STILLADS - Matematik- og naturfagsdidaktik

Hvem føler sig hjemme i naturfag?I både grundskole, gymnasium og videregående uddannelser taler man om børn og unges faldende motivation og interesse for naturfag.Men måske har vi stillet de forkerte spørgsmål.For hvad er det egentlig, der sker i undervisningslokalet, når nogle elever føler sig hjemme i naturfagene – mens andre langsomt tjekker ud?I denne episode af Stillads taler vi med Henriette Tolstrup Holmegaard om naturfaglige identiteter. Altså hvordan unge ser sig selv i relation til naturfag – og hvordan de bliver set af andre.Forskningen gør op med den klassiske forklaring på unges faldende interesse for naturvidenskab: At de mangler motivation. At de mangler interesse. Eller måske bare ikke har talentet.For problemet handler også om, hvem der bliver genkendt som dygtig. Hvem der får mulighed for at deltage. Og hvem der får følelsen af, at naturfagene er et sted, hvor de hører til.Hvorfor begynder nogle unge at føle, at naturfag ikke er for sådan nogen som dem? Hvad betyder klassekultur, stereotyper og anerkendelse for, hvem der vælger naturvidenskab til – og fra? Og hvordan kan lærere skabe undervisning, hvor flere får mulighed for at tænke: Naturfag er også for sådan én som mig?Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her: LINKGæst: Henriette Tolstrup Holmegaard, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Vært: Mads Christian Heede Redaktion: Magnus Krabbe-Raun, Magnus Boye, Mads Christian Heede Produktion: Kontekst & Lyd

Hvordan bliver ny viden til undervisning?Det spørgsmål står lærere og lærerstuderende ofte med, når de møder ny forskning, nye faglige dagsordener eller nye emner, som skal ind i klasseværelset.Men ny viden kan sjældent flyttes direkte ind i undervisningen. Den skal vælges ud, omformes og gøres meningsfuld for eleverne. Og undervejs kan noget ske: Den nye viden kan ende som et kort oplæg i starten. Den kan blive presset ind i gamle aktiviteter. Eller den kan faktisk ændre det, eleverne skal undersøge og arbejde med.I denne episode af Stillads taler vi med Helle Kruse Krossá om, hvordan lærerstuderende arbejder med at omsætte forskningsbaseret viden til naturfagsundervisning.Vi følger blandt andet en gruppe fysik/kemi-studerende, der hører en fødevareforsker fortælle, at hvis alternative fødevarer skal ændre vores madvaner, er det ikke nok, at de er sunde eller bæredygtige. De skal også smage godt.Det bliver starten på en undervisningsaktivitet, hvor elever skal undersøge, om tang kan tilberedes, så det minder om bacon.Hvordan går man fra forskningspointe til elevaktivitet? Hvordan undgår man, at en god aktivitet sluger den faglige pointe? Og hvad kan lærere gøre, når de vil have ny viden ind i undervisningen uden at den bare bliver et oplæg i starten?Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her:https://tidsskrift.dk/mona/article/view/166714Gæst: Helle Kruse Krossá, lektor på læreruddannelsen i Odense, UCLVært: Magnus Krabbe-RaunRedaktion: Magnus Boye, Mads Christian Heede, Lukas BjergProduktion: Kontekst & lyd

Hvad kan et forkert svar fortælle os?Når elever regner med brøker, kan det hurtigt gå galt. De kan lægge tæller sammen med tæller og nævner sammen med nævner. De kan tro, at 1/4 er større end 1/3, fordi 4 er større end 3. Eller de kan svare forkert på en tilsyneladende enkel opgave som: Hvad er 2 divideret med en halv?Men fejlsvarene er ikke bare fejl. De kan være spor.I denne episode af Stillads taler vi med Pernille Ladegaard Pedersen om, hvad elevers fejlsvar i brøkregning kan fortælle om deres talforståelse. Sammen med Christian Gregersen Brix og Bent Sortkær har hun analyseret fejlsvar fra folkeskolens prøve i matematik uden hjælpemidler i 9. klasse.Analysen viser, at mange elever ikke ser brøken som én samlet størrelse. I stedet behandler de tæller og nævner som to adskilte tal. Forskerne kalder det en fragmentbaseret metode.Hvorfor er brøker så svære? Hvad sker der, når elever overfører logikker fra hele tal til brøker? Og hvordan kan lærere bruge fejlsvar som en vej ind i elevernes forståelse i stedet for bare at rette dem som forkerte?Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her: https://tidsskrift.dk/mona/article/view/168768Gæst: Pernille Ladegaard Pedersen, lektor på læreruddannelsen i Aarhus, VIA University CollegeVært: Magnus Krabbe-RaunRedaktion: Magnus Boye, Mads Christian Heede, Lukas BjergProduktion: Kontekst & lyd

Hvad får mennesker til at passe på naturen?Mange vil svare viden. Hvis vi bare lærer nok om klimakrise, biodiversitet og bæredygtighed, vil vi også handle derefter. Men ifølge Henrik Zinkernagel er det ikke hele svaret. Viden er vigtig, men den får ikke nødvendigvis elever til at handle. Hvis naturfagsundervisningen skal skabe omsorg for naturen, må den også vække elevernes forundring, sansning og oplevelse af, at naturen er noget, vi er forbundet med.I denne episode af Stillads undersøger vi, hvordan æstetiske oplevelser som forundring, fascination og skønhed kan skabe en stærkere forbindelse til naturen. Vi taler blandt andet om fuglesang, astronauters blik på Jorden fra rummet og den bemærkelsesværdige historie om pukkelhvalernes sang, som var med til at ændre den måde, mennesker så på hvaler.Hvordan kan naturfagsundervisning skabe mere end viden? Hvad vil det sige at arbejde med æstetiske læreprocesser? Og kan forundring være en vej til omsorg for naturen?Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her:https://tidsskrift.dk/mona/article/view/141892Gæst: Henrik Zinkernagel, Granada Universitet, Spanien Vært: Magnus Krabbe-RaunRedaktion: Magnus Boye, Mads Christian Heede, Lukas BjergProduktion: Kontekst & lyd

Hvordan lærer elever egentlig at løse ligninger?Mange elever lærer at følge en metode. Flytte tal. Skifte fortegn. Isolere x.Men det betyder ikke nødvendigvis, at de forstår, hvad de gør.I denne episode af Stillads dykker vi ned i begrebet læringsspor – en måde at beskrive, hvordan elever udvikler forståelse i matematik. Ikke bare hvad de skal lære, men hvordan de bevæger sig derhen.Sammen med Charlotte Krog Skott ser vi nærmere på et konkret eksempel: hvordan elever fra 3. til 6. klasse kan lære at løse ligninger gennem en række trædesten – fra konkrete situationer og tegninger til algebraisk notation.Hvad gør ligninger særligt svære for elever? Hvordan kan man støtte deres forståelse frem for deres hukommelse? Og hvad kræver det at arbejde med læringsspor i praksis?Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her:https://tidsskrift.dk/mona/article/view/156755/199137Find materialer, guides og undervisningsforløb til inspiration her:https://matematikdidaktik.dkEksempel på konkret undervisningsforløb om tal og agebra til 2. klasse med inspiration fra læringsspor. https://www.paa-sporet.dk/Gæst: Charlotte Krog Skott, docent i matematikdidaktik, Professionshøjskolen AbsalonVært: Magnus Krabbe-RaunRedaktion: Magnus Boye, Mads Christian HeedeProduktion: Kontekst & lyd

Hvad vil det egentlig sige at være en god elev i natur/teknologi?Hvis man spørger lærere, handler det ofte om nysgerrighed. Om at undersøge verden, stille spørgsmål og turde lave fejl.Men når forskeren Katia Bill Nielsen stiller det samme spørgsmål til eleverne selv, lyder svarene anderledes. Gennem interviews med elever fra fem forskellige skoler har hun undersøgt, hvordan børn selv forstår det at være en “god elev”.I denne episode af Stillads dykker vi ned i elevernes egne forestillinger om, hvad der gør dem dygtige i natur/teknologi.Hvad fortæller elevernes svar os om naturfagsundervisningen i skolen i dag? Hvorfor fylder nysgerrighed og undersøgelser så lidt i deres beskrivelser? Og hvad kan vi som lærere og undervisere lære af det?Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her:https://tidsskrift.dk/mona/article/view/151383Gæst: Katia Bill Nielsen, adjunkt, Institut for Naturfagenes Didaktik, KUVært: Magnus Krabbe-RaunRedaktion: Magnus Boye, Mads Christian HeedeProduktion: Kontekst & lyd

En klasse bygger både af sølvpapir og tester, hvor mange søm de kan holde, før de synker. Observationerne er mange – men ordene mangler.I denne episode af Stillads undersøger vi sproget som adgangsbillet til naturfaglig læring med forsker Anna-Vera Meidell Sigsgaard.Hvordan bevæger undervisningen sig fra elevernes konkrete erfaringer til abstrakte begreber? Og hvordan kan semantiske bølger hjælpe flere elever med at deltage, forstå og lykkes i natur/teknologi?Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her:https://tidsskrift.dk/mona/article/view/139987Gæst: Anna-Vera Meidell Sigsgaard, Københavns ProfessionshøjskoleVært: Magnus Krabbe-RaunRedaktion: Magnus Boye, Mads Christian HeedeProduktion: Kontekst & lyd

Eleverne sidder bøjet over skærmene i det stille klasselokale. Rigtige svar giver point, en lille jingle markerer succes, og næste opgave venter allerede. Der er feedback – men ikke i form af spørgsmål, refleksion eller fælles samtale. Bare videre. Hurtigere. Flere point.I denne episode af Stillads undersøger vi, hvad der sker med matematikundervisningen, når digitale læringsplatforme som MatematikFessor kommer til at fylde mere end lærerens faglige dømmekraft. Sammen med forsker og tidligere matematiklærer Troels Gannerup Christensen ser vi på, hvordan adaptive læremidler kan ændre både elevhandlinger, feedbackformer og selve måden, der læres matematik på.Hvornår understøtter digitale læremidler elevernes forståelse – og hvornår risikerer de at reducere læring til gennemførsel? Og hvordan kan læreren bruge digitale platforme uden at give afkald på vejledning, opsamling og faglig retning?Læs forskningsartiklen: https://tidsskrift.dk/mona/article/view/146449/189719Gæst: Troels Gannerup Christensen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Vært: Mads Christian Heede Redaktion: Magnus Krabbe, Magnus Boye Produktion: Kontekst & lyd

En flok skoleelever skal dissekere døde bier. Men midt i arbejdet begynder nogle af bierne pludselig at bevæge sig.Oplevelsen bliver et uventet møde med det sanselige, det ubehagelige – og det mørke.I denne første episode af Stillads undersøger vi dunkel pædagogik sammen med forsker Martin Hauberg-Lund Laugesen. Hvad er pointen med at bringe elever tættere på det, der vækker følelser? Og hvordan kan det bruges i naturfagsundervisningen?Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her:https://tidsskrift.dk/mona/article/view/141891Gæst: Martin Hauberg-Lund Laugesen, Syddansk Universitet Vært: Magnus Krabbe-Raun Redaktion: Magnus Boye, Mads Christian Heede Produktion: Kontekst & lyd