Socialpædagogerne

Lægger du mærke til, hvad din krop fortæller dig i mødet med andre? Som socialpædagog bruger du ikke kun din faglige viden og erfaring, når du arbejder med andre mennesker. Du bruger også dine sanser, dit nervesystem og din krop. For i relationsarbejde er det ikke kun vigtigt at forstå den anden. Det er også vigtigt at kunne forstå sine egne reaktioner, regulere sit nervesystem og bevare nærværet – også når arbejdet bliver følelsesmæssigt krævende. I denne episode møder du psykoterapeut Maja Pålsson til en samtale om embodiment, og om hvordan kroppen spiller en langt større rolle i relationsarbejdet, end mange måske er bevidste om. Hun fortæller om, hvad der sker i kroppen i mødet med et andet menneske, og hvordan arbejdet med sanser, følelser og nervesystem kan styrke både nærvær, selvregulering og relationskompetencer. Medvirkende: Maja Pålsson, psykoterapeut Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

Hvordan hjælper du et menneske med autisme ud af et skadeligt forbrug af rusmidler? Når mennesker med autisme bruger rusmidler, kan rusen have en særlig funktion. Det kan være en måde at skabe ro på, dæmpe sanseindtryk, håndtere krav eller gøre socialt samvær lettere. Derfor kræver det en særlig tilgang, hvis rusmiddelbehandlingen skal lykkes. I denne episode ser vi på, hvorfor den klassiske misbrugsbehandling kan komme til kort, når borgeren også har autisme – og hvorfor man er nødt til både at forstå rusens funktion og de udfordringer, der følger med autismen. Selvom socialpædagoger ikke nødvendigvis har ansvaret for selve rusmiddelbehandlingen, spiller du en afgørende rolle. For det er ofte dig, der kender borgerens hverdag bedst. Ved, hvornår kravene bliver for store, hvornår sanserne bliver overbelastede. Og hvad der kan hjælpe borgeren til at finde andre veje end rusen. Derfor skal du også høre, hvordan socialpædagoger og rusmiddelbehandlere kan samarbejde om en indsats, der både tager højde for autismen og det skadelige forbrug af rusmidler. Medvirkende: Toke von Eitzen, socialpædagogisk konsulent hos Specialområde Autisme, Region Midtjylland og Martin Feltmann, socialpædagog og rusmiddelbehandler i ungerådgivningen på Skanderborg Rusmiddelcenter. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

Samler du på noget? Det gør de fleste af os formentlig – men for nogle mennesker kan det at samle på ting har taget overhånd. Så meget, at det udvikler sig til samlermani. Men hvorfor samler vi egentlig? Hvad sker der i hjernen, når vi knytter os til ting? Og hvorfor bliver det for nogle mennesker så svært at give slip? I denne episode møder du psykoterapeut Kamilla Albek, som er medforfatter til bogen ’Samleren i os alle’. Hun fortæller om de psykologiske og neuropsykologiske mekanismer bag samlermani – og om hvorfor det at samle kan udvikle sig fra en interesse til en psykisk lidelse. Du hører blandt andet om Kamilla Albeks ”7 typer af samlere”, om sammenhængen mellem samlermani, ADHD og autisme, og om hvorfor samlermani for nogle mennesker kan trigges af sorg, tab og livskriser. Episoden kommer også ind på, hvordan man som fagperson kan møde mennesker med samlermani på en respektfuld måde, uden at skabe modstand eller oplevelsen af et overgreb. I det nye diagnosesystem ICD-11 får samlermani sin egen diagnosekode. ICD-11 er endnu ikke implementeret i Danmark (september 2026). Medvirkende: Kamilla Albek, psykoterapeut og forfatter til bogen Samleren i os alle Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

Nej til tandbørstning. Nej til bad. Nej til medicin. For nogle mennesker kan selv helt almindelige krav opleves som så belastende, at de bliver umulige at imødekomme. Så hvad kan du gøre som socialpædagog i de situationer? I denne episode skal du høre om ’ekstrem kravafvisende adfærd’ – som du måske også som PDA (Pathological Demand Avoidance). Psykolog Bo Hejlskov Elvén og socialpædagog Kasper Lorentzen fortæller, hvorfor modstanden sjældent handler om trods eller manglende vilje, men i stedet om stress, overbelastning og behov for kontrol. Du får konkrete eksempler fra praksis og inspiration til, hvordan du kan arbejde med relationer, struktur og selvbestemmelse i mødet med borgere, der oplever krav som belastende. Medvirkende: Kasper Lorentzen, socialpædagog på Autismecenter Guldborgsund og neuropsykolog Bo Hejlskov Elvén. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

To ud af tre socialt udsatte mennesker har haft selvmordstanker. Så hvordan kan du som socialpædagog hjælpe med at håndtere de voldsomme følelser og tanker? Dialektisk Adfærdsterapi – DAT – er en metode, der kan hjælpe mennesker med at forstå og regulere svære følelser, håndtere kriser og skabe mere stabile relationer. I denne episode skal du høre, hvordan du helt konkret kan bruge DAT som socialpædagog – særligt i arbejdet med mennesker, der kæmper med voldsomme følelser, selvskade eller selvmordstanker. Du møder socialpædagog Lone Neessen, som arbejder med unge med alvorlige sociale og psykiske udfordringer. Hun fortæller, hvordan hun bruger DAT i hverdagen – blandt andet gennem opmærksomhedsøvelser, følelsesregulering, forebyggelsesplaner og konkrete krisefærdigheder. Du møder også psykolog Christina Prang Behr, der forklarer, hvad DAT er, hvorfor metoden kan være virksom for mennesker med selvmordstanker – og hvordan fagpersoner kan støtte borgeren i at skabe små, men afgørende forandringer i livet. Medvirkende: Lone Neessen, socialpædagog og udkørende vejleder i Roskilde Kommune og Christina Prang Behr, psykolog og DAT-konsulent Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup   OBS: Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.  Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. Fra 1. juli 2026 kl. 09-05 Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17 Find desuden Livsliniens fem trin til at tale med et menneske, der overvejer selvmord: De Fem Trin. Livslinien.  

Hvad er et traume? Og hvordan hænger traumer sammen med den måde, vi knytter os til andre mennesker på? I denne episode forklarer psykolog Susan Hart forskellen mellem enkeltstående traumer og udviklingstraumer – og hvordan utryg tilknytning kan få betydning for, hvordan et menneske reagerer på belastning, svigt og voldsomme oplevelser. Med afsæt i neuroaffektiv udviklingspsykologi og tilknytningsteorien dykker hun ned i traumebegrebet i socialpædagogisk praksis. Og du skal bl.a. høre om Trivselstrekanten, som er et redskab til at arbejde langsigtet med at skabe samhørighed, kontrol og mening for mennesker med udviklingstraumer. I programmet taler Susan Hart bl.a. om begrebet 'selvagens' – det har vi lavet dette selvstændige afsnit om. Du kan også gå på opdagelse i Socialpædagogernes faglige tema om neuroaffektiv udviklingspsykologi, og hvor du finder et hav af podcasts og artikler om emnet. Medvirkende: Susan Hart, psykolog og Ph.D Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

Low arousal er blevet en central tilgang i socialpædagogisk praksis – men hvor står den egentlig i dag? I denne episode fortæller psykolog Bo Hejlskov Elvén, hvordan han ser tilgangen har udviklet sig siden han introducerede den i Danmark i 2004 – og hvad der ifølge ham er vigtigt at holde fast i i dag. Han kommer også ind på nogle af de mest udbredte misforståelser – blandt andet risikoen for, at tilgangen bliver forvekslet med passivitet, eller kun bruges til at dæmpe konflikter her og nu uden efterfølgende analyse. Interesseret i mere viden? Find et hav af artikler og podcasts om Low arousal i socialpædagogisk arbejde lige her Medvirkende: Bo Hejlskov Elvén, neuropsykolog og manden bag Low arousal i Danmark. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&Lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

Pæne lønstigninger, en ny fritvalgsordning og forbedrede vilkår til særlige grupper.  Det er nogle af resultaterne af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område – bedre kendt som OK26. I episoden her bliver du klogere på, hvad OK26-aftalen betyder for dig, når formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, fortæller om både forhandlinger og de endelige resultater. Medvirkende: Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne og topforhandler under OK26 Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd  Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

En af de mest udbredte metoder på det socialpædagogiske område er KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis.  KRAP er en evidensbaseret tilgang til at fremme menneskers styrker, trivsel og udvikling, og som socialpædagog kan du bruge tankegangen og redskaberne fra KRAP nærmest uanset hvilken målgruppe, du arbejder med. LYT OGSÅ: Vi har tidligere lavet en episode, som går i dybden med KRAP – den kan du høre her. I denne episode dykker vi ned i et af de centrale værktøjer fra metoden: kognitiv sagsformulering. Kognitiv sagsformulering er et skema, der hjælper fagpersoner med at samle og strukturere viden om en borger. Skemaet består af fem felter: Fakta, grundtanker, mestring, positive påvirkninger og udfordringer. Tilsammen giver felterne et overblik over både de forhold, der styrker borgerens trivsel, og de situationer eller mønstre, der kan skabe vanskeligheder i hverdagen. Når du og dine kolleger arbejder systematisk med at beskrive både ressourcer, udfordringer og måder at håndtere svære situationer på, bliver der skabt en mere nuanceret forståelse af borgerens situation – og det bliver lettere at tilrettelægge en socialpædagogisk indsats, der tager udgangspunkt i borgerens perspektiv. I episoden fortæller socialpædagog Christina Bork Vangsgaard, hvordan hun bruger KRAP til hverdag i arbejdet med mennesker med udviklingshandicap – og psykolog og idé-kvinden bag KRAP, Lene Metner, klæder dig på til at kende KRAP og værktøjet 'Kognitiv sagsformulering'. Find alle skemaer fra KRAP ved at klikke her. Medvirkende: Christina Bork Vangsgaard, socialpædagog og socialfaglig koordinator på Center for Botilbud i Kolding Kommune – og Lene Metner, psykolog, idékvinde bag KRAP og indehaver af PsykologCentret. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

Som socialpædagog kan du møde mennesker, der skader sig selv – også uden at det altid er synligt eller let at opdage. Selvskade kan tage mange former og have forskellige funktioner, men fælles er, at den ofte er et forsøg på at håndtere svære følelser og mistrivsel. I denne episode fortæller psykolog Lotte Rubæk om fire former for selvskade, du skal kende: direkte selvskade indirekte selvskade selvskade by proxy digital selvskade. Hun forklarer også, hvilke tegn du kan være opmærksom på som socialpædagog, hvorfor forskellige former for selvskade ofte hænger sammen, og hvad der typisk ligger bag den selvskadende adfærd. Er du interesseret i mere viden om selvskade? Find flere podcasts og artikler her på Fag og Viden Medvirkende: Lotte Rubæk, Autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Overordnet leder af KAG Selvskade og faglig leder af Team for selvskade i Region Hovedstadens Psykiatri Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup