Sundhed 2043

I de foregående 5 episoder af Sundhed 2043 har vi interviewet Danmarks fremmeste klinikere og forskere. Et gennemgående tema har været sammenhængskraft. Hvis ikke de forskellige faggrupper taler sammen, så strander løsningerne på de enkelte faggruppers bord. Igen og igen er politikerne blevet nævnt – men de har ikke selv haft mulighed for at blive hørt. Det får de nu, i sidste afsnit af Sundhed 2043. Gæster inkluderer Stinus Lindgren, medlem af Folketinget for det Radikale Venstre, sundhedsordfører og tidligere sundhedsforsker. Lars Gaardhøj er Regionsrådsformand i Region Hovedstaden for Socialdemokratiet, og har et forbedret sundhedsvæsen i Hovedstaden som en sine mærkesager. Sammen med vært Søren Lunde diskuterer Stinus og Lars, hvad politikerne kan og vil gøre for at skabe det bedst mulige sundhedsvæsen i 2043.

Er fremtidens sundhedspersonale karakteriseret ved dets fravær? Ikke nødvendigvis, mener Helga Schultz, forperson for Yngre Læger, medlem af Lægeforeningens bestyrelse og dagens første gæst. Systematisk hjemmemonitorering, en styrket primærsektor og nye uddannelser, som breder almindelige speciallægers repertoire ud og afholder dem fra at sende patienter videre til andre læger, kan lempe problemet.Det vil også afhjælpe problemet gevaldigt, hvis arbejdsvilkårene for sundhedsprofessionelle forbedres. Det mener dagens anden gæst, Harun Demirtas, uddannet sosu-assistent og sygeplejerske og 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd.Haruns faggruppe har strejket mere end nogen anden faggruppe, og ikke uden grund. For lige kan sektoren hverken fastholde eller tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Hør mere om, hvordan en kombination af effektivisering og bedre vilkår kan bane vejen for fremtidens patienter og personale, når vært Søren Lunde og gæster diskuterer emnet i femte og næstsidste afsnit af Sundhed 2043.

På professor, overlæge Ismail Gögenurs afdeling på Sjællands Universitetshospital bruger læger AI-algoritmer til at selektere og klassificere patienter.Den kunstige intelligens vurderer, hvor stor en risiko, der er for alvorlige komplikationer før kirurgi og har dermed introduceret personlig medicin som klinisk værktøj.”Patienterne ser, at vi bruger et nyt sprog,” fortæller Ismail Gögenur.AI kan også være med til at mindske fejl i klinikken.”Når man ser på statistikker over, hvad der slår flest folk ihjel, er fejl på tredjepladsen”, siger Martin Tolsgaard, professor og overlæge på Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel på Rigshospitalet.Mange læger og sygeplejersker står ofte alene, når de skal træffe kliniske beslutninger. AI kan være den support, som hæver bundniveauet, mener Martin Tolsgaard.Lyt med, når læge Søren Lunde og gæster diskuterer, hvilken rolle kunstig intelligens vil spille i fremtidens sundhedsvæsen – og hvorfor mennesket stadig vil være i centrum.

En læge i Sverige har direkte adgang til patientjournaler fra patientens praktiserende læge, men det har en dansk læge ikke. Hvorfor?Det spørgsmål stiller Søren Niemi, der er ved at uddanne sig til anestæsilæge og tidligere formand i Lægeforeningens digitaliserings- og it-udvalg. Niemi ser også gerne, at sundhedspersonalet anno 2043 bruger mindre tid på at indsamle og indtaste data i fagsystemer. Hvorfor ikke lade datarobotter gøre det? Fremtidens hospital bør også være mere fleksibel. Det mener dagens anden gæst, Morten Ziebell, som er lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital.Hvordan fremtidens arbejdsplads på hospitalerne ellers ser ud, kan du mere om, når Søren Lunde og gæster diskuterer emnet i tredje afsnit af Sundhed 2043.

”Den største udfordring i sundhedsvæsenet er manglen på hænder”.Dét mener Birthe Dinesen, professor i digital sundhed og rehabilitering på Aalborg Universitet – og hun har også et bud på en løsning: telemedicin.Telemedicin flytter sundhed ud af hospitalet og ind i hjemmet, og det er der flere, der er fortalere for.”Det bedste er at kunne blive fri for at komme på hospitalet”, siger Morten Freil, direktør for Danske patienter.I andet afsnit af podcasten Sundhed 2043 kan du høre om, hvordan en øget bryg af monitorering og sundhed i eget hjem kan lede til både øget tryghed og livskvalitet for fremtidens patienter.

”Danmark er en fantastisk kravlegård for sundhedsinnovation”.Sådan lyder det fra Martin Vesterby, serieiværksætter, tidligere læge og ansat hos Health hubCopenhagen.Èn af de mest aktive hjørner i den kravlegård er Bispebjerg Hospital, hvor Brian Holch Kristensen er Innovationschef.På Bispebjerg har de opfundet begrebet Behovsfabrikken og skabt en helt ny udbudsform, som konkurrenceudsætter behov nærmere end specifik teknologi.Om dét er fremtiden for sundhedsinnovation, kan du høre meget mere om, når Martin, Brian og vært Søren Lunde indvier første afsnit af podcasten, der kigger 20 år ud i fremtidens sundhedsvæsen.Velkommen til Sundhed 2043.