Med hjertet på arbejde

Hvad sker der, når vi holder op med at forsøge at passe ind – og i stedet begynder at skabe på vores egen måde? I dette afsnit af Med hjertet på arbejde besøger jeg Pernille Holm Kofod, som står bag musikforlaget Edition Doremi og klavermetoden Klaverleg. Efter flere fyringer og en periode med arbejdsløshed valgte Pernille at gå en helt anden vej. Hun skabte en metode, hvor børn og voksne kan lære at spille klaver gennem leg, farver og genkendelige melodier – uden at præstationen skal stå i vejen for glæden. Men vejen til at skabe sin egen virksomhed blev også en personlig rejse. Fra frygt og tvivl til at lære at lytte til sin intuition, tage lederskab over sit eget liv og finde tillid til det, der endnu ikke har taget form. Vi taler om at turde gå imod det etablerede, om legen som en vej til kreativitet og om at skabe et arbejdsliv med plads til både frihed, fordybelse og det, der giver os liv. Og om måske at opdage, at det vigtigste ikke altid er at vide, hvor vi skal hen – men at turde tage det næste skridt.

Hvad gør vi med sorgen, når vi mister et dyr, vi elsker? Og hvorfor kan det stadig være så svært for omverdenen at forstå, hvor dybt det tab kan ramme? I dette afsnit af Med hjertet på arbejde besøger jeg Birgitte Langvad, der er holistisk dyrlæge og forfatter til bogen Sorgen over at miste sin hund. For næsten 20 år siden valgte Birgitte at gå sin egen vej som dyrlæge. Hun ønskede at skabe et arbejdsliv med tid, nærvær og plads til at se hele dyret frem for blot at behandle symptomer. I dag forener hun vestlig veterinærmedicin med blandt andet akupunktur, osteopati og kinesisk urtemedicin. Men da hun selv mistede sin hund i en voldsom ulykke, oplevede hun en sorg så overvældende, at den forandrede hendes forståelse af de mange mennesker, hun gennem årene havde hjulpet med at sige farvel til deres dyr. Det blev begyndelsen på en bog – og et ønske om at bryde tabuet omkring sorgen over at miste et dyr. Vi taler om kærligheden mellem dyr og mennesker. Om den svære beslutning, når vi skal sige farvel. Om skyld, tvivl og den sorg, der ikke nødvendigvis forsvinder med tiden. Og om at turde indrette sit arbejdsliv efter det, man tror på – og skabe plads til det, der ikke altid passer ind i de gængse rammer. For som Birgitte siger: "Vi skal have lov til alle sammen at sørge højt."

I dette afsnit af podcastserien "Med hjertet på arbejde" besøger jeg Freyiia Milléh fra Indre Sandhed, der beskriver sig selv som et menneske med en mission og en dyb dedikation til sandhed, integritet og til at hjælpe mennesker med at finde hjem til, hvem de i virkeligheden er. Freyiias egen vej dertil har langt fra været lige. En traumatiseret barndom, hendes fars død og siden et navneskifte blev begyndelsen på en dyb personlig transformation, hvor hun langsomt begyndte at slippe kampen og i stedet overgive sig til noget større end sig selv. Vi taler om modet til at træde frem med det, man mærker er sandt, selv når frygten og tvivlen følger med. Om at lære forskel på hovedets stemme og et dybere indre kompas – og om at turde følge et nej, selv når man endnu ikke forstår hvorfor. Freyiia fortæller også om sit arbejdsliv, der er vokset frem omkring astrologi, meditation, shamanistisk åndedrætsarbejde, fællesskaber og personlig udvikling. Et virke, hvor hun igen og igen har måttet give slip på det, der var blevet trygt, og begynde på ny for at kunne være tro mod det, hun mærkede. Vi taler om penge og energiudveksling, om at turde modtage og om Freyiias erfaring med at give noget værdifuldt frit og lade mennesker selv vælge, om de vil give noget tilbage. Og måske lander samtalen lige dér, hvor "Med hjertet på arbejde" begyndte: I hjertet. For hvad sker der, når vi holder op med at forsøge at regne alting ud og i stedet begynder at lytte til det sted i os, som måske allerede ved, hvilken vej vi skal gå?

I dette afsnit af podcastserien "Med hjertet på arbejde" besøger jeg Camilla Hey, der har arbejdet som fotograf i 25 år og altid har været drevet af en stor nysgerrighed på mennesker og vores forskellighed. Da corona rev tæppet væk under hendes arbejdsliv, blev det samtidig begyndelsen på et nyt kapitel. Som støtte-kontaktperson for børn og unge opdagede Camilla, at hun kunne langt mere end at fotografere, og siden førte hendes nysgerrighed hende videre ind i naturterapi, krop, åndedræt, urter, sanser og ayurveda. Langsomt begyndte alle de nye erfaringer at finde vej tilbage ind i hendes gamle håndværk. Vi taler om at fremkalde sig selv og om at skabe rum, hvor andre mennesker kan få øje på sig selv, fremfor at forsøge at forme dem til noget bestemt. Om vores forskellighed, om at miste jordforbindelsen i en verden med fart, præstation og ydre billeder – og om naturen som en vej tilbage til os selv. Camilla fortæller også om modet til at sige nej til arbejde, der ikke føles rigtigt, selv når økonomien er usikker, og om hendes erfaring med, at når vi tør lukke en dør, kan en anden langsomt begynde at åbne sig. En samtale om nysgerrighed, frihed og modet til at følge det, der føles levende – og om måske at bruge mindre energi på at passe ind og mere på at lade det, vi hver især er, få lov at stråle. Med hjertet på arbejde er gratis at lytte til og skabt af lysten til at give menneskers fortællinger videre. Hvis en samtale giver dig noget, og du har lyst til at give noget tilbage, kan du støtte podcasten med en frivillig donation på MobilePay 89771. Tak ❤️  

I dette afsnit af podcastserien "Med hjertet på arbejde" møder jeg Aiya Sofia Søndergaard, der gennem et langt liv har været en søgende sjæl og bevæget sig gennem mange verdener – som astrolog, healingsmassør, mindfulness-coach og sygeplejerske. Vi taler om hendes livslange forsøg på at passe ind og om de vendepunkter, der igen og igen har sendt hende i en ny retning. Efter at have oplevet terrorangrebet ved Krudttønden i 2015 kollapsede hendes krop, og hun måtte finde sin egen vej tilbage til livet. En vej, der førte hende fra hovedet og ned i kroppen og tilbage til den kreative, spirituelle og holistiske tilgang til livet, hun havde kendt siden sin ungdom. Aiya Sofia fortæller om meditation, lydbade og shamanistisk åndedrætsarbejde og om sin oplevelse af, at livet ikke er en lineær, men en cirkulær proces. At vi nogle gange må have tålmodighed og tillid til, at det, der skal fødes i os, kommer frem, når tiden er moden. Vi bevæger os også ind i det mere mystiske og taler om tidligere liv, sjælshukommelse og de lag, vi kan bære med os gennem vores opvækst og slægt. Og om Aiya Sofias egen erkendelse af, at hun måske aldrig har været her for at passe ind, men for at turde stå ved den, hun er – én, der går mellem verdener. En samtale om at turde gå indad, møde sig selv og lytte til hjertet fremfor at søge svarene udenfor os selv.

I dette afsnit af podcast serien "Med hjertet på arbejde" er jeg på besøg hos Simon Krohn, der er yogalærer og har undervist i yoga, meditation og vejrtrækningsteknikker i over 25 år. Han har en cand.mag. i filosofi med speciale i indisk filosofi, har efteruddannet sig i kropsterapi, har skrevet 3 bøger – senest "Stå stærkt i stormen" og skabt firmaet, MindYourself. Simon er 50 år, gift med Clara og har 2 børn på hhv. 6 og 10 år samt en hundehvalp. Som én af de få, er det lykkes ham at gøre yoga til sin levevej, og den har foldet sig ud for ham i takt med, at han er gået vejen. Allerede tidligt i livet mødte han yogaen og startede med lave udgifter, så han havde ikke noget økonomisk pres, men stille og roligt kunne bygge det op. De sidste 5-7 år har hans fokus været at støtte mennesker, der er pressede, med simple, effektive teknikker og har været en del af psykiatrien, som har sporet ham ind på sundsfaglige aspekter og projekter. Vi taler om, hvad vi selv kan gøre for at stå stærkt i stormen, fordi vores kognition er noget af det første, vi mister kontrollen over, når vi er i affekt. Sindet bliver overtaget af alarmstemningen, og når vi har det svært, kan vi hurtigt føle os små, sårbare og se verden, som et farligt sted. Derimod har vi langt bedre motorisk kontrol over vores krop, så derfor er kroppen en mere lempelig og lettere vej, når vi har det svært. Gennem teknik og enkle øvelser kan vi slippe spændinger i kroppen og dermed minde reptilhjernen om, at vi er stærk, har kræfter og kan stå imod, så reptilhjernen kan reducere uroen.  Simon deler hans egne erfaringer med at stå i stormen og være i undtagelsestilstand, hvor han i en periode skulle bære familien på sine skuldre og ikke måtte blive syg, men skulle stå stærkt. Han var på det tidspunkt begyndt at skrive bogen, så han tog sin egen medicin og lavede de teknikker og det lille program, som han skriver om i bogen. Han gjorde det til en del af sin arbejdsdag og var nødt til at være effektiv og klare sit arbejde på færre timer. Gennem sin egen praksis lykkes han med at ventilere og lukke overtryk ud hver dag, så han undgik at akkumulere anspændelse og uro. Ubehaget blev reduceret og gjorde, at han kunne holde ud i lang tid. Vi taler om, at vores almindelige undgåelsesadfærd med at gøre os travle for at skærme os mod ubehaget og mørket, bliver som er et fængsel i et primitivt forsøg på at passe på os selv. Hvis vi derimod øver os i at give slip, miste og gå ind i mørket, så bortfalder behovet for den undgåelsesadfærd, og vi oplever en kæmpe frihed. Simon deler sin viden om indiske filosofi og den cykliske måde at tilgå livet på, som understreger, at mørket, tabet, kaos, sorg og smerte er uundgåeligt, så når vi åbner os for forfaldet, tabet og kan være med det, er det faktisk utrolig livgivende.  Afslutningsvis minder Simon os om, at teknikkerne kan hjælpe os til at rumme at have det, som vi har det – og at det ikke handler om at skulle et andet sted hen.

I dette afsnit af podcast serien "Med hjertet på arbejde" er jeg på besøg hos Anne Kamille Ahlefeldt, psykoterapeut, psykolog, kropsterapeut og skaber af House of Being i Dronningmølle, hvor hun støtter mennesker i at finde hjem til sig selv gennem Hjertebevidsthed. Hun bor sammen med sin mand og 2 sønner på 26 og 21 år samt deres kærester, hvor de dyrker fællesskabet og næringen. Anne vokser op og lærer tidligt at rette antennerne udad: "Hvad skal der til for at mor og far bliver glade." Det vækker hendes interessere for relationer, og hvad der sker, når mennesker er sammen – særligt, når de ikke er godt sammen. Hun uddanner sig først til psykoterapeut og efterfølgende til psykolog. Hun har altid haft god kontakt til, hvad der ikke har været sandt, og det har været ilden, som har holdt hende søgende efter stedet, der er vores oprindelighed, så vi kan leve med traumer og alt det andet, som vi har med os i vores bagage. Hun begynder derfor også at arbejde med kroppen, det fysiske, fordi historier sidder i kroppen. Hun tager en healings uddannelse og bliver introduceret til lyd og Aura-soma, som er en farveterapi. En lille uskyldig leg med to hjerter viser hende, at hun i relation til klienterne, kommer til at sidde med det store hjerte, og de bliver afhængige af hende. Det vækker hendes lyst til at levere begge hjerter, så mennesker lærer selv at holde rum for det, der er svært, så visdommen kan komme til stede – og dermed fjerne: "Jeg skal have det udefra." Hun minder os om, at vi alle er lige, og vi alle er selv-healende væsener. Vi har alle adgang til visdommen, men vi er ikke alle lige vant til at være i kontakt med den del. Anne fortæller om, hvad Hjertebevidsthed er, som kort fortalt handler om at holde sin egen kærlighed. Hun minder os om, hvor meget visdom vi alle indeholder, når vi giver os lov til at gå ind i stedet for ud. Være i stedet for at gøre. Vi taler om, at der er så mange invitationer til at præstere og til at lære noget mere – og når vi er i præstation og vores personlighed, har vi ikke kontakt til, hvem vi er. Fornemmelsen af at være i underskud og at mangle noget er en overlevelsesstrategi for at fylde os selv op hele tiden. Gennem hjertebevidstheden opdager vi, at vi ikke mangler noget, men det mere er et spørgsmål om at få kontakt til det og for så opdage, at vi er så meget mere, end vi havde forestillet os – og opleve, at det er en varighed, så vi ikke har brug for noget udefra. Når vi får kontakt til vores inderste, så skifter hele perspektivet. Slutteligt taler vi om næring og være bevidst om, hvad og hvordan vi indtager. Hun minder os om, at vi tager næring ind gennem maden, dufte, lyde, følelser og indtryk, som det kræver tid at fordøje. Derfor har vi brug for et rum, hvor vi ikke gør noget og får flere indtryk, men hvor vi kan skabe et stille rum og tid til at fordøje. Det kærlige nej er derfor nødt til at være der, for at der også kan være et ja. På den måde opdager vi, at vi aldrig kan gøre nogen noget, fordi det er kun det, som mennesker selv tager ind, der gør noget ved dem. Derfor er den første og vigtige relation til dig selv – og jo mere bevidsthed, jo nemmere bliver det.

I dette afsnit af podcast serien "Med hjertet på arbejde" er jeg på besøg hos Mikkel Bache, 52 år og far til 2 drenge på 16 og 19 år. Mikkel har arbejdet med fotografi og været selvstændig i over 27 år. Da han er 11 år får han sit første kamera af sin far, og det bliver hans vej i livet. Lige indtil, hans system ikke kan klare mere i 2016-17, og han har en oplevelse af, at han bare forsvinder og bliver opløst. Det bliver starten på en tung lærerejse, som han i dag ikke ville have været foruden.  Han har været nede i sit eget mørke og oplevet sider af sig selv, som han ikke troede, han besad. Han har i en lang periode følt, at han ikke kunne arbejde mere, været helt tom, ikke haft nogen billeder indeni og haft lyst til at slippe kameraet. Det blev tydeligt for ham, at han så sin egen pris og værdi så lav, at han skulle gøre en masse for at få lov til at være her. Han har følt, at der var mange, som var meget bedre end ham, så han har knoklet hårdt for at bevise sit værd og overpræsteret. Selvom folk har rost ham, så har han ikke kunne høre det og tage imod det. Ingen har nogensinde gjort ham noget som helst. Det handlede om, at han ikke kunne mærke sig selv, så han søgte anerkendelse i det ydre. I starten søgte han opadtil, spirituelt, for så at opdage, hvor disconnected han var til sin krop – og dermed alle kroppe. Det førte ham i en ny retning, hvor han gik på opdagelse i kroppen, mærkede en nysgerrighed på mandekroppen, og det at være i mandefællesskaber for: "Hvad vil det egentlig sige at være en mand?" I mødet med andre mænd oplever han, at han hører til i den mere bløde ende, og når han tør være sårbar sammen med andre mænd, udtrykke sig og lade tårerne trille, så åbner han også op andre. Det har ændret hans liv radikalt, og hvordan det at elske sig selv er altafgørende for at kunne være noget for andre. Vi har brug for hinanden, men vi har allermest brug for os selv. I takt med at han har rejst sig op, oplever han, at hans vingefang også bliver større. Vi taler om, hvorfor og hvordan vi giver vores kraft væk – og om, hvordan vi kan tage den tilbage igen, bid for bid. Mikkel fortæller om, hvordan en dragning mod Sevilla og tyrefægterarenaen har vist sig at åbne op for noget nyt, og langsomt er der ved at komme et sprog for det, som han nu er ved at være klar til at udkomme med. Mødet med tyren bliver også mødet med sin egen kraft. Afslutningsvis minder han os om, at tilstedeværelsen og sanseligheden i vores egen krop er vigtig – ligesom tilliden til, at vi kan føle mere og mere skønhed, når vi finder modet til at åbne op.

I dette afsnit af podcast serien "Med hjertet på arbejde" er jeg på besøg hos Camilla Juel Madsen, 58 år. Camilla er yogalærer samt forfatter til bogen "Forandret for altid" samt medejer og skaber af AYA House, et holistisk sundhedshus i naturen. Derudover bygger og indretter hun spa for hoteller og har boet med sin mand og børn i Fredensborg i 26 år. Som 45-årig bliver Camilla diagnosticeret med Parkinson, og det ændrer hendes liv radikalt. Det er et chok, som siden er blevet vendt til en positiv vej ind i et nyt liv, hvor hun har fået mere dybde og forståelse for at leve det liv, hun har. Et halvt år senere rejser hun til Indien på et ayurveda (betyder "viden om livet") ophold i 3 uger, som er den største gave, hun overhovedet kan få. Som den eneste gæst på stedet, har hun egen yoga lærer, kok og læge – og skal kun forholde sig til sig selv. Det starter en rejse for hende, hvor hun skriver levesætninger for sig selv, der bliver til hjertekontrakter. Hun ser, at hun skal være yogalærer og hjælpe andre og sig selv med at få det bedre. Og hun beslutter sig for, hvordan hun vil leve resten af sit liv, fordi Parkinson ikke skal styre hende. Hun lægger sit liv om, dyrker motion, omlægger kosten og ændrer sine tankemønstre. Beslutter sig bl.a. for ikke mere at bekymre sig om penge og ikke hidse sig op, fordi det ikke gavner noget. Halvandet år senere rejser hun igen til Indien for at få en yoga uddannelse, og den hjælper hende også til at forstå sammenhænge omkring livet, som hun ikke havde forstået før. Da hun er hjemme igen, begynder hun at undervise i yoga for selv at lave yoga og give det til andre. Nogle år senere bliver yogalokalet ledigt i huset, hvor de har kontor, og det bliver starten på AYA house. Hun mærker flow, der sker det, som hun drømmer, når hun koncentrerer sig om det, hun synes er sjovt og har flere gange sagt tak for, at hun har fået Parkinson, fordi hun har fået et sjovere liv. Hun minder os alle om, at det er vigtigt, at vi skaber vores egne rammer, så vi har et godt liv og er glade. Vi skal ikke spørge verden, hvad den har brug for, men vi skal lytte indad og spørge, hvad der får vores hjerte til at synge. Og så opfordrer hun os til at lade hjertet synge og gøre det, vi elsker, fordi verden har brug for syngende hjerter. Slutteligt læser hun op fra sin bog: "Har vi vilje og mod, kan vi bestige vores livs bjerge."

I dette afsnit af podcast serien "Med hjertet på arbejde" er jeg på besøg hos Katrine Milner, 35 år, billedkunstner, kandidat i kommunikation og mor til en 2-årig datter. Hun vokser op i Hillerød. Hendes mor og far bliver skilt, da hun er lille, og det er ikke sjovt. Hun føler sig ensom og læner sig ind i naturen. Som 6-årig ligger hun på ryggen på marken og taler med nogen. Hun kommer væk fra det i teenageårene i jagten på at passe ind. Hun flytter til Ålborg for at bryde med de snævre rammer, læser kommunikation og tror, hun skal arbejde med det. Hun har svært ved at finde job, for der er ikke noget, som føles levende i hende. Graviditeten bliver hendes redning, fordi hun ved, at hun er nødt til at tage springet ud i at være selvstændig og lave noget, som hun elsker for at kunne være en god mor og kæreste. Vi taler om at blive mor, hvor hun har været nødt til at skrælle mange lag af. Lag og identiteter, som hun ikke længere identificerer sig med. Det har gjort hende mere blød og har været en proces på flere planer, hvor der har været flere slip i det. Hun oplever, at når hun giver op, giver hun efter og bliver opløst. Hun er begyndt på en langsom tilbagevenden, hvor hun tager sit eget barn hjem samtidig med, at hun er mor for sit fysiske barn. Hun dyrker barnets nysgerrighed, fører barndommen tilbage ind i voksenlivet og tillader sig selv at lege. Hun arbejder med sin egen skaberkraft samtidig med, at hun støtter mennesker i at dyrke deres skaberkraft. Skaberkraften, som det feminine hav vi fejlagtigt har troet skulle tæmmes, men som er en magisk iboende bevidsthed, vi er udstyret med. Et design vi ikke kan se, men som vi kan træde ind i, når vi opløser vores ego. Hun har skabt et selvforsynende system, hvor hun dyrker sin egen kreativitet samtidig med, at hun er i service for andre. Hun arbejder ud fra principper som at leve modigt og leve fra hjertet. Hun er på en pilgrimsrejse, som ingen har gået før hende og ser, hvordan livet, nærmest mirakuløst åbner sig og udfolder sig for hende.