Djøfcast - Statskundskabens klassikere

PLATON (ca. 427-347 f.Kr.) er berømt for sin påstand om, at stater aldrig vil blive ordentligt styret, medmindre man giver magten til dem, der mindst ønsker den: filosofferne. Han foretrak meritokrati for demokrati. Han opfattede den individuelle frihed som en demokratisk misforståelse af menneskelivets mening. Han mente ikke, at alle mennesker er lige, men at de bedste bør belønnes efter fortjeneste. Platons grundholdninger er ofte de omvendte af den herskende ideologi i den vestlige verden i det enogtyvende århundrede. Men netop fordi han så dybsindigt formulerede sine synspunkter, er hans statstanker stadigvæk aktuelle, især i forbindelse med den kritik af det liberale demokrati, som høres med stedse større styrke. "Platon", der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet af Mogens Herman Hansen. I denne podcast hører du en forelæsning om Platon af Mogens Herman Hansen. Han bliver introduceret af bogseriens redaktør, professor i statskundskab, Peter Nedergaard.

ARISTOTELES (384-322 f.Kr.) er den græske oldtids universalfilosof, og blandt hans hovedværker er Politikken. Det handler specifikt om den oldgræske bystat (polis), men Aristoteles' generelle analyse af menneskets sociale og politiske adfærd har gjort skriftet til et hovedværk i politisk tænkning. Hans opfattelse af, at mennesket af natur er et politisk væsen, er et af de hyppigst citerede og mest diskuterede udsagn i den politiske filosofis historie. Hans opdeling af styreformerne i enevælde, fåmandsvælde og folkevælde er blevet den klassiske behandling af forfatningstyper. Hans skildring af det demokratiske frihedsbegreb viser, at grækerne i de demokratisk styrede bystater foregreb den moderne sondring mellem positiv og negativ frihed. Hans kliniske analyse af konflikt og klassekamp vidner om en indsigt og et overblik, der kan række langt ud over oldtiden. Men hans hierarkiske menneskeopfattelse og kritik af den individuelle frihed røber også det tidsbundne i hans tænkning, der på mange punkter er i modstrid med de idéer, som vi hylder i dag. "Aristoteles", der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet af Mogens Herman Hansen. I denne podcast hører du en forelæsning om Aristoteles af Mogens Herman Hansen. Han bliver introduceret af bogseriens redaktør, professor i statskundskab, Peter Nedergaard.

FRITZ W. SCHARPF (f. 1935) er en af de største nutidige tyske samfundsforskere. Hans forskning har haft banebrydende betydning for statskundskaben og dannet skole for en praksisnær, men teoretisk informeret forskning af blandt andet beslutningsprocesser, politikforandring, legitimitet og studier af EU samt velfærdsstater. Scharpfs udvikling af aktørcentreret institutionalisme har været et hovedværk i forskningen omkring politiktilblivelse. Hans idé om den fælles beslutningsfælde har bidraget med fundamentale indsigter i, hvorfor føderale systemer har så svært ved at levere løsninger på presserende samfundsudfordringer. "Fritz W. Scharpf", der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet Mads Dagnis Jensen og Dorte Sindbjerg Martinsen. I denne podcast er Otto Brøns-Petersen i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard. Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller.

James M. Buchanan (1919-2013) var økonom og anvendte ikke alene økonomiske redskaber til at belyse snævre økonomiske problemer, men også bl.a. politiske. Han er en af grundlæggerne af public choice-teorien (rational choice), dvs. studiet af politik med udgangspunkt i vælgere og beslutningstagere som rationelle, egennyttige aktører. Tilgangen fik afgørende indflydelse på moderne politologi, og han modtog i 1986 Nobelprisen i økonomi på baggrund af denne forskning. "James M. Buchanan", der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet Otto Brøns-Petersen. I denne podcast er Otto Brøns-Petersen i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard. Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller.

Niccolò Machiavelli Niccolò Machiavelli (1469-1527) har altid haft et blakket ry for sin fremstilling af politik som et kynisk magtspil, hvori vold og list tæller. Derfor har Machiavelli altid været sortlistet af tidens skiftende moralister med Kirken i spidsen. Han forstod som få i samtiden, hvor udsat staterne og befolkningerne var i en verden præget af voksende geopolitisk usikkerhed. "Niccolò Machiavelli", der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet af Gert Sørensen. I denne podcast er Gert Sørensen i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard. Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller.

Montesquieu (1689-1755) er en af de helt centrale skikkelser i oplysningstidens politiske tænkning. Han har haft helt afgørende betydning for de moderne idealer om retsstat og liberalt demokrati. Særligt kendt er han for sin lære om magtens tredeling, som han formulerer i hovedværket Om lovenes ånd. For Montesquieu er magtdeling begrundet i idealet om frihed: Kun ved at begrænse magten, kan vi skabe et samfund, hvor borgerne er frie. " Montesquieu", der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet af Adam Diderichsen. I denne podcast er Adam Diderichsen i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard. Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller.

Axel Honneth (f. 1949) er en hovedskikkelse i nyere kritisk samfundsteori. Hvis politik handler om fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund, så er et afgørende spørgsmål, hvilke værdier og goder vi bør fordele. Bliv klogere på Honneths teorier om anerkendelse og frihed. Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller. Læs mere om Djøfs podcasts

Pierre Bourdieu (1930 – 2002) står som en af de mest indflydelsesrige europæiske sociologer i det 20. århundrede. Bliv klogere på Bourdieus sociologi og politiske tænkning.  Forfatteren til bogen om Bourdieu, Gitte Sommer Harrits, er i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard. Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller. Læs mere om Djøfs podcasts

Max Weber (1864-1920) er ubestridt en af det 20. århundredes helt store klassikere inden for statskundskaben. Denne bog giver en omfattende indføring i hans tanker om politik, der tager udgangspunkt i hans krav om videnskabens værdifrihed og hans tanker om en principiel værdikonflikt. "Max Weber", der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet af Hans Henrik Bruun. I denne podcast om den tyske økonom og politolog er lektor Hans Henrik Bruun i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard.   Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller. Læs mere om Djøfs podcasts

Hannah Arendt (1906-1975) er en af de få store politiske teoretikere, som forsvarer politikkens værdighed. Hvor andre filosoffer har forsøgt at skrive sig væk fra det politiske og reduceret politik til moral, økonomi eller velfærd, skriver Arendt sig ind i politikken for at forstå dens egenart. Det moderne menneskes tab af en politisk eksistens er det centrale problem, som Arendts værker forsøger at forstå. "Hannah Arendt", der indgår i bogserien Statskundskabens klassikere, er skrevet af Christian F. Rostbøll. I denne podcast om den tyske politolog er professor MSO Christian F. Rostbøll i samtale med professor i statskundskab Peter Nedergaard.   Husk at abonnere på vores podcast, find os i iTunes eller i din podcast-afspiller. Læs mere om Djøfs podcasts