Et demokratisk kup?

Det er ikke, fordi det skorter på negative overskrifter om Tyskland op til valget på søndag. Med historier om uhyggelige terrorhandlinger, faretruende lav produktivitet og radikal højreekstremisme er det, som om Tyskland er blevet billedet på Europas samlede elendighed. Christian Lindner, formand for det liberale parti FDP, beskrev da også for nylig Tyskland som en træt mand, der bare gerne vil have en kop kaffe. Tyskland - den største økonomi på kontinentet, Europas vækstmotor og EU's naturlige centrum - er i dyb krise. Lederen af CDU og den sandsynlige kommende kansler, Friedrich Merz, udtalte til The Economist forleden, at "selve Tysklands forretningsmodel er gået i stykker". For USA leverer ikke længere sikkerheden, den billige gas fra Rusland er væk, og i Kina producerer de ikke bare billigere, men bedre elbiler. Samtidig ser AfD, som ingen af de andre partier vil samarbejde med, ud til at få over 20 procent af stemmerne. I Udsyn i dag vil vi sammen med analytiker hos DIIS, Alberte Bové Rud, forsøge at blive lidt klogere på de udfordringer, Tyskland står overfor, og hvad der egentlig er på spil, når et splittet Tyskland skal stemme til forbundsvalget. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

USA står i en forfatningskrise - måske endda et kup - ifølge visse iagttagere. Trumps dramatiske udmeldinger fra præsidentkontoret gør det da også fristende at pege på ham for at forstå, hvordan demokratiet i dag ikke blot er truet udefra af fremmede diktaturer, men også indefra. Men måske er bevægelsen endnu større, og tendenserne tydelige - ikke kun på højrefløjen, men på hele det politiske spektrum? I hvert fald virker det, som om flere og flere beslutter, at de ikke længere gider at følge demokratiets langsommelige og lovbaserede processer til fordel for en ny aktivisme, hvor målet helliger midlerne. Sammen med Jacob Gerner Hariri, professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, undersøger Udsyn i dag, om demokratiet i den vestlige verden er truet - og hvorfor stadig færre tror på, at demokratiet og de demokratiske institutioner kan løse vores problemer. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

AI-kapløbet er begyndt, og det er ustoppeligt. For det handler ikke kun om arbejdsmarkedet og hvilket samfund vi ønsker os - det handler også om sikkerhedspolitik. Spørgsmålet er selvfølgelig, om Europa allerede er så håbløst langt efter Kina og især USA, at vi ikke kan nå at indhente dem. Udsyn taler i dag med Anders Søgaard, professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, om, hvad der egentlig skal til for, at Europa kan tage kampen op. Vært: Kaspar Colling Nielsen. (Sendes også 3.03).

Da Trump i 2021 erklærede, at USA ikke nødvendigvis ville komme et NATO-land til undsætning, hvis det ikke havde betalt nok til alliancen, markerede det slutningen på en æra. Uanset hvem der efterfølger ham som præsident, kan Europa aldrig igen tage amerikansk støtte for givet. Vesten var engang mere end et formelt samarbejde - vi var en familie. Men med America First, trusler om straftold og endda spekulationer om at købe Grønland, viste Trump, at han mente det alvorligt. Europas svar har været kontrolleret panik: øgede militærbudgetter og nye overvejelser om vores rolle i en verden præget af magtpolitik. Men er det virkelig så slemt? Måske rummer denne situation også nye muligheder for Europa. Udsyn taler i dag med Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, om, hvad Europas fremtid kan bringe. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Igen og igen er det blevet gentaget, at grønlænderne hverken vil være amerikanere eller danskere, men grønlændere. Hvad det mere specifikt betyder, eller hvad selvstændighed egentlig vil kræve, er det straks sværere at komme nærmere. I lyset af både amerikanske ekspansionsønsker og grønlandske traumer kan det også lige nu være svært at forestille sig en vej frem for rigsfællesskabet. Alligevel vil vi i Udsyn i dag, sammen med professor i geologi og både dansker og grønlænder, Minik Rosing, forsøge at forestille os, hvordan en fremtidig relation mellem Grønland og Danmark kunne se ud. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Når Trump lige straks bliver indsat som USA's præsident, sker det med flere milliarder bag sig, end vi nogensinde har set før. Mediet US News har talt sig frem til, at der i hans regering er samlet formuer for mindst 380 milliarder dollars. Med på sit hold har han bl.a. en lang række af verdens rigeste, nemlig techmilliardærerne, hvis rigdom er vokset så voldsomt de seneste år, at der nu er tale om en helt ny klasse af superrige med formuer, der overstiger de fleste landes statsbudgetter. Udsyn ser i dag, sammen med Adam Moe Fejerskov, der er seniorforsker på DIIS, på, hvad denne nye klasse betyder for vores samfund, når de ejer de platforme, vores demokratier udfolder sig på, og endda får tildelt formel politisk magt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

"Vi står i en skæbnestund. Hvis vi giver efter, så taber vi," sagde vores statsminister i sin nytårstale, og hvem det er, der truer os, nævnte hun helt konkret. Det er Rusland, Iran og Nordkorea, som på hver deres måde støtter Rusland direkte, og så Kina, der støtter Rusland indirekte. Statsministeren mener, at "vi skal opruste i Europa for at undgå krig og for at sikre fred og frihed." Regeringen har da også besluttet, at vi skal bruge 150 milliarder på vores forsvar i de kommende år. Som borgere skal vi alle forberede os på hybridangreb, som kan betyde, at vi skal kunne overleve i perioder uden internet, strøm og vand. Der er vel ingen tvivl: Vi lever i urolige tider, og vi skal forberede os på scenarier, som ingen troede var mulige for bare få år siden. Og for at det ikke skulle være nok, så er der senest sket det opsigtsvækkende, at Trump har proklameret, at han vil erhverve sig Grønland og, hvis Danmark modsætter sig, bruge sanktioner og endda militærmagt for at nå sit mål. Hvem havde troet, at USA ville true en NATO-allieret? I Udsyn i dag snakker vi med seniorforsker på DIIS Mona Sheikh om, hvad det egentlig er for dynamikker, der tvinger verden i en mere ustabil retning, og ikke mindst hvordan vi agerer bedst muligt i en stadig usikrere og farligere verden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Alle diskuterer det for tiden. Regeringen taler jævnligt om det med bekymring, og selv kongen nævnte det i sin første nytårstale: De unge mistrives. Spørgsmålet er, om vi, på trods af al snakken, er blevet klogere på, hvad det egentlig er, der gør, at de unge har det svært. Det hele er da også meget mystisk. Rent materielt har børn og unge aldrig haft det bedre. I hvert fald er der færre, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark, færre, der begår kriminalitet, og flere, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Et andet mystisk forhold er, at den dårlige udvikling begynder ret præcist i 2010, hvor de unges mistrivsel pludseligt og uforklarligt begynder at stige markant. Siden da er antallet af børn og unge med ADHD, depression og angst tredoblet, mens antallet af unge med spiseforstyrrelser er fordoblet. Måske fordi udviklingen begynder så pludseligt, er det besnærende at komme med simple forklaringer, som for eksempel at det hele er skærmenes skyld. Men så enkle er tingene jo desværre sjældent. Udsyn snakker i dagens episode med Noemi Katznelson, professor i ungdoms- og uddannelsesforskning på Aalborg Universitet i København og leder af Center for Ungdomsforskning, som er en af de forskere i Danmark, der har beskæftiget sig mest og i længst tid med ungdommen herhjemme, og sammen med hende vil vi forsøge at blive klogere på, hvad det egentlig er for kræfter, der påvirker de unge så voldsomt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Danmark er et landbrugsland. Læs bare i Højskolesangbogen, hvor besyngelsen af vores Danmark er besyngelsen af et kultiveret og opdyrket land. Hvis man stadig er i tvivl, kan man læse om de gode gamle dage, som lige efter 2. verdenskrig, hvor mere end 500.000 mennesker var ansat i landbrugssektoren. Man kan se på eksporttallene, på antallet af svin i Danmark, der langt overgår antallet af mennesker, eller på, at 62 % af vores samlede areal i dag er dækket af marker. Der er ingen tvivl: Vi er bønder her til lands. Men måske er historien alligevel ikke så enkel. I det netop afsluttede kæmpeværk Vejen til velstand fortæller to historikere, Jeppe Nevers og Per Boje, den lange og komplicerede beretning om, hvordan vi egentlig blev så rige. For Danmark er ikke bare et meget lige samfund, vi er også et meget rigt samfund. Faktisk er vi det rigeste land i verden målt på BNP per indbygger, hvis man ser bort fra de olieproducerende lande og de lande, der fungerer som skattely. I Udsyn i dag spørger vi historiker Jeppe Nevers, om indsigterne om Danmarks rigdom bør give anledning til, at vi i det hele taget reviderer historien om, hvem vi danskere overhovedet er. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Nogle hader julen, mens andre elsker den, men ignorere den, det kan ingen. Julen er fuld af kontraster. Det er, som om, at julen synes mest virkelig og anmassende for dem, der ingen har at fejre den med. For dem, der ikke har julen, træder den tydeligst frem med sine lys, pakker, forventningsfulde børn, overdådige mad og bimlende kirkeklokker. Julen er på den ene side en kristen fest. Måske går vi i kirke, og måske donerer vi endda lidt penge til de fattige, men samtidig er julen den mest profane religiøse højtid af alle. Julen er et gaveorgie, hvor kærligheden til vores børn, forældre, onkler og tanter afvejes i gavernes pris og overdådighed. Vi ved godt, at julen burde handle om noget helt andet, noget med taknemmelighed, noget med det lille jesusbarn, noget med - ja, hvad egentlig? Sammen med Caroline Nyvang, historiker og traditionsforsker ved Det Kongelige Bibliotek, undersøger Udsyn i dag, hvorfra den underlige tradition, vi kalder jul her til lands, egentlig kommer fra, og hvordan højtiden har forandret sig gennem århundrederne. Vært: Kaspar Colling Nielsen.