Hvor ofte tænker USA på Romerriget?

Da den moderne verdens første demokrati skulle skabes i USA omkring 1776, var landets skabere stærkt påvirkede af oplysningstidens tanker og drømmen om at genskabe antikkens idealsamfund. Det er en drøm, der stadig gennemsyrer USA i dag. Men hvorfor egentlig? Og hvad mener Trump om det hele? Det ser vi nærmere på i dette afsnit. Gæster: Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab Jacob Fuglsang, journalist og USA-kender Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Per Stig Møller var til stede i Washington den 11. september for 25 år siden. Han var øjenvidne til, at Pentagon blev ramt af ét af de fire fly, der den dag blev kapret og forårsagede skræk og rædsel i USA og resten af verden. Mogens Lykketoft var udenrigsminister på dagen, men blev få måneder senere afløst af sin kollega. Vi har sat begge i stævne i dette afsnit af Kampen, hvor vi kommer helt ind i maskinrummet med de to forhenværende udenrigsministre. Gæster: Mogens Lykketoft, forhenværende udenrigsminister og Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Når man taler om de største begivenheder i verdenshistorien, så er overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen, indførelsen af monoteistiske religioner og opfindelsen af skriftsproget blandt de ofte nævnte bud. Hvis man ændrer synsvinklen en anelse, så kunne et andet bud være opfindelsen af p-pillen, som blev brugt første gang i 1957, og i 2026 er det 60 år siden, at danske kvinder har kunnet gå til lægen og få en recept på p-piller - og dermed fik bedre mulighed for selv at bestemme over deres egen lyst og krop. Men hvad var det, der blev forandret, og hvor stor en forandring var det egentlig? I dette afsnit af Kampen om historien taler vi om p-pillens indtog og især om, hvad dens indførelse betød for danske kvinder. Gæster: Pia Fris Laneth, forfatter og Merete Ipsen, tidligere leder af Kvindemuseet Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

I år 79 efter vor tidsregning blev byerne Pompeji og Herculaneum dækket af aske efter et gigantisk udbrud af vulkanen Vesuv. Dermed blev dele af byerne og deres indbyggere fanget under de metertykke bunker af aske - og det har de været lige siden. Denne sommer havde en ny National Geographic-serie om Pompejis ødelæggelse så premiere, hvor skuespilleren Tom Hiddleston agerer vært. I dette afsnit dykker Kampen om historien ned i asken og ruinerne af Pompeji, og hvad der egentlig skete med den by, der forsvandt. Og så diskuteres det, hvordan den nyeste serie om Pompeji fungerer - rammer den plet, eller er det for meget Hollywood? Gæster: Sander Funch, historiker og Mie Ellekilde, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Myterne om Knud den Store er mange. Den mægtige konge, der i sin samtid blev sammenlignet med Gud, og som regerede både Danmark og England, fik ikke sit navn uden årsag. I dag fortæller Kampen om historien om Slaget ved Helgeå, hvor Knud den Store udkæmpede et stort slag mod sine naboer og undgik at tabe magten. Dermed skabte han fundamentet for den centralmagt, som i de forløbne 1000 år er blevet konsolideret og omtrent 800 år efter blev til en nationalstat med et folk i - nemlig vores nationalstat med vores folk i. Gæst: Anders Lundt Hansen, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Verdens stærkeste militære magt bliver lige nu fulgt med både skeptiske og nervøse øjne af resten af verden. Noget af det vi oplever er helt nyt, mens andet faktisk stammer fra den tid, hvor man for første gang opfandt Amerikas Forenede Stater. Så hvilken arv har vi taget med videre fra den amerikanske revolution, og hvilken indflydelse har den haft på vores demokratis fundament? Det ser vi nærmere på i dette afsnit af Kampen om historien. Gæst: Anne Mørk, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Journalister elsker at kalde alting historisk, men den 4. juli 1776 blev der i dén grad underskrevet et historisk dokument. I år er det 250 år siden, USA blev til, hvilket bestemt ikke skete uden tværslag, men sjældent har en række underskrifter i sådan en grad ændret verden på godt og ondt. Denne udsendelse af Kampen om historien handler om fødslen af USA - og ikke mindst om, hvordan lige netop dén begivenhed har formet vores tid. Gæst: Anne Mørk, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Om lidt er sommeren over os, og for de fleste danskere betyder det, at de lige om lidt vælter ud i verden i fly, biler og busser for at søge det anderledes og det ukendte - eller nogle gange præcis det samme, som tilfældet var sidste år. I dette afsnit af Kampen om historien følger vi i hælene på nogle af de første turister i Europa - nemlig hertugfamilien fra Augustenborg. Gæster: Mikkel Venborg Pedersen, etnolog Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

I 1909 bliver den 10-årige Sofie anbragt på Iagttagelseshjemmet Roskilde Hvile, da hun er en af mange på kanten af samfundet, som det "normale" samfund forsøger at få styr på, men som alligevel ender med et svært og hårdt liv. Derfor har Forsorgsmuseet i Svendborg taget på sig at være aktivister for de glemte og de uværdige, men skal et museum det? I dette afsnit af Kampen om historien diskuterer vi Forsorgsmuseet og deres kamp for at give plads i historien til dem uden for samfundet - og vi fortæller også historien om Sofie. Gæster: Sarah Smed, museumsleder og Jeppe Wichmann Dam Rasmussen, museumsinspektør Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Helt frem til 1994 havde man i Sydafrika et apartheidstyre, hvor sorte og hvide sydafrikanere blev adskilt - og det var underforstået, at de hvide var bedre end de sorte. Det var et grusomt og undertrykkende regime, hvor den sorte befolkning desperat forsøgte at opnå fuldgyldige rettigheder som borgere. I dette afsnit af Kampen om historien taler vi om, hvorfor det var så vanskeligt at få Danmark til at boykotte et så åbenlyst problematisk styre. Gæster: Simon Kratholm Ankjærgaard, historiker, og Gorm Anker Gunnarsen, historiker Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther