Naturvidenskaben forfra

Undskyld, vi forstyrrer her på kanalen, men det er kun, fordi vi har noget, vi tror, du måske kunne være interesseret. På Information har vi nemlig sat os for at belyse alle de vigtigste perspektiver i den kunstige intelligens.   I podcasten ’Maskinstorm’, som du kan lytte til lige nu, inviterer en række af vores dygtigste fagjournalister nogle af landets førende videnskabsfolk i studiet for undersøge, hvad den nye teknologi vil komme til at betyde inden for netop deres områder. Hvordan vil kunstig intelligens f.eks. ændre sundhedsvæsenet, forme arbejdsmarkedet, forandre kunsten, præge klimakampen, påvirke retssikkerheden og definere vores fælles samværsformer?   Over 16 afsnit belyser vi nysgerrigt muligheder og faldgruber i den nye intelligens, som allerede er godt i gang med at blive en del af vores nye virkelighed.   Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp – men vi har også lagt et helt afsnit ud her i kanalen, som du kan lytte til med det samme. Så kan du jo se, om jeg har ret i, at det er noget for dig.   Afsnittet handler om hvordan kunstig intelligens påvirker vores samværsformer og måske ligefrem vores forhold til virkeligheden. Din vært er Rasmus Bo Sørensen.   Podcastserien er støttet af Novo Nordisk Fonden

Vi fortalte naturvidenskabens historie forfra – nu fortæller Information energiens episke historie om hvordan mennesket lærte at beherske energien, overtog verden og forandrede planeten ’Børn af Solen’ er en ny serie om svimlende opdagelser og voldsomme kampe – og om et fremskridt så stort, at vi nu er ved at snuble i det. Informations Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen, der også stod bag ’Naturvidenskaben forfra’ fortæller her om deres arbejde med den nye serie om energiens historie, om de hidtidige højdepunkter og hvad der er at glæde sig til.  Børn af Solen udkommer ugentligt i sit eget feed og er støttet af Carlsbergfondet

Hvorfor er fordelingen af liv på Jorden så uensartet? Vi leder stadig efter svaret – og det kan hjælpe os med at forudsige, hvordan vores ødelæggelser af naturområder vil påvirke Jordens biodiversitet, siger professor Carsten Rahbek i denne sidste af fem forskersamtaler, der afslutter Informations naturvidenskabelige serie. 

Hvordan opstod COVID-19? Det spørgsmål er fortsat vigtigt at undersøge, og vi kan desværre ikke udelukke muligheden for, at pandemien ved et uheld er udgået fra et laboratorium. En omdiskuteret type forskning, som er vundet frem i de senere år, øger nemlig risikoen for, at sådanne katastrofescenarier kan blive til virkelighed, fortæller professor Lone Simonsen i dette fjerde af i alt fem forskerinterviews, der afslutter Informations naturvidenskabelige serie  

Når astrofysiker Anja C. Andersen kigger op mod stjernerne, er det især det, hun ikke kan se, som optager hende. Nemlig det, der gemmer sig bag betegnelserne mørkt stof og mørk energi. For når vi først forstår de to fænomener, vil vi ikke alene have udvidet vores forståelse af fysikkens fundamentale love – vil vi muligvis også kunne løse vores energikrise her på jorden

Tarmmikrobiomet er som en galakse: kolossalt, komplekst og bestående af et astronomisk antal mikrober, der interagerer med deres vært. Har det også, som forskning antyder, afgørende betydning for vores mentale og fysiske sundhed? Svaret på det spørgsmål kan blive vigtigt i kampen mod folkesygdomme og psykiske lidelser i fremtiden, siger professor Oluf Borbye Pedersen i denne anden af i alt fem samtaler, der afslutter Informations naturvidenskabelige serie

Hvilken funktion udfører livet på Jorden? Vi ved meget om, hvilken rolle forskellige arter spiller i det økosystem, de er en del af, men spørgsmålet om, hvordan den samlede mængde liv påvirker Jordens kredsløb, mangler stadig at blive belyst. Det er vigtigt for at skabe bedre klimamodeller og forstå, hvordan biodiversitetskrisen vil påvirke Jorden fremover, siger professor Katherine Richardson i dette første af fem forskerinterview, der afslutter Informations naturvidenskabelige serie   

Jorden er i dag cirka halvvejs i sit liv. Med tiden vil det gå ned ad bakke for den, og om hundreder af millioner år vil planetens liv langsomt dø ud. Til allersidst vil også universet gå under i en kosmisk klynken. Vi afrunder serien om naturvidenskab på den eneste rigtige måde: med afslutningen på det hele. Og så er det alligevel ikke helt slut - med serien, i hvert fald. For over de næste fem afsnit her i podcasten interviewer vi en række af de forskere med udgangspunkt i det, de allerhelst vil have svar på. Men først altså et blik ind i fremtiden her i naturvidenskabsseriens sidste ordinære kapitel

Trods megen snak om epidemier er infektionssygdomme ikke længere den største dræber i verden. Det er i stedet de sygdomme, der melder sig med alderdommens komme – og trods store fremskridt med at udskyde det uundgåelige har kroppen stadig en udløbsdato

Genteknologien CRISPR gør det muligt at redigere selve livets opskrift, dna. Det kan blive en medicinsk revolution, men gør det også muligt at omgå evolutionen og skabe en verden, der før kun fandtes i science fiction