Topmødet - interview med en kendt profil i landbruget

En af landets største grøntsagsproducenter Axel Månsson må lukke sin virksomhed med 350 ansatte i højsæsonen og en årlig omsætning på godt 400 millioner kroner, hvis regeringens nye gødskningslov bliver vedtaget. I Topmødet kalder han loven for et overgreb.- Vi er ikke imod et rent vandmiljø, men vi har brug for tid, siger den økologiske grøntsagsproducent.

Som direktør for Økologisk Landsforening havde Rasmus Prehn gerne set, at økologien som helhed var blevet momsfritaget, fordi det med stor sandsynlighed havde givet en større efterspørgsel på netop disse fødevarer. Men sådan blev det ikke, selv om økologien får støtte og pæne ord med på vejen i det nye regeringsgrundlag, hvor det fortsat er ambitionen at fordoble det økologiske areal inden 2030.Prehn indrømmer, at også blandt de økologiske producenter er der en vis skepsis over, hvis det økologiske areal virkelig skulle bliver fordoblet i løbet af bare fire år. Frygten værende, at man slår bunden ud af et i forvejen skrøbeligt marked ved at hæve udbuddet meget pludseligt.I 'Topmødet' drejer samtalen sig også ind på smågrisedødeligheden i den økologiske produktion, hvor man ved seneste officielle undersøgelse lå med en højere dødelighed end i den konventionelle produktion.- Vi ved, at vi har en udfordring her. Når søerne går ude på åbent græs, er der jo en større risiko for, at de ligger pattegrisene ihjel, end hvis de var fastspændt, siger Rasmus Prehn.

Malkekøerne i Danmark rykker mod nord, så får en række små kommuner nu ekstra støtte til at gennemføre den grønne trepart og endelig slår ekstreme temperaturer, hundredtusindvis af dyr ihjel i Europa. 

Danmarks Demokraternes formand Inger Støjberg er skuffet over, hvordan landbruget bliver behandlet i valgkampen.- Man angriber den enkelte landmand, og jeg får det simpelthen dårligt af det, siger hun i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'.Hun føler, at meget få kæmper for landmændene og landdistrikterne:- Sådan et parti som Venstre er jo blevet et storbyparti, og man har simpelthen glemt landmændene, siger hun.Der kan være brådne kar, når det eksempelvis gælder dyrevelfærd og måden, grise passes på, men generelt gør landmændene det rigtigt godt, siger hun.Hun kan godt overbevises om, at der skal indføres forbud mod sprøjtemidler visse steder i landet:- Men så skal landmændene kompenseres fuldt ud, lyder det fra Inger Støjberg.

Efter at have været én af hovedpersonerne i TV2s dokumentar ’Hvem passer på grisene – afsløring hos landbrugets top’ er H C Gæmelke, formand for L&F Gris, gæst i LandbrugsAvisens podcast 'Topmødet'.Her fortæller H C Gæmelke, at ugerne efter dokumentaren har været hård kost:- Man føler jo, at der er sat en skydeskive på ryggen af en, og at folk kigger efter én, når man er nede at handle. Og det handler selvfølgelig om, at der hos mig var billeder af nogle forhold, der ikke var i orden, siger H C Gæmelke i podcasten.Han erkender, at der dør for mange smågrise i den danske produktion, og han mener, at branchen bevæger sig den rigtige vej, selv om der i dag er den samme diskussion som for både 10 og 20 år siden.- Der dør for mange smågrise. Alle ønsker at få dødeligheden bragt ned, og vi er godt på vej. Er vi kommet for langt ud af en tangent? Ja, det er vi måske, så vores mål er at få lavet nogle langt mere robuste grise, siger H C Gæmelke.- Os som branche skal være bedre til at fortælle, at vi bevæger os den rigtige vej, og det vigtigste er ikke, om en gris har 14 eller 16 patter, for jeg har masser af grise, der fint kan fravænne flere grise, end de har patter, siger H C Gæmelke.

Forfatteren Niels Krause-Kjær har med bogen 'Ude for uden' skrevet et generationsportræt af dansk landbrug fra tiden efter anden verdenskrig og frem til i dag.Meget i bogen ligner forfatterens og hans fars eget liv, og Niels Krause-Kjær indrømmer også, at han har varme følelser for landbruget - nok mere som det var, end som det er blevet:-  Inderst inde er jeg jo bare en bondedreng fra Østjylland. Jeg har kæmpe veneration for landbruget og kæmpe veneration for den enkelte landmand, men nogle gange bliver landmændene lige dumstædige nok, og det er det, der nogle gange giver problemer. De store bedrifter i dag er jo ikke bondegårde, det er mælkefabrikker og industrier. Moderne og veldrevne og effektive industrier, siger Niels Krause-Kjær i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet'.

Jesper Møller Sørensen er Danmarks ambassadør i USA og er gæst i denne udgave af podcasten 'Topmødet'. LandbrugsAvisen besøgte ham i Washington DC, hvor den nye Trump-administration har sat verden på den anden ende.I interviewet, der er foretaget over et dansk måltid som ramme, giver Jesper Møller Sørensen et dugfriskt indblik i det diplomatiske arbejde med blandt andet eksportfremme i ganske omskiftelige tider.Og han fortæller, at selv om europæiske varer importeret til USA nu skal have en told på 15 procent lagt på, er der faktisk mange andre muligheder for virksomhederne.De amerikanske delstater har mange knapper at dreje på, som kan mildne virkningerne af en told på 15 procent, og det gør, siger ambassadøren, at man som eksportvirksomhed ikke skal fortvivle.

Arlas topchef Peder Tuborgh er ingen fan af en CO2-afgift på landbrugets biologiske processor, men nu er den vedtaget, og nu beder han så ellers om arbejdsro:- Nu håber jeg så, at politikerne stikker piben ind, siger han til LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet', der blev optaget under Agromek i Herning fredag i sidste uge.Og uanset statsminister Mette Frederiksens (S) forsikringer om det modsatte slår han fast: - Selvfølgelig bliver fødevarer dyrere af, at vi får en CO2-afgift.

Niels Duedahl har snart været topchef i Danish Crown i 100 dage, og i den anledning deltog han i LandbrugsAvisens interviewpodcast 'Topmødet' på Agromek. Han lover i interviewet en konkurrencedygtig notering i indeværende finansår. Og så kalder han sin beslutning om at blive topchef i Danish Crown for den mest irrationelle beslutning, han nogensinde har truffet.

Nu melder den administrerende direktør for Vestjyllands Andel, Steen Bitsch, sig på banen og går direkte i kødet på FN og den danske Klimalov:- IPCCs (FNs Klimapanel, red.) regnemetode er vanvittig, fordi den populært sagt ikke tager indtægterne med. Den almindelige logik siger jo, at det er mærkeligt ikke at regne optaget på en mark med, siger Steen Bitsch i LandbrugsAvisens interviewpodcast, ’Topmødet’.- Klimaloven er hverken klog eller gennemtænkt, og vi må indrømme, at siden den blev vedtaget, er der kommet så meget ny viden til, at den er blevet overhalet. Derfor bør den slags forældede lovgivning afskaffes igen, lyder det fra Steen Bitsch i podcasten.