Meningsfuld samtale m. Glenn Bech

"Det kan godt være, at du lige nu oplever, at alt er meningsløst, og at du føler, ar du grinder dig selv ihjel på et kontorjob for at løfte dig fra det sted, hvor du står, mit ønske er blot, at du tillader dig selv en flig af omsorg og menneskelighed i livet. Du må ikke miste dig selv fuldstændig til det."Glenn Bech er 33 år, forfatter, født i Horsens og uddannet psykolog.Han blev særlig kendt for at skrive bogen 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet', der er et manifest og et oprør mod klassesamfundet. Den udkom i 2022. Forinden havde han debuteret med romanen 'Farskibet', der behandlede farens selvmord. Den fik en utrolig flot modtagelse med både fem og seks stjerner i samtlige af de store dagblade herhjemme. Mange vil nok også kende ham fra det nylige TV2 program, Spillet.Det var berigende at tale med Glenn. Manden har noget på hjerte.Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.comHvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

"Luk øjnene op, smil og tag livet til dig" - Ghita Nørby. Ude i Ghita Nørbys have står der en række sirligt plantede kirsebærtræer, som løber i en lige linje ned mod åen, der skiller hendes sortmalede bjælkehytte og Rude Skov ad. Tilsammen udgør de en allé, en passage velsagtens, man nøjsomt kan entrere ved at gå gennem en rosenport. Det gør vi, Ghita og jeg, for hun insisterer på, at jeg skal ned og se de knobskud, kirsebærtræerne er begyndt at danne i det tidlige forår. Det er længe siden, at solen har været fremme, som den er det i dag. Det er længe siden, at luften har været så klar, og her samtidig så stille. Et par enkelte fugleskrig bryder den rislende ås konstante gennemløb, alt imens vi smyger os rundt om den glaspavillon, hun kalder Diamanten, alle rosentårnene og ned langs vandløbet. Hun fortæller mig, at når tid er, og alting springer ud, danner kirsebærtræernes kroner et hvidt tag henover hele haven: ”Som et sky, der er faldet ned. Senere på sommeren falder bladene af træerne. De dækker hele græsplænen og farver den hvid - som om, himlen bliver trukket ned på jorden.” Ghita stiller kaffekoppens hank fra sig og løfter blikket mod Rude Skov. Skoven troner sig op bagved åen, og de store træer er endnu nøgne efter en lang vinter, der har underkuet alt levende. Store dele af skråningen er endnu bar, men pletvise områder er oplyst af et hvidt skær, som danner kontrast til den sorte jord: ”Prøv at se! Er det mon anemonerne, der er kommet?”, spørger Ghita, imens hun peger mod skovens pletvise lysninger, og det slår mig, at det måske er de små ting, der egentlig er de største i tilværelsen, men at jeg for sjældent løfter blikket og lader dem falde ind dér, hvor de hører til. God fornøjelse med episoden. Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.comHvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

"Forsøg at stille dig derhen, hvor det flyder nemt." Iben Hjejle er født i 1971 og har været ordmenneske hele sit liv. Hun havde sin første rolle som 10-årige Lise i DR’s tv-serie ’Petersens morgen, middag og aften’ i 1982, og i løbet af sin ungdom blev hun uddannet fra Statens Teaterskole i 1996.Hun har sat et aftryk på den branche, hun har været en del af, og med sin medvirken i danske ­filmsucceser som for eksempel ’Mifunes sidste sang’, ’Blinkende lygter’, ’Gamle mænd i nye biler’, ’Inka$$o’ og ’Klovn – The Movie’ samt en række danske tv-serier, ’Langt fra Las Vegas’, ’Klovn’, ’Anna Pihl’ og ’Dicte’, er hun et menneske, der har været med til at definere sit fag.I den senere tid har hun sat tempoet ned og forsøger at finde ind til kernen i den kreative sjæl, hun besidder. Det har blandt andet ført til langt flere optrædener på teateret i kunstneriske produktioner såsom  ’Romeo og Julie’ på Østre Gasværk Teater,  ’Lægen’ på Folketeatret, og ’Jordens indre’ samme sted.I 2022 udkom hun med selvbiografien ’En gylden korkprop’, som hun også nævner i dagens episode.Iben var utrolig behagelig at tale med. Det håber jeg skinner igennem i samtalen. Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.comHvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

"Det, vi tit ofte kommer til som mennesker, er, at vi forveksler, hvad der er det mulige med hvad der er det nødvendige og omvendt. Hvad anser vi som det rent og skært nødvendige for et meningsfuldt liv? Og hvordan hænger det, vi betragter som nødvendigt, sammen med, hvad der reelt er muligt? I sidste instans skal man forsøge at ende dér, hvor man afstemmer det nødvendige med ens forventninger og det mulige. Lige i midten af det punkt – det er der, man skal være."Vincent Hendricks er professor i formel filosofi, og jeg synes, at han om nogen formår at rumme en stærk, intellektuel eftertænksomhed kombineret med det at virke i verden. Det er noget, jeg beundrer ham meget for. Han er forfatter til en række bøger og deraf efterspurgt foredragsholder. I august 2025 er han aktuel med bogen Det rent og skær nødvendige, som vi taler om i podcasten. Bogen handler om, hvordan det meningsfulde liv ofte synonym er med den gode karriere, den varme kærlighedsrelation, loyale venner og et “jeg”, man kan være tilfreds med. Men vi forveksler ofte det, vi stræber efter som mennesker, med, hvad vi hver især synes er rimeligt, retfærdigt eller for os fremstår som det meste naturlige. Det kan skabe urealistiske forventninger til, hvad omverden kan give os. Og hvis den ikke kan levere, er det enten omverdens skyld eller vores egen utilstrækkelighed. Vi har med andre ord tabt nødvendigheden af syne, og det skaber uro i hovedet og en følelse af rodløshed i livet.Alt det og mere til talte vi om denne morgenstund på Restaurant Møntergade. Jeg synes, at det var berigende. Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.comHvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

"Man skal tage sit liv alvorligt. I stedet for ikke at bruge hele livet på at tale om det, man gerne vil, så rent faktisk forsøge at gøre noget for, at det kan manifestere sig." Kim Bildsøe Lassen er ikke bare et af Danmarks mest kendte tv-ansigter, han er også fra en tid, hvor man kunne blive journalist uden at have en journalistuddannelse. Ved flid, talent og hårdt arbejde har han gjort sig umage og gået efter det, han gerne ville. Det har jeg stor respekt for. Han er nok mest kendt som ankermand på DRs TV-Avisen, og for nuværende dækker han verdens konflikter tæt i programmet 'Krigens døgn'. I sin lange karriere har Kim blandt andet arbejdet som journalist på Månedsbladet Press, TV 2 Nyhederne og Dagbladet Information, hvor han var udsendt som korrespondent i Mellemøsten.Jeg synes, at Kim er en af de store journalistiske fyrtårne, vi har herhjemme. Det var berigende at tale med ham denne morgen på Restaurant Møntergade. God fornøjelse med episoden. Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin.  Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.comHvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

"Jeg ville give dette råd til yngre generationer: bevar roen indadtil og kæmp udadtil." - Tom JensenTom Jensen er ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende. Han er født i Thisted og udgået fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1990. Igennem hans karriere har han været på Vejle Amts Folkeblad 1990-94 og i Washington DC, USA, fra 1994-95. Sidst i 90'erne blev han redaktionssekretær på Berlingske, hvorefter han fra 2001-07 var udlandsredaktør. I 2007 blev han udnævnt til chefredaktør for da i 2015 at blive ansvarshavende.  I henhold til Toms professionelle virke vil jeg overlade ordet til tidligere chefredaktør på Berlingske, Jens Grund: "På mange måder er Tom legemliggørelsen af den moderne borgerlighed. En værdikriger (men aldrig uforsonlig) med klare borgerlige værdier, der altid sætter den personlige frihed over systemet. Aldrig skinger i tonen, altid fordomsfri, uformel, selvironisk - og altid med en ubøjelig tro på fremtiden i en globaliseret verden." Skal jeg kort berøre det personlige, synes jeg blot, at det er værd at nævne, at jeg havde en yderst behagelig samtale med Tom på Restaurant Møntergade. Inden interviewet havde jeg ikke været i stand til at finde det store baggrundsmateriale på hans privatperson, men han gjorde alle de fordomme, man eventuelt kunne have om en chefredaktør til skamme. Han var ydmyg og generøs både med sig selv og med den fordomsfrihed, som Jens Grund også nævner i tekststykket ovenfor. Jeg synes navnlig godt om den del af samtalen, hvor vi talte om Toms forhold til musik. Det var helt tydeligt, at en umiddelbar glæde strålede ud af ham, da samtalen faldt herpå, og han nævnte, hvordan han forsøger at tage musikkens poesi med ind i hans skrevne virke. Det er en ambition, jeg gerne vil påskønne. Det var berigende at tale med ham.   Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin.  Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.comHvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

"For mit vedkommende var det helt afgørende, at jeg nåede, inden min far døde i 2006, at tale med ham om de skygger, min barndom kastede henover min opvækst. Det var svært. Det er det sværeste, jeg nogensinde har gjort. At føre en samtale med min far om dengang, han drak, det er det længste tilløb, jeg nogensinde har taget. Det er den vigtigste samtale, jeg nogensinde har ført. Vi er alle fejlbarlige, og min far begik store fejl. Det vedstod han sig også, og jeg talte ikke med ham for at få nogen undskyldning. Det var blot for at se ham i øjnene som den far, jeg elskede, og den far, jeg ikke havde i lange perioder. Det gjorde, at jeg forligede mig med min far. Han er en del af mig på en god måde. Der er ikke nogen, vi møder i livet, som kommer i rene former – gode eller dårlige. Vi er begge dele."Christian Jensen er chefredaktør på Politiken. Han har tidligere været medlem af chefredaktionen på Berlingske og chefredaktør på dagbladet Information.Han er uddannet journalist og arbejdede som undersøgende journalist på Berlingske, hvor han bl.a. var med til at afdække et hemmeligt retsopgør mod erhvervslivet - og A.P. Møller - efter besættelsen. Christian er i det hele taget brændende optaget af journalistikkens udvikling i en brydningstid. Han holder meget af klassisk litteratur, som han læser i sit hjem om morgenen inden arbejde, hvor han bor sammen med sine tre børn og hustru i Charlottenlund.Jeg har talt med mange mennesker i kraft af podcasten, men jeg har sjældent mærket den oprigtighed, som jeg følte i samtalen med Christian. Den har sat sig i mig, og det er de færrste førstegangsmøder med et andet menneske, der gør det. Det er et af de øjeblikke med podcasten, jeg er virkelig glad for.Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.comHvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

"Jeg tror, at jeg altid vil have en stor grad af ensomhed hos mig. En del af mig vil altid være bange for, at der ingen er. Grundlæggende tror jeg, at jeg har stået så grotesk alene, at den følelse ikke fortager sig. Grundfølelsen af, at der ingen er, og jeg kun har mig selv. Jeg kan skubbe den fra mig, når der er mennesker omkring mig, men følelsen er der endnu." Leonora Christina Skov er forfatter, og som en journalistkollega forleden sagde til mig, så er forfattere de mennesker, der er mest interessante at tale med, fordi de bruger hele livet på at tænke. Det har hun evig ret i. Med sine seneste værker ”Den, der lever stille” og ”Hvis vi ikke taler om det” har Leonora taget hul på sin egen historie om at springe ud som lesbisk og om at blive forfatter.De to bøger udforsker på både smukke og udfordrende måder hendes oplevelser fra barndom, opvækst og voksenliv. De kaster lys over hendes personlige rejse, der omfatter hendes accept med sin lesbisk identitet og den fascinerende livsrejse, der har formet hende til den kvinde og forfatter, hun er i dag.Allerede som 7-årig erkendte Leonora Christina Skov, at hendes skæbne var at blive forfatter, og denne drøm forfulgte hende gennem hele hendes skoletid. I 'Der er ingen ende på Paris' skriver Hemingway, at det eneste en forfatter skal gøre er at skrive én sand sætning. Det gør Leonora om nogen. Hun skriver sandt. Hun skriver der, hvor der er noget på spil, noget på hjerte.Det var en fornøjelse at tale med hende. Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.comHvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

»Jeg kan godt mærke på det her tidspunkt i livet, at man skal prøve at undgå den totale ensomhed. Man vil gerne have en forklarende eller en trøstende tilstedeværelse. Jeg har svært ved at sætte andre ord på det, men det er i sidste ende en anråbelse om; kom dog til stede!« Dronning Louises Bro stod tydeligt frem, hvorfra vi sad, og jeg tænkte på, hvor tilfældigt det var, at vi skulle komme til at tale med hinanden netop denne dag. En af Leths grundpiller er ’tilfældets gaver’, og han fortalte, at det skyldes, at han bekender sig til, at tilfældet spiller en stor rolle i det kreative liv. Det er en af de ting, der har været et livsprincip for ham. Han kan godt lide, at det uventede indtræder. At se hvad der sker – uden at vide det på forhånd.I løbet af vores samtale stod det klart for mig, hvordan han aktivt har holdt fast i de ting, der har bevæget ham, og som han har holdt af. Musikken, jazzen, cykelsporten, antropologien, heltene, filmkunsten og digtene. Jeg spurgte ham ind til det, og han betonede vigtigheden af at holde trådene i gang: »Det kan man godt sige som en afsluttende formaning; at det er vigtigt at holde fast. Det er vigtigt at være trofast over de ting og de mennesker, man godt kan lide. Man kan selvfølgelig godt opgive og gå videre, men jeg synes, at det er en dyd at holde fast. At fortsætte af et spor og se, hvor det fører hen.«Fra bænken, hvor vi sad, kunne man ane solens genspejling i vandet. Den indgød en vitalitet og livskraft, som fik livet til at føles som om, at det kunne starte på ny. Jørgen Leth går. Han lever. Han er til stede. Han orienterer sig endnu i livet ved sin sanselighed og er nysgerrig på de ting, der omgiver ham. Det tror jeg, at vi andre kan lære noget af – også den dag, hvor Leth ikke længere er her til at fortælle mig om det på en bænk med udsigt udover Søerne. God fornøjelse med afsnittet.Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.comHvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her

"Kunst er som en forelskelse - man overgiver sig. Der er et gammelt, indiansk ordsprog, der siger noget i retning af: Kast dig ud fra et højt sted og tro på, at der vokser vinger ud, mens du falder. Det er et meget smukt billede på det.Undervejs i den kunstneriske proces er du som et besat eller forelsket menneske. Du er i din fantasis vold og dit i motivs fangenskab, og det er ikke altid, du ved, hvad det ender med - det er det, jeg godt kan lide."Behøver Jarl Friis-Mikkelsen nogen udpenslende introduktion? Det tror jeg umiddelbart ikke, og derfor vil jeg her blot stadfæste de biologiske markører: Han blev født den 1. december 1951 i Aarhus og er opvokset nord for København. I løbet af sin ungdom uddannede han sig til cand.mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet anno 1978, men forfulgte aldrig denne akademia. Han blev derimod undertiden kendt som blandt andet TV-vært, skuespiller, filminstruktør og sanger. I midten af 90'erne blev han underholdningschef på DR efter at have boet nogle år i USA, Los Angeles, hvor han tog over for at starte forfra ovenpå den massive succes, han blandt andet havde haft med Walter & Carlo-filmene. Han er i de senere år begyndt at male mere frekvent, om end han egentlig har gjort det længe.Jarl har om nogen bidraget til dansk kulturarv, showbizz og underholdning - også selvom han måtte være for ydmyg til at ville stadfæste det i denne samtale med mig. Jeg satte meget pris på vores samtale, og jeg vil sjældent glemme denne solbeskinnede sommermorgen på terrassen i hans bolig nord for København, hvor vi drak kaffe, nød tobakscigaretter og talte om noget af det, der er værd at hæfte sig ved i tilværelsen. Det var et sandt privilegium.Én ting er jeg sikker på efter denne sommermorgen - Jarl Friis-Mikkelsen kan om nogen plukke roser, hvor ingen roser gror. God fornøjelse med afsnittet.Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.comHvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her