Verden er cooked podcast

Verden er cooked

Jyllandsposten

Hvem stod bag historien om mystiske amerikanske spioner i Grønland – og hvad var egentlig sandt?

Da en opsigtsvækkende fortælling om en skjult amerikansk påvirkningsoperation i Grønland rammer medier verden over, har Maya Tekeli, Jyllandspostens globale korrespondent, en mistanke om, hvem de mystiske og unavngivne amerikanere i virkeligheden er.

Det bliver starten på en journalistisk undersøgelse, der fører gennem diplomatiske kriser, mærkelige sammenfald og mennesker, der pludselig står midt i et geopolitisk spil.

I serien Trumps spioner i Grønland forfølger Maya Tekeli gennem fem afsnit den virkelige historie om stormagtspolitik, spin og misforståelser for at få svar på, hvem der påvirker hvem.

"Trumps spioner" er første miniserie i podcasten Verden er cooked, hvor Jyllandspostens globale korrespondent Maya Tekeli tager ud i verden for at teste de fortællinger, der præger vores billede af den – og finde ud af, hvad der holder, og hvad der ikke gør.

Krig, kaos og konflikter fylder nyhederne, og på sociale medier virker det, som om alting er ved at falde fra hinanden. Ingen kan blive enige om noget som helst. Men er verden virkelig så vanvittig, som den ser ud gennem en skærm? Er verden virkelig cooked?

6 Episoder