Kongerækken hos Politiken Historie podcast

Kongerækken i ruiner #1: Engang havde Nykøbing F. et af rigets største slotte. Nu står kun 'Fars Hat' tilbage

0:00
23:35
Spola tillbaka 15 sekunder
Spola framåt 15 sekunder

I sin storhedstid blev Nykøbing Slot drevet af enkedronning Sofie, der efter Frederik 2.s død blev forvist hertil af Rigsrådet i 1594. Sofie var en dygtig forretningskvinde og opbyggede en enorm formue, der fra tid til anden måtte bruges til at understøtte sønnen Christian 4.

Men efter hendes død i 1631 var det snart slot med de gode tider for Nykøbing Slot. Enkedronningen havde ført stram kontrol med slottet, men hendes barnebarn, Den Udvalgte prins Christian, sløsede anderledes voldsomt med midlerne. Han brændte pengene på kunst og fest og levede i det hele taget et lige lovligt overdådigt liv på slottet.

I dag står kun en lille stump tilbage. Og den skrøbelig, så ikke noget med at gå op på ’Fars Hat’.

Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.

Fler avsnitt från "Kongerækken hos Politiken Historie"

  • Kongerækken hos Politiken Historie podcast
  • Kongerækken hos Politiken Historie podcast
  • Kongerækken hos Politiken Historie podcast

    Missa inte ett avsnitt av Kongerækken hos Politiken Historie och prenumerera på det i GetPodcast-appen.

    iOS buttonAndroid button
  • Kongerækken hos Politiken Historie podcast
  • Kongerækken hos Politiken Historie podcast

    Arbejderbevægelsens historie #1: Der blev delt tørre tæsk ud, da arbejderbevægelsen først rørte på sig i Danmark

    56:01

    Lange og hårde arbejdsdage, politisk undertrykkelse, lav løn og kummerlige boliger.Der var ikke meget fis ved at være arbejder i 1870’ernes Danmark, og den første socialistiske bevægelse i Danmark blev eftertrykkeligt sat på plads af militær og politi under uroen i forbindelse med Slaget på Fælleden i maj 1872.Alligevel lykkedes det i århundredets sidste årtier efterhånden at få stablet en slagkraftig bevægelse på benene, og i 1899 kom det store opgør med arbejdsgiverne. Det endte i noget så kedeligt som et forlig, nemlig Septemberforliget. Selve forliget indeholdt ikke store fremskridt for arbejderne, men alene det, at man blev inviteret til forhandling var en stor sejr. Arbejderbevægelsens organisationerne var blevet en faktor, man måtte regne med. Banen var kridtet op til arbejderdominans i det næste århundrede.Serien laves i samarbejde med Arbejdermuseet. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed under tilrettelæggelsen af serien.
  • Kongerækken hos Politiken Historie podcast

    Kongerækken i ruiner #1: Engang havde Nykøbing F. et af rigets største slotte. Nu står kun 'Fars Hat' tilbage

    23:35

    I sin storhedstid blev Nykøbing Slot drevet af enkedronning Sofie, der efter Frederik 2.s død blev forvist hertil af Rigsrådet i 1594. Sofie var en dygtig forretningskvinde og opbyggede en enorm formue, der fra tid til anden måtte bruges til at understøtte sønnen Christian 4.Men efter hendes død i 1631 var det snart slot med de gode tider for Nykøbing Slot. Enkedronningen havde ført stram kontrol med slottet, men hendes barnebarn, Den Udvalgte prins Christian, sløsede anderledes voldsomt med midlerne. Han brændte pengene på kunst og fest og levede i det hele taget et lige lovligt overdådigt liv på slottet. I dag står kun en lille stump tilbage. Og den skrøbelig, så ikke noget med at gå op på ’Fars Hat’.Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.
  • Kongerækken hos Politiken Historie podcast

    Kongerækken i ruiner #2: Paven skældte ud, da Danmarks oprørske ærkebiskop afreagerede på kongens borg på Bornholm.

    27:21

    I dag er der ikke meget tilbage af kongens Lilleborg midt på Bornholm, men tilbage i 1200-tallet var fæstningen en seriøs konkurrent til det senere så mægtige Hammershus længere nordpå.Men Lilleborgs skæbne blev besejlet, da ærkebiskoppen Jakob Erlandsen under sine bitre magtkampe med den danske kongemagt i 1259 fik sin lillebror Anders til sammen med Rügens fyrste Jaromar til at angribe borgen.Præcis hvad der skete, ved vi ikke, men i et senere brev kritiserede pave i Rom, Urban 4., Erlandsen for på ”grusom måde have ladet omtrent 200 af kongens mænd dræbe, beskattet de overlevende af kongens mænd, ødelagt hans borg i bund og grund og med vold og magt sat dig i besiddelse af øen”.Man mener, at paven henviser til angrebet på Lilleborg, som aldrig genvandt den samme betydning som tidligere, og i dag ligger borgen som en smuk ruin midt det i dag så skovrige Almindingen, halvt omgivet af Borresø, der engang omsluttede hele anlægget.Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.
  • Kongerækken hos Politiken Historie podcast

    Kongerækken i ruiner #3: Mægtig holstensk adelsslægt byggede pragtslot nord for Tønder - i dag står paladset tilbage som romantisk ruin

    29:37

    Det kan være svært at forestille sig, at det faktisk var her, den stærke nordtyske adelslægt Rantzau i slutningen af 1500-tallet faktisk fik opført et ægte renæssancepalads. Trøjborg havde tårne med løgkupler og en prægtigt udsmykkede sal til festerne, og byggeriet trak så mange veksler på de lokale bønder, at selveste Christian 4. måtte agere fagforening for dem.Men da byggeriet endeligt stod færdigt kunne det gamle voldsted gå ind i sin storhedstid, men heller ikke efter slottets færdiggørelse var det særligt sjovt at være menig bonde under godset. Under de næste ejeres regimente var der tilbagevendende strid mellem herremænd og bønder. Efter Rantzau-slægtens uddøen i sidste halvdel af 1600-tallet blev slottet efterhånden forsømt, og staten forpassede midt i 1800-tallet mulighederne for at bevare bygningen, som ellers havde huset notabiliteter som digteren Brorsen og skolemanden Christen Kold. Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.
  • Kongerækken hos Politiken Historie podcast

    Kongerækken i ruiner #4: En af danmarkshistoriens største konger drog sit sidste suk på Gurre

    32:34

    »Lad blot Gud beholde sit Himmerige, hvis jeg kan beholde Gurre«.Sådan sagde Valdemar Atterdag ifølge sagnet om borgen Gurre nær Helsingør i Nordsjælland. Om han virkelig sagde sådan vides ikke, men under alle omstændigheder udbyggede han borgen, der på daværende tidspunkt havde et par hundrede år på bagen.Og da Valdemar Atterdag efter 35 dramatiske år med talrige krig, pest og voldsomme magtkampe i 1375 nåede til vejs ende, var det på Gurre han drog sit sidste suk.Tiden omkring kongens afsked med denne verden blev beskrevet af repræsentant fra det tyske forbund af hansestæder, der netop på det tidspunkt ønskede at få kongen i tale.Kongens nære rådgiver Henning Podebusk trådte i stedet frem og meddelte, at kongen var syg og spurgte endda ind til, hvordan Hansestæderne ville stille sig, hvis Valdemar Atterdag ikke klarede den.Ved sit dødsleje på Gurre havde 55-årige Valdemar Atterdag ærkebiskoppen fra Lund, Roskildes biskop og syv riddere. I dag forbindes Valdemar Atterdag mere med det større Vordingborg Slot og sit hvilested i Sorø Klosterkirke.Men Gurre er også en vigtig brik i fortællingen om den barske 1300-tals-konge, og selvom Gurra siden mistede sin betydning og derfor blev brugt som stenbrud tager resterne af højborgen sig alligevel ganske imponerende ud, når man kommer forbi på landevejen.Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.
  • Kongerækken hos Politiken Historie podcast

    Kongerækken i ruiner #5: Valdemar den Store ville bygge Nordens største kirke ved Limfjorden kyst

    26:57

    Blæsten frisk over Limfjordens vande, men det var altså også en ret så frisk idé, som ingen ringere end Valdemar den Store fik sammen med ærkebiskop Eskil i 1158:Himmerland skulle have et storslået cistercienserkloster ved fjorden, og den skulle have tilknyttet en af Nordens allerstørste kirker.I dag ser tingene ganske anderledes ud. En brand i 1200-tallet fik bygherrerne til at skrue ned for ambitionerne, og den kirke, som trods alt blev til noget, forfaldt efter Reformationen. I dag kan man nok få indtryk af kirkens proportioner, men teglstensmurene rækker kun få meter i vejret ved siden af den endnu eksisterende del af klostret, som i dag blandt andet rummer et uddannelsescenter, hostel og konferencelokaler.Så var der mere swung over det i middelalderen. Cistercienserordenen Danmarks vigtigste munkeorden, og Vitskøl Kloster dominerede i Himmerland og nød mange privilegier. Piben fik dog en anden lyd, da Reformationen fra 1536 blev gennemført i Danmark. Det katolske kloster døde ud og tog navneforandring til Bjørnsholm under sin nye verdslige ejer.Den store klosterkirke var alt for stor for den nye virkelig og gik efterhånden i forfald. Men endnu i dag kan man få et godt indtryk af munkenes flotte kirke, ligesom der endnu i dag er tilknyttet en klosterhave - lidt som i middelalderen. Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.
  • Kongerækken hos Politiken Historie podcast

    Kongerækken i ruiner #6: Du har garanteret set de forpjuskede murbrokker ved motorvejen

    32:00

    Har dit øje også i et splitsekund fanget de gamle ruiner, der ses lige nord for afkørsel 39 ved motorvej E20 ved Slagelse? Hvis svaret er ja, så har stedet måske vakt din historiske nysgerrighed. Og har du aldrig fået læst op på sagen, så er der meget at hente.For selvom der ikke er meget tilbage af Antvorskov Kloster og Slot rummer stedet store fortællinger fra Danmarks middelalder og renæssance. Klostret blev grundlagt helt tilbage i 1100-tallet af Johanitterordenen, hvis hvide kors på rød baggrund menes at have givet inspiration til Dannebrog, og i løbet af middelalderen voksede Antvorskov sig stort og fik et meget stort gods. Men i 1500-tallet skabte johanittermunken Hans Tausen ballade ved at prædike den lutheranske lære på Antvorskov, og da Reformation kort efter var en realitet, mistede klostret sin betydning og overgik til kongemagten. Den festglade Frederik 2. satte pris på stedet og de omkringliggende skove, der var velegnede til jagt. Han gjorde det gamle kloster til kongeligt slot, satte et gigantisk spir på kirketårnet, og da han stillede de kongelige træsko i 1588, opholdt han sig på Antvorskov.Frederik 2.s død blev dog enden på stedets storhedstid. Hans efterfølger Christian 4. satsede på andre besiddelser på Sjælland og i løbet af hans lange regeringstid begyndte stedet at forfalde. I dag står kun få ruiner fra det gamle middelalderkloster tilbage, men kender man historien om stedet, er det let at forestille sig Antvorskov med riddermunke eller en Frederik 2. på vej på jagt. Man skal bare knibe øjnene en smule sammen - med mindre man altså sidder bag rettet ude på motorvejen. Så hold blikket på vejen!Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.

Kom åt alla poddsändningar i gratisappen GetPodcast.

Prenumerera på dina favoritpoddar, lyssna på avsnitt offline och få spännande rekommendationer.

iOS buttonAndroid button