Fænomenet Trump

Efter tv-debatten mellem Donald Trump og Kamala Harris blev deres udsagn faktatjekket. Det viste sig, at Trump kom med 33 "false claims" eller usande påstande, mens Harris kun lavede en enkelt. At Trump bruger usande påstande, er ikke nyt, ligesom det heller ikke er usædvanligt, at han nedgør ikke blot sine politiske modstandere, men også hele vælgergrupper. Ingen andre præsidentkandidater i USAs historie ville have overlevet bare halvdelen af de skandaler, som Trump har overlevet. I denne udgave af Udsyn vil vi forsøge at forstå Donald J. Trump som et politisk fænomen. Vi taler med Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, om hvordan det kan være, at Trump kan gøre alt det, man normalt ikke må som politiker, og stadig bevare sin popularitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

En ny DR-dokumentarserie, "Velkommen til frontlinjen", ser nærmere på de missioner, Danmark har været involveret i gennem de sidste 30 år, og det er ikke et glansbillede, der tegnes. Der findes mere end 40.000 veteraner i Danmark, og omkring hver tiende udvikler efter udsendelsen psykiske lidelser. Men det er kun 60 %, der kan drage nytte af den behandling, de bliver tilbudt. Udsyn taler i dag med Lars Williams, postdoc i forskningsprojektet Wars, Pandemics and The Human Mind på DIIS, om krigens eftervirkninger, om PTSD og om et nyt begreb, man inden for veteranforskningen kalder "Moral Injuries". Vært: Kaspar Colling Nielsen.

For bare få år siden, havde ingen troet det muligt, men Alternative für Deutschland er nu Tysklands næststørste parti. Ifølge de seneste meningsmålinger ville hver femte tysker stemme på AfD, hvis der var valg i dag, og ved de netop afholdte valg i delstaterne Sachsen og Thüringen fik partiet over 1/3 af stemmerne. I Brandenburg, som afholder valg på søndag, står AfD også til at vinde stort. AfD's fremgang er en reaktion på Tysklands liberale flygtninge- og indvandrerpolitik, som er og altid har været funderet i landets nationale skyldkompleks over holocaust. Et skyldkompleks, der har forhindret Tyskland i at træffe de svære, men nødvendige beslutninger på området. Sådan nogenlunde lyder mange af de danske analytikeres forklaringer på AfD's fremgang. Udsyn taler i dag med Moritz Schramm, lektor ved tyske studier på Syddansk Universitet, om det nu også er så simpelt, eller om der er helt andre ting, vi bliver nødt til at forstå, for at forstå fænomenet AfD? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Alle statsledere taler om det. Lars Løkke har talt om det. Mette Frederiksen nævnte det i sin nytårstale, og igen, da ministerrokaden blev præsenteret forleden: Vi får for få børn. Det betyder at en stadig mindre arbejdsstyrke, skal skabe vækst og finansiere velfærden, herunder en voksende ældre del af befolkningen, fordi vi lever længere. Danmark står langtfra alene med dette problem, faktisk kæmper hele den industrialiserede verden med lave fødselsrater. Værst står det til i Sydkorea, som får 0,7 børn i gennemsnit, mens fødselsraterne i Danmark og resten af Europa ligger på omkring 1,5 barn. Fødselsraterne har været stødt faldende siden 1960'erne. Det kan umiddelbart se ud som om, at jo rigere vi er, jo færre børn får vi. Udsyn spørger i dag Cecilia Ramlau-Hansen, professor i epidemiologi på Aarhus Universitet, hvad det er ved vores moderne, rige og bekvemmelige samfund, der gør at flere og flere af os vælger børnene fra? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Medierne er fyldt med historier om Moderaternes folketingsgruppe, hvor der angiveligt har været et arbejdsmiljø, hvor folk blev mobbede, nedgjorte og ofte måtte gå grædende hjem. At nystartede partier tiltrækker sig uheldig opmærksomhed er ikke usædvanligt, men det er nyt, at kritikken handler om ledelseskultur. Historier om krænkelser og magtmisbrug, som før blev tysset ned, rammer nu forsiderne med store konsekvenser for de implicerede. Hvad er det egentlig, der sker? Udsyn spørger professor i statskundskab, Lotte Bøgh Andersen om det alene er det den unge generation, der ikke længere vil finde sig i fortidens undertrykkelse? Eller om ledelse som sådan er under reel forandring? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

500 millioner europæere har valgt deres repræsentanter til EU-parlamentet. Ursula von der Leyen er netop blevet genvalgt som formand for kommissionen og de enkelte medlemslande har indstillet deres kommissions kandidater. Alt er som det plejer i EU, men alligevel er alt forandret. Europa bliver mere og mere involveret i krigen mod Rusland og kan risikere at skulle kæmpe kampen uden USA. Højrefløjen vinder frem i Europa, spændingerne mellem de østlige og vestlige medlemslande øges og den sociale ulighed på kontinentet vokser. I sin nylige tale i EU-parlamentet lagde Ursula von der Leyen da heller ikke skjul på, at det er dramatiske tider for EU, der både trues af ydre kræfter og indre spændinger. Udsyn spørger i dag professor i statskundskab på Københavns Universitet, Dorte Sindbjerg Martinsen, om EU i krisens stund vil vokse sig stærkere, eller om de nationale interesser vil overtage? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det kom som noget af en overraskelse, da den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) for nylig besluttede ikke at anerkende kombinationen af samtaleterapi og MDMA til behandling af PTSD. Afslaget kan betragtes som et tilbageslag for psykedelisk terapi, som ellers befandt sig i en renæssance, der kunne trække LSD, psilocybin, MDMA og andre psykedeliske stoffer ud af deres problematiske fortid. Der forskes dog stadig intenst på området i hele verden, også her i Danmark. Udsyn har besøg af Dea Siggaard Steenbæk, leder af Københavns Universitetsklinik for Psykedelisk Forskning for at få svar på, hvordan forskningen foregår og om psykedeliske stoffer nogensinde kan blive til medicin? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hele sommeren er unge kenyanere gået på gaden i frustration over, hvad de selv kalder "de gamle regimer". Optøjerne har efterfølgende bredt sig til Uganda og Nigeria, der også rummer store frustrerede ungdomsgenerationer, som på trods af et relativt højt uddannelsesniveau, kan se frem til arbejdsløshed. Og der bliver stadig flere unge på kontinentet: I dag er 400 mio. afrikanere mellem 18 og 35 år, og i 2050 vil tallet være over det dobbelte. Det er bl.a. på den baggrund, at regeringen herhjemme netop har præsenteret sin nye Afrika strategi, "Afrikas Århundrede", der plæderer for mere samarbejde og flere investeringer på kontinentet, frem for den moraliserende og humanitære tilgang, Danmark traditionelt har haft. Sammen med Jacob Rasmussen, ph.d. og lektor på Institut for Samfundsvidenskab på RUC, undersøger Udsyn hvilke konsekvenser denne voldsomme demografiske udvikling vil have for Afrika og vores forhold til kontinentet? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I Rusland har litteraturen traditionelt spillet en kæmpe rolle. Dostojevskij, Tolstoj, Tjekhov, Gogol o.a. - var med til at forme den russiske nationale identitet og tegne billedet af Rusland i udlandet. I dag kan de færreste nok nævne bare tre nulevende russiske forfattere. Udsyn undersøger sammen med tidligere Moskvakorrespondent og Ruslandskender Flemming Rose, hvad der egentlig skete med den russiske litteratur. Hvordan kunne en så stor og rig tradition skrumpe ind til næsten ingenting, og hvorfor spiller litteraturen en så lille rolle for den russiske selvforståelse i dag? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Mens hele verden holder vejret efter Hizbollahs angreb på Israel i weekenden, forsøger alle at tale både Israel og Iran fra en yderligere eskalation, der vil kunne få krigen til at brede sig til hele regionen. Iran har selv truet Israel med et voldsomt modsvar på drabet af Hamas' politiske leder Haniyeh, der blev slået ihjel i Teheran. Iran spiller en slags tilbagetrukket hovedrolle i Mellemøsten, men hvad er Irans strategi egentlig? Hvilken position ser de sig selv indtage nu og i fremtiden og hvad håber de på at opnå? For at forstå det, ser vi nærmere på Irans nyere politiske historie sammen med Rasmus Elling, ph.d. i Iran-studier og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.