Slotsholmen podcast

Flæskesteg og fadæse i Forsvaret

5.4.2024
0:00
24:46
Spol 15 sekunder tilbage
Spol 15 sekunder frem
En stribe forsvarsordførere er ved at få deres flæskestegssandwich galt i halsen onsdag eftermiddag i Forsvarsministeriet. For mens den bliver serveret, fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at han har fyret forsvarschefen, at han har fået to redegørelser med forskellige udlægninger af sagen om den fejlramte fregat Ivar Huitfeldt, og at våbenindkøb hos israelske Elbit kan blive over en milliard kroner dyrere end ventet. I dag spørger vi to politikere, der var med på mødet om, hvad der egentlig skete. Og så får vi Jens Ringberg til at sætte det hele i perspektiv. For hvad betyder den kaotiske situation i forsvaret for forhandlingerne om forsvarsforliget? Og hvad betyder den for Troels Lund Poulsen? Værter: Thomas Buhl og Pia Glud Munksgaard. Gæster: Alex Ahrendtsen, forsvarsordfører DF, Mai Mercado, forsvarsordfører Konservative, Jens Ringberg, politisk analytiker, DR. Tilrettelægger: Jonas Gulmann.

Flere episoder fra "Slotsholmen"