Det store billede

I begyndelsen af det 20. århundrede buldrer den franske kunstscene afsted – med kunstnere som Matisse, Picasso, Modigliani og Derain i spidsen. SMK er ikke synderligt interesseret i de franske eksperimenter, men to entreprenante herrer insisterer hårdnakket på, at det er en fejl.  Ejendomsspekulant Johannes Rump og korngrossist Christian Tetzen-Lund indsamler aggressivt, og selvom det kræver vedholdenhed over mange år, ender udsøgte repræsentanter for den franske modernisme (heldigvis) på nationalgalleriets vægge.  Frem til 2. november 2025 kan de ses på udstillingen 'Rejsen fra Paris' på SMK Thy. Herefter vender de tilbage til museet i København. Vært: Jonas Heide Smith Gæst: Projektforsker Jesper Svenningen Jingle: Anna Svensmark Møller Yderligere musik: 'A Night in Paris' af Tenacious Orchestra

Provst, kvaksalver, kunstsamler, meneder, forsikringssvindler, ildspåsætter, giftmorder. Det sidste er godt nok aldrig bevist, men tilfældene hober sig op, når man nærstuderer Andreas Tamdrup Rachlous liv. Rachlou (1741-1812) var præst i Snoldelev, syd for Roskilde. Og her er historien om hvordan han svindlede sig til en af tidens fornemme kunstsamlinger. En samling som siden led en krank skæbne, ligesom Rachlous kone og – for øvrigt – den kvinde han havde betalt for at udgive sig for at være selvsamme kone. Dagens gæst er kunsthistoriker og projektforsker Jesper Svenningsen, forfatter til bogen Samlingssteder: Udenlandsk billedkunst i danske samlermiljøer 1690-1840 (Aarhus Universitetsforlag, 2003). De to værker, som er endt i SMK's samling er Studiehoved af en ung mand, som ser opad. Skt. Sebastian (tilskrevet Anthony van Dyck) og Venus og Adonis (Victor Honoré Janssens).

For en stund var København Europas kunstcentrum, og du kunne faktisk smutte forbi Højbro Plads og købe dig et Monet-maleri.  Rejs med tilbage til tiden omkring 1. verdenskrig, en tid med nyrige gullashbaroner, gode (og dårlige) tilbud og en eksplosiv interesse for kunst. 

En januardag i 1919 gør professor Carl Julius Salomonsen sig klar til at holde lysbilledforedrag. Her vil han forklare, hvorfor moderne kunst er et sikkert tegn på virusinfektion. Kom med, når vi frygtløst dykker ned i den yderst smitsomme 'Dysmorfisme'! Vært: Rikke Mia Skovdal Medvirkende: Hanne Abildgaard

I 1898 er kunstkendere helt enige: 31-årige Käthe Kollwitz har skabt et fornemt, grafisk værk, som bør præmieres. Men så skrider kejser Wilhelm ind. En kvindelig kunstner med politiske tematikker? Nein, danke. Käthe Kollwitz havde et klart, kritisk sigte med sin kunst, og her kan du blive klog på en af det 20. århundredes skelsættende kunstnere. Afsnittet er udgivet i sammenhæng med udstillingen Käthe Kollwitz: Mensch. Medvirkende: Simone Cecilie Pedersen Vært: Rikke Mia Skovdal Intro-melodi: Anna Svensmark Møller Link: Käthe Kollwitz på SMK’s onlinesamling SMK Open

I dette afsnit skal vi ud på den jyske hede, hvor den danske folkemindesamler Evald Tang Kristensen møder Johanne Thygesdatter, en gammel kvinde, der synger folkeviser. Vi befinder os i slutningen af 1800-tallet, hvor jagten på den danske folkesjæl er i gang. Og hvor man blandt andet retter søgelyset mod den jyske hede. For her var traditioner, og her huskede man de folkeviser, der var blevet sunget igennem århundreder.   Folkeviser og et hedefolk som portal til nationens historie. Det lyder umiddelbart meget fredeligt, og sådan ville samtidens landskabsmalere også gerne skildre hedelivet. Men virkeligheden var knap så romantisk.   Lyt med, når vi undersøger historierne om heden – og møder Johanne Thygesdatters tip-tip-tip-oldebarn, kunstner Marie Kølbæk Iversen, der i sin kunst kobler fortidens fortællinger med nutiden.   Medvirkende: Marie Kølbæk Iversen, Peter Nørregård Larsen og Peter Henningsen Vært: Rikke Mia Skovdal Redaktør: Karen Ormstrup Søndergaard Intro-melodi: Anna Svensmark Møller Musik og sang: Marie Kølbæk Iversen Tak til: Lene Halskov Hansen   Links Marie Kølbæk Iversens’ Donnimaar på Spotify Frederik Vermehrens maleri En jysk fårehyrde på heden, 1855 SMK’s onlinesamling SMK Open  

Træskobærende bondemalere!  Velkommen til den mest ophidsede strid i dansk kunsthistorie. En strid om kunstens natur. En strid om hvorvidt sandheden er derude eller derinde. En strid med klare kønspolitiske undertoner. Velkommen til Bondemalerstriden... I dette afsnit fortæller vi historien om den kamp mellem kunstsyn, der fandt sted i Politikens spalter i 1907. Startskuddet lød, da maler Gerda Wegener fik et maleri afvist på flere københavnske udstillinger. For var det rimeligt? Eller var det tegn på sammenspist forstokkethed i den danske kunstverden? Se Gerda Wegeners afviste maleri: https://www.arthistoryproject.com/artists/gerda-wegener/portrait-of-ellen-von-kohl/

Du burde nok være en god renæssancekunstner og rejse hjem til den danske konge. Det har du faktisk lovet. Meeen nu har den habspurgske kejser Ferdinand tilfældigvis spurgt, om du ikke vil rejse til det fjerne Konstantinopel på en betroet og yderst vigtig mission. For hvad er det egentlig, der foregår ovre i det mægtige osmanniske rige? Der er brug for nuanceret information. Der er med andre ord brug for… en billedkunstner. Følg Melchior Lorck (1526/1527-1588), den første danske kunstner med en egentlig overleveret livshistorie, i hans jagt på store projekter. Og ikke mindst hans rejse til sultan Suleimans sagnomspundne hovedstad.   Varighed: 35 min   Medvirkende: Hanne Kolind Poulsen, Anne Fastrup og Mikael Bøgh Rasmussen Vært: Rikke Mia Skovdal Musik: Anna Svensmark Møller Tak til: Anna Sander Bie Andersen   Vi nævner Bog: Mademoiselle de Scudéry, Ibrahim ou l’illustre bassa, 1641. Website: SMK’s onlinesamling, open.smk.dk  

Hvem tør spå om fremtiden? SMK har i hvert fald planer. Store planer. Planer, der involverer en smukt beliggende købmandsgård i Thy. Tag med til kanten af Limfjorden i det sidste afsnit af serien Mysterier fra Museet.

Alarmen går på museet, og i løbet af bare få minutter står politiet i museumshaven. Men det er allerede for sent. Det er lykkedes to ukendte gerningsmænd at bryde otte døre op, smadre to glasmontrer og fjerne tyvekoster for næsten én million kroner i det første – og eneste – tyveri i museets 124 års lange historie.   Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond