Maskinmestrenes Podcast

Fredericia Maskinmesterskole har udvidet med afdelinger i Esbjerg og Sønderborg, forbereder en engelsk version af uddannelsen, og desuden for nylig har modtaget en bevilling på 13,5 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden, som baner vejen for en omfattende modernisering.Udviklingen stiller store krav til organisation, administrativt personale og undervisere for at sikre uddannelsens fortsatte høje kvalitet såvel som et godt miljø for både ansatte og studerende.Det øverste ansvar for at det lykkes ligger hos rektor for FMS, Jens Færgemand, med støtte fra blandt andre studiechef Trine Duedahl. Maskinmestrenes Podcast har mødt de to til en snak om fremtidsudsigterne og de mange – og gode – udfordringer.»Det allervigtigste er, at vi bibeholder den høje kvalitet. Vi har en af de længste bacheloruddannelser i Danmark, så vi skal levere en kvalitet, som er højere end det, de andre kan levere. Vi skal værne om uddannelsen og den kultur omkring kvaliteten, så maskinmesteruddannelsen hele tiden er den bedste udgave af sig selv,« siger Jens Færgemand.

Selv som maskinmester – blandt hvem ledigheden som bekendt er nærmest ikkeeksisterende – kan det være nødvendigt med rådgivning fra tid til anden, hvis karrieren trænger til nye input. Netop det har Hans Christian Larsen fået gennem Maskinmestrenes Forening.I starten af august 2026 tiltrådte Hans Christian Larsen således som projektleder hos Linka Energy A/S i Vestjylland, godt hjulpet på vej af en længere dialog med karrierekonsulent i MMF, Lars Vase.Maskinmestrenes Podcast har sat de to stævne i foreningens hus på Sankt Annæ Plads for at høre nærmere om forløbet, der tog sin begyndelse, da Hans Christian Larsen blev opsagt på sit daværende arbejde i marts 2026.»Jeg havde været i dialog med Maskinmestrenes Forening i forbindelse med min opsigelse og gennemgang af alt det praktiske omkring at modtage en opsigelse og en fritstilling. Og når man har styr på det, så er man jo derhjemme. Og hvad så nu? Så jeg rakte ud til Lars for at se, hvad det kunne kaste af sig,« fortæller han.

Som chef for Energisystemer i den rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco arbejder Jannik Kappel med meget med lokal energiproduktion. Han er selv ingeniør på linje med godt halvdelen af specialisterne i hans afdeling, mens den anden halvdel – i runde tal – er maskinmestre, som Jannik Kappel betegner som uundværlige i den grønne omstilling.En af dem er teknisk projektleder Rune Bundgaard, der har været vidt omkring i energibranchen, inden han kom til Sweco. Netop dér har Maskinmestrenes Podcast været på besøg for at tale med de to om de forskellige projekter og udfordringer, de sidder med i det daglige.»Med min erfaring fra energibranchen, hvor jeg har været med fra byggestart til produktion på projekter, kan jeg være med til at skabe overblik over energimarkedet, processerne og så videre. Jeg kan også bidrage til, at vi sikrer driften, for vi skal jo ikke bare plastre anlæg op alle steder, hvis ikke vi kan vedligeholde dem. Vi skal have fokus på anlæggene hen over hele deres levetid,« siger han.Og det er da netop også de perspektiver – altså omkring overblik, drift og vedligehold – som maskinmestrene i Sweco skal bidrage med, påpeger Jannik Kappel.»Maskinmestrene kan samle trådene, fordi de har en faglig dybde, og de har en bred teknisk faglighed. Dermed kan de sikre, at vi går tilpas dybt og ikke for dybt, og at vi samtidig holder fart i vores projekter, så vi når det mål, vi har, og vi sikrer, at vi holder den kvalitet, vi gerne vil have,« siger han.  

Intralogistikvirksomheden Beumer Group bliver ved med at udvide med maskinmestre. Nu er 80 ud af de lidt over 1.000 medarbejdere maskinmestre, friske titler kommer til og ”gamle” roller får nye ejere.To af disse maskinmestre er Khuong Pham, der som Automations Engineer til dagligt arbejder med teknisk support og PLC, mens Technical Product Owner Mikkel Ellegaard-Hansens hverdag handler om teknisk projektledelse, produktudvikling, optimering, vedligehold og automation inden for Robot Systems.Maskinmestrenes Podcast har mødt de to til en snak om de daglige opgaver, herunder dialogen med ikke mindst andre maskinmestre, både i lederroller og tættere på teknikken. Uanset opgave eller udfordring giver det brede polytekniske fundament et godt udgangspunkt.»Som maskinmester er man godt klædt på, fordi det er vigtigt at vide noget omkring, hvordan tingene virker, fungerer og bevæger sig. Og ikke bare fysikken bag, men også den el-tekniske del, fordi det er den eneste måde, man har en chance for at få lavet noget, der fungerer,« siger Khuong Pham.

Fire af underviserne på Teknika var tidligere i år blandt de 110.000 besøgende på Hannover Messen i Tyskland, hvor 3.000 udstillere fra hele verden var samlet til fire dages indblik i fremtidens teknologiske tendenser.For adjunkt Thomas Haahr – Årets Underviser 2025, som du også kan møde i Maskinmestrenes Podcast #102 – var messen en oplevelse, han længe har haft som mål at få krydset af som kilde til inspiration og frisk viden om de emner og teknologier, han skal lære sine studerende at arbejde med.»Jeg havde jo godt hørt, at messen var stor, men at den var så stor, som den var, da vi først kom derned, det overraskede mig lidt. Og den er virkelig et besøg værd. Som underviser på maskinmesteruddannelsen synes jeg, at man har en forpligtelse til at følge med i den teknologiske udvikling,« siger han.I podcasten fortæller Thomas Haahr og kollegaen Peter Klingspor Rasmussen om knivsikringer, koblingsudstyr, tavleanlæg, kurver og kortslutninger samt kontakter til både Siemens og Schneider Electric som flere positive udløbere af besøget på den enorme industrimesse.

Maskinmestrenes Podcast har sat lektor Rikke Frank-Daub fra Teknika og hendes tidligere kollega Allan Larsen stævne til en snak om teknisk ledelse og integration af ledelsessystemer med udgangspunkt i deres fælles bog om netop ledelsessystemer.Der er nemlig en tendens til, at disse systemer – selvom de er beregnet til at understøtte lederne – ofte ender med at skabe yderligere kompleksitet og reelt blive til administrative byrder mere end redskaber til kontinuerlig forbedring, mener de to.Kort fortalt dækker bogen fire fagområder: kvalitet, vedligehold, miljø og arbejdsmiljø, som man ifølge Allan Larsen manglede noget sammenhængende viden om til brug i undervisningen. Undervejs i skriveprocessen udviklede bogen sig og blev et værk med bredere appel.»Vi føler, at det er vores opgave som undervisere at uddanne de fremtidige maskinmestre til at kunne håndtere de her problemstillinger, så vi ikke bare bliver ved med at lære dem den samme tilgang. Vi har mange virksomheder, der gerne vil implementere Reliability Centered Maintenance (RCM). Det er jo en strategi fra 80'erne, og den er vi stadigvæk ikke lykkes med, fordi vi ikke kan finde ud af at lave det om til adfærd, vi kan ikke finde ud af at gøre det til hverdag,« siger Rikke Frank-Daub.

Selvom man ikke skifter arbejdsplads, kan man godt skifte job. Det er maskinmestrene Kenneth Krogh Kejlberg, Anders Revsbech og Stefan Meyer gode eksempler på. Hos Aarhus-baserede Beumer Group har de tre herrer fået nye titler i flere omgange, og på den måde også nye faglige udfordringer.Maskinmestrenes Podcast har – igen – været på besøg på virksomhedens danske kontor og produktionssite i det nordlige Aarhus for at tale med trioen om udviklingen i virksomheden og værdien af at være maskinmester, selvom hverdagen efterhånden byder på mere ledelse end teknik.»Min primære motivator for at gå ind i ledelse er, at jeg tror på, at jeg kan skabe det bedste arbejdsmiljø og den bedste kultur samtidig med, at vi opnår nogle resultater sammen for Beumer Groups bedste. Og det arbejdsmiljø og de resultater, vi skaber, skal jo være nogen, vi har lyst til at involvere vores venner, eller nogle arbejdskollegaer fra tidligere, eller vores børn i, når de engang er store nok,« siger Stefan Meyer.

I 2020 stiftede maskinmestrene Dennis Messmann og Martin Aasen rådgivningsvirksomheden CxPartner, der er specialister i commissioning. Virksomheden hjælper med at sikre, at tekniske installationer i bygninger fungerer, som de skal, og skaber dermed tryghed og dokumenteret kvalitet gennem hele byggeriets livscyklus.CxPartner beskæftiger i dag næsten 20 medarbejdere og tilbyder teknisk bistand til en bred vifte af forskellige aktører. For at skabe løsninger, der fungerer – ikke kun på papiret, men også i virkeligheden – har Dennis Messmann og Martin Aasen stor gavn af deres uddannelse og en fælles arbejdsmæssig fortid.Sammen udgør de to den daglige ledelse af virksomheden, hvor førstnævnte tager sig mest af de interne processer, mens Martin Aasens fokus ligger meget på opbygning af eksterne relationer og netværk. Og så fokuserer begge på meget på den interne trivsel blandt medarbejderne.»For eksempel har medarbejdere med små børn op til fem dage til rådighed, når der er indkøring i vuggestue eller børnehave, så man ikke skal stresse over det eller bruge sin ferie. Så på den måde prøver vi at skabe plads til forskellige behov, og det er jo klart, at det har en omkostning, men det er nok det, vi mener med, at vi synes, trivslen skal gå forud for bundlinjen,« siger Martin Aasen.

Molslinjen har bestilt tre batteridrevne megakatamaraner, og byggeriet er i gang på værftet Incat i Hobart, Tasmanien, hvor fartøjerne bliver bygget frem mod indsættelsen på Kattegat, med den første planlagt i februar 2028. Samtidig er arbejdet med elektrisk infrastruktur også sat i værk på de respektive havne.Fremadrettet bliver det op til Molslinjens mange maskinmestre – såvel til søs som på land – at implementere og betjene de kommende løsninger. En af dem er Site Manager Steffen Christensen, som Maskinmestrenes Podcast har mødt til en snak om hans rolle i nybygningsprojektet ombord på Express II, der var hans egen arbejdsplads i godt otte år, inden han gik land i starten af 2026.»Vi har været igennem rigtig mange tanker og undersøgt rigtig mange forskellige alternativer, men nu er batteriteknologien så langt fremme, at vi kan investere i den. Vi kan få leveret strøm direkte på havnene, og det er både billigere og mere forsyningssikkert end alternative brændstoftyper,« siger han.

Som koblingsleder i Banedanmark har Mohammed Charrat ansvar for højspændingssikkerheden på fjernbanenettet, ligesom han er en del af teamet, der er med til at sikre driften ved at afbryde strømmen under vedligehold og fejlretning, og genoprette den hurtigst muligt ved uheld.Til at løfte de forskellige opgaver sætter han stor pris på ballasten fra maskinmesteruddannelsen i kombination med sin baggrund som elektriker. Det eltekniske fylder således en hel del i det daglige, hvor den basale viden er central for opgaveløsningen.»Vi har nogle fordelingsstationer, hvor man skal have en forståelse af, hvordan de fungerer. Vi har nogle transformere, så vi får noget spænding ind på 132 kV på Sjælland, og 150 kV på Vest, altså Fyn og Jylland. Og der er en transformer, som skal lave det om til 25 kV, så man skal vide, hvad det er, man arbejder med, og det har jeg noget viden om, fordi jeg har haft elteknik på maskinmesteruddannelsen.,« siger han.I takt med at det danske skinnenet bliver udbygget og i stigende grad elektrificeret, vokser opgaverne for Mohammed Charrat og hans kolleger, så Banedanmark vil meget gerne have flere maskinmestre ombord.