Servicemeddelse fra Højtryk

Det er godt 12 år siden, at partiet Bharatiya Janata Party, i daglig tale BJP, kom til magten i verdens folkerigeste land, Indien. Med Narendra Modi i spidsen har det på mange måder formet det Indien, som vi i dag kender.Men hvordan har partiet, som beskrives som hindu-nationalistisk og stærkt højreorienteret grænsende til det ekstreme, sat sit præg på det enorme land med de mange kulturer? Det får vi nogle bud på i denne episode af Højtryk, hvor undertegnede har forladt studiet på Frederiksberg for at besøge Indien-kenderen Frederikke Bencke på hendes kontor på Københavns Universitet.Gæst: Frederikke Bencke, ph.d.-stipendiat på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.Vært: Laurits HoldtMix: Aske MadsenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Højtryk plejer at udkomme hver fredag, men denne gang slog det fejl. Ugens episode kommer først på tirsdag. Og så fortsætter vi den normale gænge og sender en ny episode ud hver fredag fremover.I dag får man i stedet et indblik i, hvad vi ellers går og laver på Globalnyt. Laurits Holdt har Morten Scriver Andersen i studiet. Han er redaktør for GlobalBrief, som er et særligt nyhedsbrevs-magasin til folk, der arbejder inden for global udvikling. Læs meget mere om GlobalBrief her.Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]. Aske Madsen står for lyddesignet.

Med sin enorme økonomi og 450 millioner indbyggere i ryggen burde EU måske være en form for stormagt. En magt, som kan forhandle med de andre stormagter og indgå partnerskaber med lande og regionale organisationer i andre dele af verden, som er til gensidig fordel.Men det er EU bare ikke.Det er en journalistisk opsummering af en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som på 14 kapitler undersøger, hvordan EU og Europa interagerer med den store omverden. ”EU er ikke nok til stede og ikke nok til stede de rigtige steder. Det, som mange af kapitlerne viser, er, at rigtigt meget foregår uden for de traditionelle diplomatiske rum. Så ét er, at EU ikke altid er til stede der – for der er efterhånden rigtig mange forhandlinger, der foregår, uden at Europa sidder ved bordet. Men det er på flere niveauer, at EU ikke er til stede og heller ikke har brugt nok krudt på at læse, hvad der foregår, altså simpelthen indsamlet de nødvendige informationer,” lyder det fra Marie Kolling, der er seniorforsker på DIIS og en af rapportens to redaktører.”Det handler nok om, at vi har været i en meget privilegeret situation, hvor Europa havde en meget stabil relation til USA gennem så lang tid, at der er rigtig meget af det, der foregik ude i verden, som Europa ikke helt har taget nok bestik af. Man må gå ud fra, at vurderingen har været, at det ikke var nødvendigt,” fortsætter hun.Marie Kolling er i Højtryk-studiet sammen med den anden redaktør, Adam Moe Fejerskov, der er leder af DIIS’ enhed for Global udvikling og grøn omstilling, for at tale om europæerne på den globale scene, hvor Europas stærkeste modstander i virkeligheden er Europa selv.Gæst: Marie Kolling, seniorforsker og Adam Moe Fejerskov, enhedsleder – begge ved Dansk Institut for Internationale StudierVært: Laurits HoldtLyddesign: Aske MadsenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Pirateriet bølger op og ned, og det har det altid gjort, fortæller Jessica Larsen, der forsker i maritim sikkerhed på dansk Institut for internationale studier og også er forfatter til bogen Pirater i Aarhus Universitetsforlags Tænkepause-bogserie. Hun er gæst i denne uges episode af Højtryk, hvor jeg blandt andet taler med hende om, hvad der er anderledes i dag i forhold til 2014, hvor hun var med på et dansk krigsskib, som deltog i den internationale indsats mod piraterne i den vestlige del af Det Indiske Ocean – og om forlydenderne om, at Houthi-bevægelsen i Yemen har forbindelser til somaliske pirater.Gæst: Jessica Larsen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale StudierVært: Laurits HoldtLyddesign: Aske MadsenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Antallet af migranter og flygtninge, der ankommer til De Kanariske Øer, er styrtdykket, og det skyldes ikke mindst en aftale, som EU har indgået med det vestafrikanske land Mauretanien.I denne uges Højtryk ser vi nærmere på aftalen og dens konsekvenser. Med i studiet er forskeren Ahlam Chemlali fra Aalborg Universitet og Rasmus Grue Christensen, der er direktør i Dignity, som arbejder mod tortur.De har begge for nylig været i Mauretanien.Ahlam Chemlali som en del af sin forskning, der netop ser på aftalen mellem EU og Mauretanien. Hun har i de senere år forsket i migration og migranterne.Rasmus Grue Christensen var inviteret af landets regering for at tale om et muligt samarbejde. For myndighederne i det vestafrikanske land ved godt, at der er plads til forbedring i forhold til menneskerettighederne i landet, og at der er brug for ekspertise udefra til at løfte opgaven.Gæster: Ahlam Chemlali, post.doc. og centerleder på Aalborg Universitet og Rasmus Grue Christensen, direktør for organisationen DignityVært: Laurits HoldtLyddesign: Aske MadsenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Det er bare en erklæring fra generalforsamlingen. Det er bare ord på papir. Men det er samtlige FN’s medlemmer, der står bag. Også USA, der ellers ikke vil diskutere klima. Når det er alle, så har det vægt. Så kan vi bruge det, siger jurist i FN Morten Michelsen, der selvfølgelig taler på egne og ikke FN’s vegne. Havene stiger hurtigere end forudset. Målingerne år for år lyder ikke af noget, under en centimeter sidste år, der var et rekordår. Men ved årtusindskiftet kan det være fra en halv til katastrofale to meter. Og det bliver ikke jævnt fordelt over kloden.Omkring 770 millioner mennesker lever i truede kystområder, omkring 1,2 milliarder er udsatte. Værst nok for dem, der simpelhen mister deres land. Lige nu ser Tuvalu ud til at blive det første, der forsvinder. Og hvad så. Ja det er noget af det, FN arbejder på. Kan mennesker være borgere i et land, der ligger under vand? Hvor går sømilegrænsen, når der ikke er en kyst? Hvem må fiske eller udvinde mineraler i området. Med erklæringen er der taget et kæmpe skridt fremad, vurderer Morten Michelsen, der er gæst i denne episode af Højtryk. Gæst: Morten Michelsen, jurist i FN – men som her udtaler sig på egne vegneVært: Kirsten LarsenLyddesign: Aske MadsenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

FN kunne godt bruge lidt x-faktor. Verdensorganisationen er gammel, og det er mange af dens ledere og de toppolitikere, der bestemmer, også – i modsætning til halvdelen af verdens befolkning. I disse dage tales der meget om reformer og effektiviseringer af FN, men struktur er ikke alt.Kirsten Larsen er til FN’s generalforsamling i New York. Her taler hun med Charlotte Flindt Pedersen, som er generalsekretær i organisationen CISU. Det er en paraplyorganisation for omkring 300 danske udviklings- og solidaritetsoraganisationer.Charlotte Flindt Pedersen er en garvet observatør af de store politiske strømninger i verden, for hun har i en årrække været direktør for Udenrigspolitisk Selskab.Gæst: Charlotte Flindt Pedersen, generalsekretær i organisationen CISUVært: Kirsten LarsenLyddesign: Aske MadsenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Efter 25 år i den gode sags tjeneste er generalsekretæren i Folkekirkens Nødhjælp på sin egen venlige facon ude med en opsang til de europæiske lande. De skal kort sagt gøre, som de siger, og holde fast i idealerne. Ellers bliver verden både fattigere og farligere.“I Europa har vi alt for længe accepteret udviklingen med bekymrede erklæringer, diplomatiske formuleringer og røde linjer, der igen og igen bliver overskredet uden konsekvenser. Vi har talt om krigens regler, men ofte alt for forsigtigt, når det gjalt nære allierede. Også det bliver bemærket i resten af verden,” skriver Jonas Nøddekær i bogen Idealer i en kynisk tid, som netop er udkommet.Vi skal sige fra over for alvorlige forbrydelser, uanset om det er Israel eller Rusland, der begår dem. Og vi skal handle derefter. Penge, vi lover til klimatilpasning i andre lande, skal udbetales. Menneskerettigheder skal respekteres af alle, siger han og efterlyser en operationel idealisme, altså en der bliver anvendt i praksis.Gæst: Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens NødhjælpVært: Kirsten Larsen og Emma-Sofie Wagner GellinLyddesign: Aske MadsenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Blackwater, lejesoldaterne, der begik massakrer i Irak, er historie. Stifteren Erik Prince har nu gang i Swarmer og Vectus Global, der med nye våben og moderniserede forretningsmodeller, tilbyder avancerede sikkerhedsløsninger mod passende vederlag.  Martin Lemberg-Pedersen, lektor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet, har fulgt med i Erik Princes gøren og laden, mens mange af os andre ville have glemt alt om ham, hvis ikke hans søster Betsy de Vos havde været undervisningsminister i Trumps første præsidentperiode. Gæst: Martin Lemberg-Pedersen, lektor ved Center for War Studies ved Syddansk UniversitetVært: Kirsten LarsenLyddesign: Aske MadsenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Et af verdens mest gæstfrie lande, nemlig Uganda, der har taget imod over to millioner flygtninge, skal nu også huse nogle af EU’s asylansøgere. Det planlægger fem EU-lande netop nu i København. Men Uganda er ikke kun et gæstfrit land. Det er også et land med et tiltagende autokratisk styre, som mere og mere ligner det, der er i nabolandet Rwanda. Det bekymrer professor Anne Mette Kjær fra Aarhus Universitet, en kender af Uganda og tidligere forperson for det Udviklingspolitiske Råd. Hvad der giver dybe panderynker hos professoren på Institut for Statskundskab i Aarhus, ja det kan du høre i Globalnýts podcast. Højtryk bestyres af Laurits Holdt og Kirsten Larsen og lyddesigner Aske Madsen.Gæst: Anne Mette Kjær, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, kender af Uganda og tidligere forperson for det Udviklingspolitiske Råd, som var et rådgivende råd for udviklings- og udenrigsministeren.Vært: Kirsten LarsenLyddesign: Aske MadsenHøjtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]