorgen over at have mistet sin mor i en ung alder til selvmord. Vi dykker ned i singlen ”One Two Free Fall”, der både indeholder spørgsmål og accept, og som samtidig er en kærlighedserklæring til Julies mor.

Bigbandleder, jazzpianist og komponist Kathrine Windfeld har besøgt mig i studiet til en snak om jazzverdenen set fra hendes synspunkt. Kathrine fortæller med farverige analogier om musikken som håndværk, dialogen mellem improvisation og komposition samt musikkens dramaturgi – og kommer desuden med en opfordring til kvinder om at kaste sig ud i jazzen og dens improvisation, for det handler også om at turde. Vi går i dybden med ”Orca”, som Kathrine har komponeret til Kathrine Windfeld Big Band – et symfonisk og hæsblæsende værk, der leger med taktarterne, udfordrer den traditionelle harmonik, fusionerer jazz, rock, balkan og ny kompositionsmusik, mens musikerne spiller alt, hvad remmer og tøj kan holde.

Endelig kan anden sæson af Kan Venus synge? skydes i gang! Her får I efterårets første afsnit. Det handler om at være kreativ på barsel, at lede et skabende kvindekor og fotoprojektet ”Uro og Kampgejst” af Maria Ovesen, når sanger, korleder og musikpædagog Ditte Dupont besøger mig i podcaststudiet. Vi vender korkompositionen ”Mudder”, som Ditte har skrevet, og som fungerer som jingle i Kan Venus synge?, hvorefter vi går i dybden med det storladne nummer ”Forårsskrig” – et forløsende råb ud i det ukendte fra Islands vældige klipper. Naturbilleder, en omstemt ukulele og plagale forbindelser (lyt for nærmere forklaring) er nogle af ingredienser i sangen fra Dittes dansksprogede EP, ”Mørkeræd” (2020).

I denne specialudgave af Kan Venus synge? var jeg blevet inviteret af Democracy 1:1 til at optage et afsnit for publikum under World Pride i København. Med på scenen havde jeg Christina Mai og Tomas Thordarson. De to dygtige sangere og sangskrivere fortæller om Christina Mais debut-EP, som er opstået som et fælles projekt og udkom i slutningen af august. Kunstnerisk proces, dybe kvindevokaler, til tider uventede inspirationskilder og det at debutere i en (for musikbranchen) sen alder er nogle af dagens temaer. I sidste halvdel dykker vi ned i singlen ”Walking In line” – et funky discohit, der trækker tråde fra bl.a. Bee Gees, ABBA, funk og artpop.

I sæsonens sidste afsnit er O/RIOH med det borgerlige navn Rikke Østergaard med i studiet. Rikke er sanger og producer og fortæller bl.a. om Cech Records, som Rikke selv var med til at starte op, om sit samarbejde med musikselskabet W.A.S. Entertainment og deres visioner samt om Musikbevægelsen af 2019. Rikke skriver sange båret af energi, og vi dykker ned i ”Shake Pussy”, som blev til på en togtur til København bl.a. med inspiration fra en video om urban tantra. Det elektroniske upbeat-nummer manifesterer sig som en tilstand af at være ovenpå og er bygget op af levende elektrobeats og en robotagtig vokal som de bærende elementer. Sangen lægger både op til dans og en samtale om sex med sin eksplicitte tekst.

Cindy Chiche er en ung, upcoming sanger, og hun skriver sange, som var de hendes dagbog. D. 11. juni udkom hendes debut-EP ”Diary”, som tager udgangspunkt i hendes egne og folk omkring hende’s oplevelser. Cindy fortæller om at være lige netop på det sted i hendes karriere, hvor hun er nu – helt i starten! Vi taler om MGK (musikalsk grundkursus) og overvægten af mænd på instrumenter i den rytmiske musik. Vi dykker ned i den hitpotentielle popsang ”Like the Boys”, som vender om på de normative, binære kønsroller i en tekst, som mange unge nok vil kunne spejle sig i. Hør om, hvordan sangen blev til, og hvorfor nogle få sekunder af sangen blev ved med at minde podcastens vært om Taylor Swift (kæmpe nerd alert!).

Marmorbjerge i Italien, bibelske kærlighedssange, forelskelsens tilstand, Paul Celans ”Todesfuga”, definitionen af succes, utilsigtet nedladende overskrifter og instrumenter designet til en bestemt type mandekrop. Samtalen med Marie Koldkjær Højlund tager os vidt omkring, men bindes sammen af Maries refleksioner over livet som musiker og arbejdet med lyd under kunstnernavnet Kh Marie samt bl.a. i bandet Nephew, som underviser på Aarhus Universitet og huskomponist på Aarhus Teater. Sidste år udkom albummet ”Intet Er Nok”, som er inspireret af de flere 1000 år gamle kærlighedsdigte Højsangen om Sulamith og Salomon. Sangen ”Blå Bjerge” handler netop om Sulamith, som i flere sammenhænge ses som en kontroversiel figur, for hvad er hun egentligt et billede på? Dyk med ned i en sang om forelskelse, der bygger bro mellem fortid og nutid, natur og maskineri samt det nære og fjerne i 5. afsnit af Kan Venus synge?