PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

Ida Jessen fortæller i næste uges episode om den dansk/norske Nobelpristager Sigrid Undset – og om vores udstillingsaktuelle Agnes og Harald Slott-Møller.Ida Jessen er selv romanaktuel lige nu med første bind i en historisk trilogi, ”Ann Barbaras hvedebrødsdage”.Ida Jessen har også skrevet den fabelagtige bog om Sigrid Undset, ”Jeg vil!” Og så har hun oversat Undsets 900 sider lange roman ”Olav Audunssøn”.Harald Slott-Møllers portræt af Sigrid Undset kan du se på vores udstilling ”Moderne middelalder”, hvor du også f.eks. kan se Agnes’ maleri ”Den fagre liden fugl”, som hang i Sigrid Undsets hjem i Lillehammer.

Kay får splinter af et forhekset spejl i øjet og i hjertet. Alt, hvad han ser, bliver grimt. Hans hjerte fryser til is. Snedronningen bortfører ham og tager ham med til sit slot på Nordpolen. Gerda må ud i verden for at finde Kay.H.C. Andersens eventyr Snedronningen er en rejse gennem sne og kulde. En fortælling om trofasthed, kærlighed og håb.I denne uges episode af PORTRÆT møder du scenografen Benjamin la Cour og forfatteren Kim Fupz Aakeson.I årets juleudstilling på Frederiksborg møder du nemlig kostumerne fra Det Kongelige Teaters opsætning af Snedronningen i Ulvedalene og på Moesgaard. Kim Fupz Aakeson havde dramatiseret eventyret. Forestillingen blev set af næsten 80.000 mennesker. Kostumerne er skabt af Ida Marie Ellekilde, og forestillingens scenografi var bygget op omkring et stort øje. Til vores udstilling har scenografen Benjamin la Cour derfor skabt et stort, pulserende øje, der spejler og forvrænger både rummet og os selv. Du kan også se smukke illustrationer til Snedronningen fra H.C. Andersens Hus i Odense. Fra Frederiksborgs egen samling har vi portrætter af H.C. Andersen sammen med tegninger og papirklip. Og så kan du sætte dig ved kaminen og hygge dig med eventyrbøger.

Her i weekenden åbner ISKOLD JUL på Frederiksborg – dette års juleudstilling med H.C. Andersens ”Snedronningen” som omdrejningspunkt.Lille Kay får splinter af et forhekset spejl i øjet og i hjertet. Alt, hvad han ser, bliver grimt. Hans hjerte fryser til is. Og Snedronningen bortfører ham. Gerda må ud i verden for at finde sin Kay.Udstillingen åbner nu her i weekenden – og i næste uges episode af PORTRÆT kan du møde forfatteren Kim Fupz Aakeson og scenografen Benjamin la Cour.Det var nemlig Kim Fupz Aakeson, der dramatiserede Snedronningen til Det Kongelige Teaters store opsætning i Ulvedalene og på Moesgaard.På Frederiksborg viser vi Ida Marie Ellekildes kostumer, og Benjamin la Cour har skabt en installation af et kæmpestort øje. Kays øje. Med splinten, der forvrænger alt.

Hør forfatteren Kim Fupz Aakeson fortælle om Snedronningen – var. 4.08

Hear writer Kim Fupz Aakeson’s take on The Snow Queen – dur. 4.19

"Valdemar, det dyrebare nye Skud af Kongestammens sunde Gren" – sådan kalder Agnes Slott-Møller ham. Den mørkhårede dreng helt til venstre i maleriet.”Borgerkrigens barn” bliver han kaldt af middelalderhistorikeren Lars Kjær.Valdemar den Store, Knud Lavards Søn, konge af Danmark 1157-82.Med afsæt i Agnes Slott-Møllers maleri Fjenneslev handler denne uges episode om Valdemar den Store – en faderløs dreng, der vokser op i borgerkrigens skygge og bliver Danmarks store, stærke og brutale konge.Middelalderhistorikeren LARS KJÆR, lektor ved Northeastern University i London, har skrevet biografien Valdemar den Store - Borgerkrigens barn.Med maleriet af fru Inge, Asser Rig og deres tre sønner (to biologiske og et plejebarn) skildrer Agnes Slott-Møller det, hun ser som den danske nations fødsel: Hvideslægten og Valdemarerne."Bag [Absalon] med Haanden paa hans Skulder Valdemar, det dyrebare nye Skud af Kongestammens sunde Gren, Knud Lavards Søn; ved sit mørke Haar lidt fremmedartet indenfor den blonde, sjællandske Skjalm-Hvide-Slægt, der gav den faderløse Dreng Værn og Ly mod Fjenders Efterstræbelser; han er klædt i rødt som Absalon i hvidt."

Valdemar den Store er ifølge maleren Agnes Slott-Møller "det dyrebare nye Skud af Kongestammens sunde Gren".Han blev født i Kyiv i januar 1131, en uge efter at hans far var blevet myrdet hjemme i Danmark. Som faderløs kom han ind i stormanden Asser Rigs hjem i Fjenneslev på Midtsjælland og voksede op der som fostbror (nærmest adoptivbror) til ridderen Esbern Snare og den senere ærkebiskop Absalon. Agnes Slott-Møllers store maleri "Fjenneslev" viser de tre brødre med deres forældre/plejeforældre. Absalon er, siger hun, "ved sit mørke Haar lidt fremmedartet indenfor den blonde, sjællandske Skjalm-Hvide-Slægt, der gav den faderløse Dreng Værn og Ly mod Fjenders Efterstræbelser".Se maleriet på Frederiksborgs store udstilling - og hør i næste uges episode om en af Danmarks største konger nogensinde: Valdemar den 1., som ikke uden grund blev kaldt den Store.

Kan middelalderen være en vej ind i det moderne?Kan man se frem ved at kigge bagud?Agnes og Harald Slott-Møller malede danmarkshistorie og folkeviser og blev uvenner med deres kunstnerkolleger. Men konsulinde Holm i Matador elskede deres kunst.I sin essaysamling Nationale Værdier fra 1917 fremlægger Agnes Slott-Møller selv sit kunstneriske projekt: At vække nationalfølelsen..Danmark havde mistet en tredjedel af sit areal i 1864, og både Agnes og Harald Slott-Møller var dybt bekymrede for Danmarks fremtid. I efterårets store udstilling på Frederiksborg undersøger vi, hvordan parrets optagethed af middelalderen hænger sammen med deres store politiske engagement. Det kan ligne en romantisk flugt fra deres samtid, men det var faktisk en aktiv strategi, hvor historiens helte skulle fungere som forbilleder til at forme fremtiden.Se udstillingen på Frederiksborg – og hør mere i denne uges episode af PORTRÆT.

I næste uge åbner vi efterårets store udstilling her på Frederiksborg. ”Moderne middelalder – Agnes og Harald Slott-Møller”.Plakaten viser Harald Slott-Møllers Pigen der finder guldhornet – en alvorlig, tænksom bondepige, der sidder på jorden med et blankpudset guldhorn i sine arme. Ifølge Harald Slott-Møllers erindringer er maleriet også et billede af hans hustru Agnes og hendes næsten mystiske evne til at leve sig ind den danske middelalder. Harald sammenligner Agnes’ evne med en ønskekvist. En gren, som man ifølge overtroen kunne bruge til at finde vandkilder under jorden. Sådan har Agnes åbenbart forbindelse med selve historiens kilde – eller måske danskhedens kilde?Danmark havde mistet en tredjedel af sit areal i 1864, og både Agnes og Harald var dybt bekymrede for Danmarks fremtid. Deres optagethed af middelalderen kan derfor ikke adskilles fra deres store politiske engagement i samtiden. Det kan ligne en romantisk flugt fra nutiden, men det var faktisk en aktiv strategi, hvor historiske helte skulle fungere som forbilleder for fremtiden.Men kan man virkelig se frem ved at kigge bagud?Hvordan kan middelalderen være en vej ind i det moderne?Hør mere i næste uges episode - udkommer 9. oktober.

Det er kunstneren Cathrine Raben Davidsen, der har malet det første officielle portræt af Kong Frederik 10. Bestilt og malet specielt til Riddersalen på Frederiksborg. Inspireret af naturen omkring os – og af gobelinerne og gyldenlæderet på Riddersalens vægge.Nu er maleriet offentligt, så alle kan komme og se det på Frederiksborg, sammen med den lille udstilling af store malerier og små skitser, hele det store forarbejde til det færdige maleri. Studier af guld og perler, kniplinger og tekstiler, studier af uniformen, bæltet, ordenerne, ansigtet, huden, mønstre og blomster. Rødkløver, valmuer og margueritter.Et fantastisk maleri, der virkelig lever op til, hvad et godt portræt er: man kan genkende og fornemme både kunstneren og den portrætterede. Ingen tvivl om, at det er Kong Frederik i gallauniform – og ingen tvivl om, at det er Cathrine Raben Davidsen.