Klimapodcasten: Den grønne løsning

Studerende skal uddannes til at bidrage til og finde løsninger for den grønne omstilling. Og derfor vil regeringen arbejde på at få skrevet bæredygtighed ind i universiteternes formål. Det fortalte uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for nylig på et samråd i Folketinget. Og Syddansk Universitet har som det første universitet i Danmark siden 2019 arbejdet ud fra FN’s 17 verdensmål om eksempelvis klima og social retfærdighed. Tanken er, at verdensmålene skal gennemsyre alt på universitetet lige fra kantinedrift til forskningsområder. Men hvordan ser et bæredygtigt universitet ud? Og skal universiteterne, der ellers er frie institutioner, overhovedet tage del i kampen mod klimakrisen?  Det fortæller Syddansk Universitets prorektor Sebastian Mernild, der også er klimaforsker, om i denne uges afsnit af klimapodcasten.  Afsnittet er det sidste i denne sæson. Men fortsæt endelig med at følge Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’ i iTunes, eller hvor du ellers lytter til podcast. For vi vender stærkt tilbage. 

I 50 år har forskere advaret om konsekvenserne ved grænseløs vækst. Og i 50 år er advarslerne blevet afvist med budskaber om det nødvendige i en fortsat voksende økonomi. Lige siden Anden Verdenskrig har ambitionen om evig BNP-vækst været ledestjerne for al politik – og næsten lige så længe har debatten været en skyttegravskrig mellem fortalere og kritikere af vækst. Midt i det hele står historiker Bo Fritzbøger, der er lektor på Københavns Universitet og i årevis har beskæftiget sig med miljø og bæredygtighed i et historisk perspektiv. I ugens afsnit af Informations klimapodcast tager han os med på en tidsrejse over de forestillinger om vækst og ikke mindst grænserne for vækst, som gennem årtier er blevet formuleret i samfundsdebatten. For mens flere og flere advarer om, at vækst strider med ambitionerne om at bremse de eskalerende klimaforandringer, så synes den økonomiske politik postcorona atter at tilstræbe vækst. Men er det på nogen måde realistisk at undgå klimakrisen, hvis ikke vi samtidig gør op med vækstparadigmet? Lyt med i ugens afsnit af Informations klimapodcast.

Grønlands indlandsis er som en gigantisk isterning. Den dækker et areal svarende til 81 procent af hele Grønland, indeholder 2,8 millioner kubikkilometer is, og hvis den smeltede bort, ville verdenshavene stige med svimlende syv meter. Og i øjeblikket smelter indlandsisen i rekordfart. Signe Bech Andersen, som er statsgeolog ved GEUS, har i flere årtier nærmest årligt besøgt Grønland i sit arbejde som forsker. Hun er taget afsted for at overvåge indlandsisen og har med egne øjne set de store konsekvenser, klimaforandringerne har for den. Det fortæller hun om i denne uges afsnit af Informations klimapodcast. Her kan du også blive klogere på indlandsisen, hvordan den opstod, hvorfor den smelter bort – og hvad det får af konsekvenser for os alle sammen.

Mens eksperter taler om behovet for at mindske verdens kødproduktion, taler landbruget om at lave mere kød mere klimaeffektivt. Men at adskille koen og dens klimagasser er både unaturligt og uhensigtsmæssigt, siger lektor i antropologi Frida Hastrup fra Københavns Universitet i denne uges klimapodcast.

Jesper Svensgaards verden har nærmest altid kredset om landbruget. Lige fra familiens gård i barndommens Vestjylland til jobbet som forsker på Københavns Universitet og nu klimaanalytiker i den grønne tænketank Concito.  Med hans lange erfaring i ryggen zoomer Informations klimapodcast i denne uge ind på ét af de sværeste områder af den grønne omstilling: landbruget.  Landbruget står for knap en tredjedel af Danmarks samlede klimabelastning, arealanvendelse medregnet, og hele 80 procent af landbrugsjorden bruges på at dyrke foder til husdyr som køer og svin. Så der venter en svær opgave, når regeringen og Folketinget snart for alvor tager hul på forhandlingerne. Og politisk er der stadig enorme uenigheder om, hvordan og hvor meget dansk landbrug skal bidrage til at opfylde det overordnede 70-procentsmål i 2030.  Men hvad er egentlig de bedste grønne løsninger i landbruget? Hvordan kan vi udvikle erhvervet til at blive grønnere uden også at afvikle det? Hvor langt kan vi nå, hvis politikerne nægter at reducere antallet af husdyr? Og er det overhovedet klogt at skære ned på antallet af grise og køer – eller flytter udledningerne bare til udlandet? Lyt med og få Jesper Svensgaards svar på de spørgsmål. Selv er han ikke i tvivl om, at Danmark også i 2050 vil være et stolt landbrugsland. Det bliver bare et helt andet landbrug, end vi kender i dag.

En mørbrad udleder lige så meget CO2 som en køretur til Paris. Den opsigtsvækkende klimanyhed kunne man læse på DR i slutningen af januar. Sammenligningen var baseret på tal fra den grønne tænketank Concitos nye klimadatabase, der giver et overblik over klimabelastningen fra 500 af de mest almindelige føde- og drikkevarer. Fra havregryn og neskaffe til rødvin og fetaost.  Jannick Schmidt, som er lektor på Aalborg Universitet og direktør ved firmaet 2.-0 LCA consultants, har været med til at lave beregningerne bag klimadatabasen.  I denne uges udgave af klimapodcasten fortæller han om, hvad man kan bruge en klimadatabase til, og hvad den viser er bedst og værst for klimaet at spise. Og så forklarer han, hvordan det hænger sammen, at en oksemørbrad er så stor en CO2-synder. 

Klimakrisen er ikke børn og unges skyld, den er skabt af generationerne før dem. Men det er børnene og de unge, der skal vokse op i den klimaforandrede verden. Men hvordan klæder man bedst børn på til at forstå og agere i klimaforandringernes tid? Og hvordan undgår man at skræmme dem – kan man overhovedet det? De svære spørgsmål handler denne uges udgave af Informations klimapodcast om.  Her fortæller lektor Andy Højholdt fra Københavns Professionshøjskole om, hvordan man bedst formidler viden om klimaet til børn og unge. Og han argumenterer for, hvorfor det ifølge ham er afgørende, at klimaet kommer til at spille en større rolle på både læreruddannelsen og landets folkeskoler. I podcastafsnittet indgår lydklip fra de lærerstuderende på Københavns Professionshøjskoles interview med 6. og 7. klasser om hvad de tænker om og frygter ved det forandrede klima. 

Iført og orange hjelm og omgivet af ingeniører præsenterede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i efteråret 2020 regeringens historisk ambitiøse grønne forskningsstrategi i en video på ministeriets hjemmeside.  »Vi har forskere, der er gode til det, vi har erhvervsliv, der er klar. Nu skal vi også politisk skabe nogle rammer,« sagde hun.  Som en del af forskningsstrategien bliver der afsat 2,7 milliarder kroner til grøn forskning og innovation, bare i 2021. En del af pengene fordeles på de fire missioner CO2-fangst og -lagrin, grønne brændstoffer, klima- og miljøvenligt landbrug og cirkulær økonomi.  Men spørgsmålet er, hvad man får for det store beløb – kommer de mange forskningskroner i sidste ende til at gøre en forskel for klimaet? Ikke nødvendigvis, for der mangler en klar køreplan for, hvordan forskningskronerne konkret skal bidrage til drivhusgasreduktationer, mener Jeppe Wohlert, som er programleder i Tænketanken DEA. I en ny rapport giver han sit bud på, hvordan de grønne forskningsmilliarder bedst bruges i den grønne omstilling.  Hør Jeppe Wohlers fortælle om konklusionerne i ugens afsnit af klimapodcasten, hvor han bl.a. forklarer, hvorfor en CO2-afgift er afgørende for, at den grønne forskningsstrategi skal lykkes. 

Det er en vanskelig øvelse, danske landmænd står over for. Landbruget udgør en femtedel af Danmarks klimabelastning, og erhvervets udledninger har været stort set uændret siden 2005. Der er derfor lagt op til svære forhandlinger, når regeringen og Folketingets partier over de næste uger skal forsøge at lave en plan for at mindske landbrugets udledning af klimagasser. Et centralt indgreb i den forbindelse handler om udtagning af lavbundsjorder. Det er et tiltag, som møder opbakning hele vejen fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer til Danmarks Naturfredningsforening. De 170.000 hektar lavtliggende jorder er nemlig yderst klimabelastende og ikke særligt produktive. Alligevel er manøvren med udtagning af lavbundsjorder svær. For hvilke landmænd skal opgive deres jord? Hvordan kompenserer vi dem? Og hvor mange marker drejer det sig om? Det er nogle af de spørgsmål, som professor og næstformand for Klimarådet, Jette Bredahl Jacobsen, forsøger at besvare i ugens afsnit af Informations klimapodcast.

Det var en milepæl, da verdens lande i Paris i 2015 indgik en aftale om at begrænse de globale temperaturstigninger til mellem 1,5 og to grader celsius. I dag – to et halvt år senere – står det dog mere og mere klart, at det efterhånden er for sent at leve op til 1,5-gradersmålet i Parisaftalen. Så hvad er status? Det tager vi op i Informations klimapodcast Den grønne løsning, hvor vi i denne uge taler med Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og hovedforfatter på den næste hovedrapport fra FN’s Klimapanel, IPCC. Han udlægger de seneste klimarapporter og forklarer, hvilken temperaturstigning verden lige nu har kurs mod. For er der stadig er en chance for at undgå klimakatastroferne? Hvad skal der til for at overholde Parisaftalen? Og hvad er konsekvenserne, hvis vi ikke gør? Få svarene på de spørgsmål i ugens afsnit af klimapodcasten, hvor vi også taler om, hvordan præsident Biden måske kan starte en dominoeffekt af klimahandling.