Traktat, stakit, kasket podcast

Traktat, stakit, kasket

ATLAS magasin

I over ti år har EU været dybt begravet i store og svære kriser: Økonomisk nedtur, manglende lederskab, flygtningesituationen, Brexit, demokratisk tilbagegang og nu en Corona-krise, der har fået den nære fremtid til at virke lige så usikker som den fjerne fremtid. Men selvom der er enighed om, at EU lige nu står overfor nogle seriøse udfordringer, så er der langt fra enighed om, hvad der binder EU sammen.

I denne podcastserie forsøger ATLAS Magasin, i samarbejde med Europa-Parlamentets danske kontor, at grave et spadestik dybere i den værdipolitiske EU-debat. Vi sætter EU’s 6 værdier under lup og gennemgår dem én for én. Med hjælp fra to eksperter optegner vi de store idéhistoriske og europapolitiske linjer, mens 12 parlamentarikere giver deres bud på, hvad de 6 værdier betyder for udviklingen i Europa lige nu.

Værter: Morten Bønke og Josefine Maria Hansen. Eksperter: Asser Amdisen og Catharina Sørensen. Klip og produktion: Josefine Maria Hansen. Grafik: Thit Thyrring. Musik: Peter Sejersbøl.

7 Episoder

  • Traktat, stakit, kasket podcast

    1 Respekt for den menneskelige værdighed

    42:01

    Var flygtningekrisen i 2015 et bevis på, at EU-samarbejdet ikke fungerer? Kan forestillingen om den menneskelige værdighed overhovedet oversættes til konkret politik, og hvad betyder de demografiske prognoser for fremtidens Europa?I denne episode stiller vi skarpt på EU’s første værdi – respekten for den menneskelige værdighed – og vi taler med tidligere MEP for Folkebevægelsen mod EU Rina Ronja Kari og nuværende MEP for Dansk Folkeparti Peter Kofod om menneskelig værdighed i lyset af den globale flygtningesituation. Til at sætte det hele i perspektiv medvirker historiker Asser Amdisen og EU-kender Catharina Sørensen. Vært: Morten Bønke.
  • Traktat, stakit, kasket podcast

    2 Frihed

    39:06

    Hvordan har håndteringen af Corona-pandemien udfordret vores forestilling om frihed, og hvad er sammenhængen mellem frihed og tillid? Hvordan klarer EU sig i det digitale kapløb, og har vi været for naive i vores forestilling om internettets frigørende potentiale?I denne episode stiller vi skarpt på EU’s anden værdi – frihed – og vi taler med tidligere MEP for Venstre Bertel Haarder og nuværende MEP for Radikale Venstre Karen Melchior om frihedens vilkår under Corona-krisen og i det digitale samfund. Til at sætte det hele i perspektiv medvirker historiker Asser Amdisen og EU-kender Catharina Sørensen. Vært: Morten Bønke.
  • Traktat, stakit, kasket podcast

    Gå ikke glip af nogen episoder af Traktat, stakit, kasket - abonnér på podcasten med gratisapp GetPodcast.

    iOS buttonAndroid button
  • Traktat, stakit, kasket podcast

    3 Demokrati

    40:01

    Er folkets vilje altid demokratisk, og hvor stor en selvransagelse lægger udviklingen i Øst- og Centraleuropa og ikke mindst Brexit op til? Er det liberale demokrati kørt fast, og kan man på demokratisk vis afskaffe demokratiet?I denne episode stiller vi skarpt på EU’s tredje værdi – demokrati – og vi taler med tidligere MEP for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt og nuværende MEP for Socialdemokratiet Niels Fuglsang om demokratiets tilstand, både internt i EU-systemet og ude i medlemslandene. Til at sætte det hele i perspektiv medvirker historiker Asser Amdisen og EU-kender Catharina Sørensen. Vært: Josefine Maria Hansen.
  • Traktat, stakit, kasket podcast

    4 Ligestilling

    40:01

    Hvorfor bliver meget af EU’s ligestillingspolitik indført af bagvejen? Virker den europæiske ligestillingspolitik som en løftestang for den danske ligestilling, og hvilke kulturelle forskelle kan forklare den faldende opbakning til EU’s konvention til bekæmpelse af vold mod kvinder?I denne episode stiller vi skarpt på EU’s fjerde værdi – ligestilling – og vi taler med tidligere MEP for Socialdemokratiet Britta Thomsen og nuværende MEP for Socialistisk Folkeparti Kira Peter-Hansen om de ligestillingsdagsordener, som lige nu diskuteres i EU. Til at sætte det hele i perspektiv medvirker historiker Asser Amdisen og EU-kender Catharina Sørensen. Vært: Morten Bønke.
  • Traktat, stakit, kasket podcast

    5 Retsstaten

    40:03

    Hvordan har Corona-pandemien været med til at forstærke autoritære tendenser i nogle medlemslande? Hvad er problemet med at få udformet EU’s nye retsstatsmekanisme, og hvordan går det egentlig med åbenheden og gennemsigtigheden i EU’s egne institutioner?I denne episode stiller vi skarpt på EU’s femte værdi – retsstaten – og vi taler med tidligere MEP for Venstre og Radikal Venstre Jens Rohde og nuværende MEP for Det Konservative Folkeparti Pernille Weiss om retsstatens tilstand i medlemslandene og i EU’s institutioner. Til at sætte det hele i perspektiv medvirker historiker Asser Amdisen og EU-kender Catharina Sørensen. Vært: Morten Bønke.
  • Traktat, stakit, kasket podcast

    6 Respekt for menneskerettighederne

    40:07

    Er der en modsætning mellem menneskerettigheder og ønsket om frihandel? Hvordan bør EU forholde sig til Kinas systematiske brud på menneskerettighederne i lyset af landets dominerende rolle i verden, og hvordan har diskussionen om menneskerettigheder ændret sig historisk?I denne episode stiller vi skarpt på EU’s femte værdi – menneskerettighederne – og vi taler med tidligere MEP for Enhedslisten Søren Søndergaard og nuværende MEP for Venstre Linea Søgaard-Lidell om menneskerettighedernes nuværende status i EU og i verden. Til at sætte det hele i perspektiv medvirker historiker Asser Amdisen og EU-kender Catharina Sørensen. Vært: Josefine Maria Hansen.
  • Traktat, stakit, kasket podcast

    BONUS: Klima

    24:01

    Hvordan går det med de europæiske landes efterlevelse af Paris-aftalen? Er der et momentum for klimaindsatsen i lyset af Corona-pandemien, og hvordan udfordrer håndteringen af klimaforandringerne EU’s værdier?I denne bonus-episode sætter vi værdierne i klimaperspektiv og dykker ned i vores tids potentielt største trussel mod alle værdierne, nemlig klimaforandringerne. Historiker Asser Amdisen og EU-kender Catharina Sørensen giver en status på klima-kampen i EU. Vært: Josefine Maria Hansen.

Få adgang til hele det store podcastunivers med gratisappen GetPodcast.

Abonnér på dine favoritpodcasts, lyt til episoder offline, og få spændende anbefalinger.

iOS buttonAndroid button
© radio.de GmbH 2021radio.net logo