På godt jysk

Medvirkende: Torben Arboe og Mette-Marie Møller Svendsen.Finansiering: AUFFI dette korte ekstraafsnit fortæller Torben Arboe mere detaljeret om skønlitteratur skrevet på thybomål, og hvilke forfattere man kan give sig i kast med. Vi kommer også rundt om både Thy-udtaleordbogen og Thy-ordbogen baseret på Torsten Balles optegnelser.

Medvirkende: Torben Arboe, Kristoffer Friis Bøegh og Mette-Marie Møller Svendsen.Finansiering: AUFFVi er med dette ottende afsnit nået til afslutningen på den første sæson af podcastserien På godt jysk. Denne gang går turen til Thy – og til USA!Stor tak til Jan Heegård Petersen, Karoline Kühl og projektet Danske Stemmer for at lade os bruge optagelsen af Holger Nielsen i dette afsnit. Hør mere amerikadansk her: https://danskestemmer.ku.dk/lydkort/Bøegh, Kristoffer Friis og Torben Arboe. 2023. Thybomål i South Dakota, USA. Et signalement af danskamerikaneren Holger Nielsens (1901-1977) udvandrerjysk. Ord & Sag 43, 7-26. DOI: https://doi.org/10.7146/ordogsag.v43.142569Grænsen mellem nord- og sydthybomål.Transskription af Holger Nielsen:Well, min far han rejste fra Danmark, sådan til [dvs. ’at’] han trængte [et] [’ikke’] gå i kongens tjeneste, og han havde en bror her i Amerika, så rejste han fra Danmark. Og så arbejdede han i dairying factory i Chicago for [’i’] to år, og så kom han ud til Arlington, Syd Dakota, som var [’hed’] Nordland dengang, og han homesteadede her. Og så to år efter sendte han penge til Danmark for [’til’] min mor. Så kom hun til Amerika, og de blev gift om efteråret.

Medvirkende: Inger Schoonderbeek Hansen, Sigrid fra Salling, Stine Vejbæk Rathkjen og Mette-Marie Møller Svendsen.Finansiering: AUFFI dette syvende afsnit af podcastserien På godt jysk går turen til Salling, og vi skal både lytte til dialekten som den lød i gamle dage, og som den lyder i dag.Udflugter og Fester (forf. Jens Ejsing)Der var to store fester for børnene hvert år, nemlig høstfesten og juletræet tredjejuledag. Ved Dær war tåw’ stu·r fæster får æ bö’r hwæ’r o’r, nem’li æ höstfæst å æ yw·ltræj trej·yw·ldå’. Ve   juletræet gik alle børn rundt om træet og sang de almindelige sange og salmer, som vi jo også æ yw·ltræj’ gik alle bö’r ront åm æ træj’ å sang’ dæm almen’eli sang· å sal·mer, såm vi jo åsse havde sunget derhjemme. Og så blev der danset, enten til et orkester eller til en harmonika.  håj song·n dærhjem·. Å så blöw dær dan·st, an’ten te æn årkæster æller te Tommes Fyn·bo hans harmon’ika. Vi dansede “Først den ene vej og så den anden vej”, “Ritch, ratch, filiong, gong, gong”,  Vi dan·st “Først den ene vej og så den anden Vej”, “Ritch, ratch, filiong, gong, gong”, “Napoleon var en tapper kriger”, selv om den var noget svær at danse, fordi man skulle danse “Napoleon var en tapper kriger”, si’el åm dæn war nöj swæ’r å dan·s, fårde dæn sku dans  hopsa i den. Vi dansede “Længe nok har jeg bondepige været”, en masse “Fynboer” og vistnok ho’psa iggen, [Vi dan·st] “Længe nok har jeg bondepige været”, æn masse fyn·boer å vesnåk  også nogle “Trekanter”, hvor det jo kunne være svært at danse et ordentligt svejtrit. Og så legede åsse nur trekanter, hu·r de jo ku vær swæ’r å dan·s æn år’nli swæj·tret. Å så håj  vi da også “Tyv, ja tyv det skal du være”, hvor man selv kunne bestemme, hvem man ville følges vi da åsse “Tyv, ja tyv det skal du være”, hu·r dæn si’el ku bestæm·, hwæm’ dæn vil föl·s  med, når man bankede en på ryggen for at komme til at følges med hans dame, men hvor det mæj, næ’r dæn ban’ke jæn’ o æ rø’g får’ å kom te å föl·s mæ hans da·me, mæn hu·r de  somme tider ikke varede ret længe, inden man selv blev jaget bort – på samme måde. såm’tijje æ’t wa·e ræt læng·, fa· dæn si’el blöw jawwe væk – po sam· må·. Translitteration Jeppe Aakjærs Gammel Jehannes hans bivelshistaarri 1911, s. 1-2 Hør mæ nu, folkens! A haar aaltid tøt, te æ Bivel war jen af de skjønnest Bøgger, en da kund’ løs’ i. Herreguj, det war jo snaar den jennest’ Bog, en sølle Knæjt kund’ faa Hold i, imen’ en war minder’. Nu er der jo Bøgger, saa det gryler; men hwad tror I, der war, da a ust’ op? Ett for en Hawerown’, af nowe Slaws Lig’! A  haar saamænd som Hjorddreng manne Gaang’ rend omkap øwer æ Hied’ atter en Stump Avis for aa si, hwad skjøn der ku’ staa i den, og faa en bette Krumm aa fordryw’ æ Tid mej. Men æ Bivel, tho den haar da enhwer ved æ Haând, nær en baare ka’ sans’ te aa brug’en. Og her skal I lig’ si min’! A haar jo laa en Mærk’ ved de bejst aa æ Histaarrier, og hwisomenstid I haar Staând’ aa hør’ paa mæ, saa ska’ a gi’ jer lig’ en jenle Pa’ Stykker af dem villerst’. I ka’ jo aaltid faa flir, om I’el ha’ det. Oversættelse:Hør mig nu, folkens! A har altid syntes, at Biblen var en af de skønneste Bøger, man da kunne læse i. Herregud, det var jo snart den eneste Bog, en sølle knægt kunne få hold i, imens man var mindre. Nu er der jo Bøger, så det gryler; men hvad tror I, der var, da a voksede op? Ikke for en Havreavne, af nogen Slags Lige! A har såmænd som hjortedreng mange Gange rendt om Kap over Heden efter en Stump Avis for at se, hvad skønt der kunne stå i den, og få en bitte Krumme at fordrive Tiden med. Men Biblen, ja den har da enhver ved Hånden, når man bare kan sanse til at bruge den. Og her skal I lige se min! A har jo lagt et Mærke ved de bedste af Historierne, og hvis I har Stund at høre på mig, så skal a give jer lige en enlig Par Stykker af de vildeste. I kan jo altid få flere, om I vil have det. Gloser:gryler: vrimlerikke for en Havreavne: ikke det mindste; slet ingen

Medvirkende: Asgerd Gudiksen, Henrik Hovmark og Inger Schoonderbeek Hansen.Finansiering: AUFFI dette sjette afsnit af podcastserien På godt jysk fortsætter vi samtalen om dialektordbøger, og det kommer blandt andet til at handle om river, folketro og møddingskrabere.Du kan finde det spændende dialektmateriale som Asgerd Gudiksen fortæller om på dialekt.dk.Transskription til podcastafsnit 6Lydklip fra MarstalOptaget i 1973. Meddeleren (f. 1887) fortæller om, hvordan de bryggede deres egen øl i hendes barndom.  INF: – Men til hverdag, da havde vi jo det sådan i al tarvelighed (.) Vi bryggede jo selv vort øl (.) – [INT.: – Jaahh –] – Og – det gik jo til, at vi skulle have noget – vi skulle først have noget byg sendt til mølle (.) Og den skulle males, og det skulle være til malt, og så fik vi det hjem (.) Og så den dag da – så skurede vi jo kar og havde travlt, det hele det skulle jo være så rent, så rent at – (.)  Og der måtte ingen komme til, min mor hun stod for styret; der måtte ingen komme ind i bryggerset den dag; for der måtte ikke komme nogen med – jeg tror nu nok, at det var lidt om (?) – med hekseri (.) – [INT.: – Jaahh –] – Det var der nu når –.  INT:  – Ja, det har man godt hørt om (.) – INF: – Ja, men det var der jo (.) Der var – der måtte ikke komme nogen ind (.) – Og så blev der jo skuret, og så blev der fyret under vandet (.) Og så kom der jo så malt i og så – gær (.) Og det her med at få gær – det måtte vi gå fra den ene gård til den anden og spørge, om de havde noget gær – om de havde brygget; for så skulle vi have den mest friske gær (.) Og så fik vi jo – lånte vi jo en skål eller en mugge [dvs. krus eller kande], hvad der nu var – og så fik vi den gær sat på (.) Og så måtte der ingen komme ind, da låste mor bryggersdøren (.)  Og så næstedagen så skulle vi ud (at) se – over (at) se om det havde gæret (.) Og hvis det havde gæret godt, så stod gæren op over et stort (…) Hvis det var fint, så var det rigtig hvidt gær, så ville det blive fint øl (.) 

Medvirkende: Asgerd Gudiksen, Henrik Hovmark og Inger Schoonderbeek Hansen.Finansiering: AUFFI dette femte afsnit af podcastserien På godt jysk skal det handle om dialektordbøger. Hvordan bliver en dialektordbog til, og hvem kan få glæde af den?Transskription til podcastafsnit 5Lydklip fra EndeslevOptaget i 1930’erne. Meddeleren (f. 1849) fortæller om hvordan man lavede ost i gamle dage.  INT: – Hvordan bar I jer ad, når I lavede ost?  INF: – Ja vi varmede jo mælken sådan, ja, jeg havde ingen Gradestok, jeg rørte bar lidt i den med en Finger, det skulle jo være ligesom nymalket mælk (.) – Og så kom vi jo løbe på – [INT.: – Javel –] –Ja, og så stod det jo sådan et kvarters tid eller sådan, og så løbedes det jo; og så rørte vi det, så gik osten til bunds og vallen ovenpå; så hældte vi vallen fra, og så æltede vi osten med salt og med kommen og hvad vi sådan ville have i, – og så, og så i ostekarret med det, og så pres på (.) INT: – Var der ikke et klæde i ostekarret? – INF: – Hva’ – INT: – Var der ikke et klæde i ostekarret, sådan en klud? – INF: – Jo, jo der var, det var der tit, for så var det lettere at få op, for ellers kunne vi sommetider dårligt få det af karret – [INT.: – Ja –] (.) 

Medvirkende: Malene Monka, Inger Schoonderbeek Hansen og Mette-Marie Møller Svendsen.Finansiering: AUFFI dette fjerde afsnit af podcastserien På godt jysk skal det handle om sønderjysk. Hvorfor klarer den sydlige dialekt sig så godt i forhold til andre danske dialekter?Rikke Thomsen: Mojn når vi komme (Mojn når vi gæ)Transskription af lydklip fra Bylderup:Optaget 1971. Meddeleren (f. 1892) fortæller om Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920. INF: – Men ellers min, min – Vores største oplevelse, det var nok til – Øh – det var jo –  først brød krigen ud i fjorten, og det var nogen tunge dage der inden – de –  det var så trykkende inden – for vi som danskere – og – og vidste jo hvis at Tyskland kom i krig, – så skulle alle vores unge jo med, min bror skulle med, så snart – straks den første dag –  og det var trykkende (.) Men så havde vi jo de store oplevelser – da krigen havde ende.  Med afstemningen først – og da vi skulle hejse dannebrog, det var jo – jeg har jo altid været glad for at min far og be- oldefar, de var danske, haha – Det – for det var nok en oplevelse. Først afstemningen, og – så synes vi det blev lidt langt inden –  genforeningen den kom, det trak jo længe ud, men den stemning den kan slet ikke beskrives, –  hvad vi havde – så ved genforeningen der. Og – så var vi hernede ved den her landevej ved –  Flensborg landevejen, hvor jeg nu bor, der var vi nede og tage imod kong Christian og –  og Alexandrine og – og – og Frederik og Knud. Og jeg havde den lykke og få både et håndtryk af – af – af kong Christian den Tiende og – og af af vor nuværende konge, men øh – det var bevæget –  nogle bevægede dage der – og de kan slet – de kan slet ikke tænkes som –  som vi oplevede dem dengang. 

Medvirkende: Inge Lise Pedersen og Inger Schoonderbeek Hansen.Finansiering: AUFFI dette tredje afsnit af podcastserien På godt jysk kigger vi nærmere på koblingen mellem sprog og samfund. Hvordan har samfundsmæssige begivenheder påvirket udviklingen af vores sprog?Inge Lises artikler, som vi snakker om i afsnittet:De danske dialekters død i fire akter: https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/3821/3316Katastrofer, mobilitet og sprogforandring: https://tidsskrift.dk/ordogsag/article/view/150567Transskription af lydklip fra Særslev:Optaget 1976. Meddeleren (f. 1903) er forhenværende smed. Som dreng hjalp han sin far i smedjen og lagde samtidig mærke til hvad der blev snakket om. Smedjen fungerede ofte som et lokalt samlingssted. INF: – Altså for, ja det kan jeg godt sige, for femogtres år siden da stod jeg nede i smedjen –  og og så på når min far han smedede, og jeg var grove interesseret i det der (.) –  Og så alle gårdmændene den gang, de var jo sådan stillet at de bestilte ikke noget, –  for de havde nogle folk til at gøre deres arbejde (.) Og så kom de op i smedjen, og dér stod de –  jo så og snakkede om at det var da nogle ræ[dde]lige tider nu, for nu kostede en le fire kroner –  ”og så er vi endda så heldige at smeden han skal ikke have stort for at stille ham rigtigt ind, –  for ellers kunne der da aldrig gå”, sagde de – (..) Den gang da var det itte sådan som nu at vi – havde alle delene til sådan noget, men de kom altså med en le de havde købt enten ude ved –  isenkræmmeren ude i Bogense eller oppe på brugsforeningen (.) Og han kostede fire kroner (.) – Og så sagde de til smeden at nu skulle han jo så sætte den på stangen og lave det dér jo (.) – Så var der nogle der kom ind at der – de syntes itte at han stod rigtigt (.) Den skulle enten –  ”stå lidt mere under” eller den skulle ”græsse noget mere”, –   og der var nogle og ville have den til at – den skulle itte græsse så meget, for den ville – ”tage sten” (..) Så når vi så nåede hen i – at de havde fået sået, så kom de jo og stod de – og snakkede oppe i smedjen og så sagde de: ”Hvordan – hvordan står kornet, – er det kommet godt op?” – Ja, det var helt godt de fleste steder (.) Og så stod der óg en, var der  óg kommen en – ja den gang kaldte vi dem en røgter, og det var en andenkarl der var kommen nede i gården hernede, og han stod óg deroppe (..) ved et tilfælde og – så sagde han: ” ja ved vos der har det óg stået helt godt, men nu har Laves snart trådt det hele ned, sagde han, han skulle ud og se hvordan det så ud jo (...)  

Medvirkende: Inger Schoonderbeek Hansen, Kristoffer Friis Bøegh, Viggo Sørensen og Mette-Marie Møller SvendsenFinansiering: AUFFHvordan foregår det når sprogfolk rykker ud i landet for at indsamle viden om de danske dialekter? I dette andet afsnit af podcastserien På godt jysk bliver vi klogere på dialektgrænser og dialektologisk feltarbejde.Du kan læse mere om Peter Skautrups dialektcykeltur her: https://tidsskrift.dk/ordogsag/article/view/141141Transskriptioner til dialektlydklippene fra Them findes nedenfor:1. Lydklip fra ThemOptaget i 1957. Meddeleren (f. 1854) fortæller om sin skolegang i Them sogn. INT: Så hvordan gik den daglige dag nu i skolen (.) I kom om morgenen? INF: Der gik vi hver eneste dag vi børn for vi både kom i skolen, vi gik både med de store og de små (.) for det vi (…) [INT.: Ja!], og vi tøt [dvs. synes] jo det var så rart (.) Så var det sommetider der var en dag, der var vi kommet til æ böj [dvs. byen] (.) hvor det havde regnet og så fløj’et [dvs. flød det] ned af æ gwol [dvs. gulvet] og så var det og så var (…) öw’e [dvs. over det] og sådan til vi kunne komme over til æ sguol [dvs. skolen] (…), og så (·) og så måt [dvd. måtte] vi da (.) så tøt vi det var så herligt (…) ([lidt utydelig snak], for så skulle vi jo æ (dvs. ikke) hjem til middagsmad. INT: Nej! Hvad bestod sådan en mellemmad af? [lidt utydelig] INF: Hwa? INT: Hvad bestod sådan en mellemmad af? [Meddeleren afbryder] INF: Org! (…) Så fik sådan en (...) så fik vi sådan en smørrebrød med sukker på [INT.: Ja ja] ja.  INT: Var det puddersukker? [lidt utydelig] INF: Ja! Det var fordi vi kaldt den Sankt (.) Sankt Kreutz (INT: Sankt Croix-sukker ja) JA, fordi de var fra de Vestindiske øer (INT: Ja, det kaldte de det den gang) Ja! (...) INT: Det var jo sådan en hel begivenhed for jer, når I sådan var rejst ud af skolen, så følte I jer sådan helt på udflugt [INF: Ja det var herlig] helt på udflugt INF: Ja, uh! [INT: Ja ja] Det kan jeg (.) det ka a tydelig howsk [dvs. huske] (.) Og så skulle vi jo æ hjem inden aftenen, så var æ vand [dvs. vandet] jo sådan så vi kunne sagtens komme over engen [lidt utydelig] 2. Lydklip fra ThemOptaget 1964. Meddeleren (f. 1874) fortæller om livet på landet i gamle dage, og om hvordan landbruget har udviklet sig over tid. INF: Men øh (.) så øh (.) begyndte de med å øh (.) at få russere [dvs. heste] ind (.). De er jo hårde at køre med (.) men det var jo sådan lidt vildt var de jo (.) men så gik det jo godt (.) men øh så da vi begyndt så var det jo æ [dvs. ikke] godt, så skulle de have store heste (.) belgier og (.) og de her øh de her (.) racer (.), forskellige racer (.) så da det den gang (.) så går hæjsten [dvs. hesten] ud og nu er der ikke andet end æ traktor [dvs. traktoren]. Sådan forandrer æ tid [dvs. tiden] sig jo (.) og da kunne vi få en (.) daglejer for en krone om æ dag [dvs. dagen] i æ høst [dvs. høsten] (.) men så skulle han jo have kost og halvtreds øre om vinteren. 3. lydklip fra ThemOptaget 2006. Meddeleren (f. 1915) fortæller om sin barndom, og om hvordan moren arbejdede hårdt under krigen. INF: Så det var æ [dvs. ikke] så nem for min mor (.) det var nem nok at få nogle folk til at hjælpe sig (.) øh barnepige (.) til mig og børnene og sådan noget (.) men det var ikke nemt at få ejendommen passet, (.) og så var der (.) æ [dvs. ikke] ret meget at få at købe (...) under krigens tid (.) A kan h- (.) huske min mor fortalte så møj [dvs. meget] om, at de lavede selv øh (.) brændte selv rugkerner for at få nå [dvs. noget] kaffe for de kunne æ [dvs. ikke] få kaffe, det var sådan flere ting (…), men altså folk på æ land [dvs. landet] de klarede den jo, det var værre for dem i æ bøj [dvs. byen] altid, for de havde jo æ [dvs. ikke] ret møj [dvs. meget] (.) at købe (.) for .

Medvirkende: Inger Schoonderbeek Hansen, Mette-Marie Møller SvendsenFinansiering: AUFFKælderetagen på det gamle pigeseminarium på Trøjborgvej huser et af Aarhus Universitets ældste centre, nemlig Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning. I dette første afsnit af podcastserien På godt jysk lærer vi centrets samlinger bedre at kende.De fine køer på spørgelisterne kan ses her.Transskriptioner til dialektlydklippene findes nedenfor:https://jysk.au.dk/samlinger/baandsamling/dialektproever#d4 1. Lydklip fra Kegnæs  Optaget 1972. Meddeleren (f. 1889) fortæller om slagtningen af en gris.  INT: Ja men så kunne vi måske høre lidt mere om (øh) om (øm) slagtningen INF: Ja (…) så skulle der først fyres under det vand ud i det der baghus jo til  æ vand [dvs. vandet] kogte til æ slagter [dvs. slagteren] kom, og så kom æ slagter [dvs. slagteren] jo og stak den her gris og så hentede de det kogende vand og det kom æ gris [dvs. grisen] over i og blev skoldet og skraft [dvs. skrabet] og væn [dvs. når] det sådan var, så blev den jo ophænge [dvs. hængt op], opska [dvs. skåret op] (·) og alt udtagne [dvs. taget ud].  2. Lydklip fra Fur Optaget 1980. Meddeleren (f. 1910) fortæller om sin skoletid, hvor de store piger legede med de mindre piger ved at få dem til at være små grise. Der er tre meddelere i klippet, INF. 1 er interviewets primære informant.   INF. 1: Det var sådan nogle store, slemme piger der gik i skole (·) det a kan huske at for eksempel, a gik ind ved (..) Anne Pedersen,   det var vor lærerinde (..), og så kom dem [dvs. de] store piger ind fra det her (..) klasseår (·)  den store klasse og vil lege med os, så kan a how [dvs. huske] en dag,  de igen får wos [dvs. os] til at ligge på æ gwol [dvs. gulvet], og så lå der en [af dem] også, de kaldte hende bette Kirsten. [INF. 2: Uha vi grinede] og og hun gav sig til at ligge sådan langs hen å æ gwol [dvs. på gulvet], og så var der små piger, så nå ja var vi (·) en grisso, der havde fået små grise. Sådan leget [dvs. legede] de med wos [dvs. os] (·) dengang [INF. 2: Heheja] (·).  Kan du how’et [dvs. huske det]? [henvendt til INF. 3]  INF. 3: NEJ! 

Vært: Mette-Marie Møller Svendsen Gæst: Viggo Sørensen   I pilotafsnittet af podcasten På godt jysk dykker vi ned i en fortælling fra Aulum i Midtvestjylland. Transskriptionen til kvindens fortælling kan findes her: https://jysk.au.dk/samlinger/baandsamling/dialektproever#d4