Blodlandene – Stalins og Hitlers mordplads

Med den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 blev Grønland pludselig en del af den 2. verdenskrig. For hurtigt efter gik, der et magtspil mellem de senere allierede Storbritannien, Canada og USA i gang om, hvem der skulle beskytte verdens største ø, hvis tyskerne senere fik behov for at også at besætte den danske koloni. Det stod klart, at det lille danske civile styre i Godthåb ikke magtede opgaven, da der var et totalt fravær af dansk militær tilstedeværelse i Grønland. Det hastede især med at få etableret et forsvar af minen ved Ivigtut, som udvandt kryolit til brug for aluminium-fremstilling og derfor var meget vigtig for den amerikanske flyproduktion. Hvem skulle holde tyskerne væk fra Grønland og med hvilken begrundelse? For risikerede USA at blive et uheldigt forbillede for Japan, der også have kik på områder, som landet kunne besætte? Og hvad med det nye norske styre? Ville de med tysk accept igen gøre krav på Østgrønland? I programmet medvirker forfatter Peter Harmsen, der har skrevet bogen ”Grønland i Krig – Spillet om Arktis 1939-1945”    See omnystudio.com/listener for privacy information.

”Flammen” – alias Bent Faurschou Hviid – er formentlig besættelsestidens mest legendariske og sagnomspundne frihedskæmper. Han blev kun 23 år og virkede i ca. et år som modstandsorganisationen Holger Danskes mest effektive likvidator dvs. han skød stikkere – eller rettere: Formodede stikkere. Historierne om ”Flammen” er mange, og de mest farverige af dem blomstrede særligt i årene efter krigen, hvor der var et særligt stort behov for at berette om de danske helteskikkelser under modstandskampen, men hvad er egentlig sandhed og myte, når gælder likvidatoren med det farvede røde hår? Hvem var det egentlig, der stak Flammen og hans lige så legendariske makker ”Citronen” til Gestapo? Og endelig: Hvorfor skulle der gå 80 år før disse hemmeligheder kom for en dag? Det spørgsmål svarer forfatteren Martin Q. Magnussen på i den første egentlige biografi om modstandsmanden med titlen ”Jagten på Flammen”, og han er gæst i programmet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvem var de tyskere, som i de sidste år op mod Befrielsen i 1945 udøvede særdeles brutal magt over danskerne? Det kommer vi omkring i denne portrætudsendelse, hvor vi sætter fokus på den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best, SS-politichefen Günther Pancke, sikkerhedspolitichefen Otto Bovensiepen, Gestapo-chefen Karl Heinz Hoffmann og værnemagts-generalen Erich Lüdke. Med Nazityskland besættelse af Danmark den 9. april 1940 rykkede ikke kun den tyske hær ind i landet, men der fulgte også en række embedsmænd med - og med tiden også politifolk og SS-folk, der skulle bekæmpe modstandsbevægelsen. I forvejen befandt der sig en hel del tyske diplomater i Danmark, men også andre civile tyskere, der på forskellig vis virkede for Hitlers-styrets interesser. Hvem var disse tyskere, der havde et stort ord at skulle have sagt under Besættelsen?   Deres historie bliver nu fortalt i et nyt digert bogværk, der indeholder 64 portrætter af de mest magtfulde tyskere i Danmark lige før – og under Besættelsen. Værket har titlen ”På Førerens Ordre – Hitlers mænd i Danmark 1933-1945”, og er redigeret af forskningschef på Det Kgl. Bibliotek, John T. Lauridsen, og leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden ved Museum Vest i Esbjerg, Henrik Lundtofte. I programmet medvirker Henrik Lundtofte.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den 19. september 1944 kl. 11.00 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation med kodenavnet ”Aktion Möwe” (måge), hvor soldater fra den tyske værnemagt stormede danske politistationer og politikasener. Det skete efter længere tids tysk utilfredshed med politiets indsats overfor modstandsbevægelsen og i frygt for, at danske politifolk kunne understøtte en allieret invasion af Jylland. Danske politifolk blev efterfølgende afvæbnet og i de fire største byer måtte de også finde sig i at blive interneret, mens deres kolleger i provinsen i stort tal gik ”under jorden”.  Værst gik det ud over 2000 danske politifolk og 140 grænsegendarmer, som blev sendt til koncentrationslejre i Tyskland. Det var ikke tyskernes hensigt at opløse hele politiet, men det blev konsekvensen, og dermed stod samfundet frem mod befrielsen uden politi. Aktionen skærpede yderligere konfrontationen mellem danskerne og den tyske besættelsesmagt. I udsendelsen medvirker historiker ved Politimuseet i København, Anders Brandt Lundager, som er medforfatter til en ny bog om det tyske angreb, der udkom tæt på firsårsdagen for ”Aktion Möwe”.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Risikoen for at dø i kamp var ganske betydelig, hvis man var en del af de amerikanske kampvognsstyrker under de allieredes fremrykning i Vesteuropa fra sommeren 1944 og frem mod Nazitysklands kapitulation i maj 1945. Det var i denne periode, at den legendariske 3. panserdivision (3rd Armoured Division) vandt sit ry for sit heltemod, idet divisionens M4 Sherman-kampvogne kørte forrest under fremrykningen frem mod Tyskland, og blev kendt som ”Spearhead” (Spydspids). Undervejs blev den udsat for tyskernes formidable kampvogne som Panther V (G) og Tiger og lettere våben mod panser såsom Panzerfaust. Ingen division mistede flere mænd på Vestfronten end netop den 3. panserdivision. Èn kampvogn fra Spearhead-enhederne blev foreviget i en berømt kortfilm, der dokumenterede et mindre panser-slag, og som udspillede sig tæt på Kölns domkirke i marts 1945. Skytten på den nye M26 Pershing-kampvogn ”Eagle”, der ødelagde de to sidste tyske kampvogne i slaget om byen, var den kun 21-årige korporal Clarence Smoyer fra Pennsylvania.  Han skulle vente næsten 75 år på at få tapperhedsmedaljen bronze-stjernen ved 2. verdenskrigsmonumentet i Washington. Det skete formentlig kun, fordi den amerikanske militærhistoriker Adam Makos i 2019 i bogen ”Spearhead” fortalte historien om Smoyer og hans kampvognsbesætnings barske oplevelser fra kampene i Nordfrankrig til det sidste omringelses-slag om Ruhr-distriktet. I programmet medvirker historiker, forfatter og rigsarkivar Steen Andersen, hvor vi taler om bogen og de tyske og amerikanske kampvogne under kampene i Vesteuropa.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Straks efter den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 flygtede den danske marineflyver Kaj Birksted over Øresund til Sverige. Han ville til Norge for at give en hånd med i kampen mod tyskerne, men kom siden til Storbritannien med henblik på at melde sig til Royal Air Force. Ad omveje lykkedes det Birksted i 1940 at blive indrulleret i det norske flyvevåben, der kæmpede under britisk kommando. Birksted deltog i adskillige luftkampe over Kanalen og nedskød mindst ti tyske jagerfly. Med tiden blev han chef for den norske Spitfire-eskadrille og endte som Wing Commander Flying.Birksted gjorde også tjeneste som stabsofficer, der skulle planlægge jageroperationerne i forbindelse med landgangen under D-Dagen 6. juni 1944.Efter 300 togter vendte han hjem til Danmark, hvor han på grund af sin indsats i krigen og med god hjælp af pressen fik stjernestatus.I efterkrigsårene så mange Birksted som helt selvskreven til at blive chef for et nyt og selvstændigt Flyvevåben, som han selv og andre så som nødvendigt i et moderne forsvar.Han mødte dog betydelig modstand fra især militære kredse, og i stedet for endte han som rådgiver for NATO.I programmet medvirker historiker og forfatter Thomas Harder, der i 2024 har udgivet biografien ”Birk – historie om Kaj Birksted”.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nær byen Chelmno i Polen anlagde nazisterne deres første egentlige udryddelseslejr. Her myrdede de i perioden fra 1941-1944 over to perioder mindst 173.000 overvejende polske jøder. Formålet for de lokale nazispidser var, at de hurtigt ville ændre befolkningssammensætningen i det nye nazistiske amt eller Reichsgau Wartheland, som blev oprettet lige efter, at Tyskland havde besejret Polen i oktober 1939. Tyskere fra Baltikum blev bosat i området, samtidigt med at etniske polakker blev fordrevet. Endelig var ambitionen hos de lokale nazister, at det nye Warthegau skulle gøres ”jøderent”. Derfor samlede man områdets polske jøder i ghettoen i den nærtliggende større by Lodz, hvor 163.000 mennesker i 1940 levede på ganske få kvadratkilometer under horrible og sundhedsfarlige forhold. For nazisterne blev alternativet at sende jøder direkte til Chelmno. Her opbyggede en SS-sonderkommando tidligt en effektiv mordfabrik, hvor de jødiske ofre blev gasset i lastbiler og siden begravet eller kremeret i en skov i nærheden.I foråret 2024 udkom den første bog på dansk om denne ikke så kendte mordfabrik med titlen: ”Chelmno – Nazisternes første udryddelseslejr”I programmet medvirker bogens forfatter holocaust-arkæolog Anders Otto Steensager.    Vært: Jarl Cordua Gæst: Anders Otto Steensager Producer: Teis ZachoSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om morgenen på selve dagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945 opdagede lokale beboere i det lille fiskerleje Klintholm Havn på Møn en ramponeret flodpram udenfor havnen. Prammens last viste sig at indeholde 345 udsultede, syge og døende fanger fra koncentrationslejren Stutthof nær Danzig, der havde været tvunget ud på en 11 dage lang flugt hen over Østersøen. Pludselig stod det lille samfund med en kolossal humanitær opgave. Den krævede en hurtig og ikke ufarlig indsats fra myndighederne på Møn, læger & sygeplejersker og det lokale Røde Kors. Det handlede om at skaffe mad, tøj, medicin, lægebehandling og indkvartering før det var for sent. Hjælpeindsatsen kom snart på benene takket været lokale frivillige herunder modstandsbevægelsen, så flest mulige fanger kunne overleve og forhindre, at dødelige epidemier kunne bryde ud i lokalsamfundet. Historien om denne store og vigtige indsats er blevet fortalt i bogen ”Skibet fra helvede” med underteksten ”Da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn” af to forfattere, journalisterne Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen. Det er en fortælling, der også kommer ind på flere af de polske fangers gribende personlige historier om, hvad de måtte udstå af grusomheder, før de endte på Møn i det befriede Danmark, hvor nogle af fangerne siden fortsatte deres liv. I programmet medvirker Jesper Clemmensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter det franske nederlag til Nazityskland i juni 1940 indgik en ny regering under ledelse af den 84-årige marskal og krigshelt fra1. verdenskrig, Philippe Pétain, en våbenstilstandsaftale med den tyske besættelsesmagt. Aftalen gav den formelt set neutrale franske regering lov til at administrere den østlige del af landet i samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Styrets hovedsæde lå i kurbyen Vichy, hvorfor eftertiden siden har benævnt Pétains regering som ”Vichy-styret”. Vichy-styret gik under, da de allierede i løbet af sommeren og efteråret 1944 generobrede store dele af Frankrig, og tyskerne flyttede Pétain med til Tyskland, der dog selv søgte tilbage via Schweiz i april 1945.  I sommeren 1945 begyndte så en retssag mod Pétain, der også fik betydelig international opmærksomhed. Retten forløb i tre uger. En jury skulle afgøre, om Pétain var en forræder, der i al for høj grad havde samarbejdet med tyskerne eller om han fortsat var fædrelandets helt og skjold, der blot havde forsøgt at mildne konsekvenserne for franskmændene under besættelsen. Sagen endte med, at Pétain blev idømt dødsstraf, der dog blev ændret til livsvarigt fængsel. Alligevel er Frankrig aldrig blevet færdig med at diskutere hverken retssagen eller Pétains skyld. Diskussionerne fortsatte i årtierne efter krigen og helt op til vores tid. I programmet medvirker lektor og ph. D. i fransk ved Københavns Universitet, Jørn Boisen og vi taler om sagen mod Pétain og Vichy-styret med udgangspunkt i den britiske historieprofessor Julian Jacksons bog: ”France on Trial: The case of marshall Pétain” på dansk: Frankrig på anklagebænken: Marskal Pétain-sagen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Under den sovjetiske sommeroffensiv Operation Bagration i juni 1944 led Tysklands sit største militære nederlag nogensinde. Tilsvarende vandt Sovjetunionen sin største sejr. Offensiven fulgte lige i hælene på de Vestallieredes invasion i Normandiet efter D-dagen den 6. juni, som dermed skulle sætte Hitler under maksimalt pres på flere fronter.Officielt begyndte Operation Bagration den 22. juni og kun 12 dage senere stod det klart, at den tyske værnemagt havde mistet en armégruppe, tre arméer og 21 ud af 35 divisioner svarende til 300.000 soldater. Samtidig havde Den Røde Hær flyttet fronten 350 km mod vest og undervejs generobret store byer som både Minsk og Vilnius. Da slaget endte den 17. august, var de sovjetiske styrker nået helt til Østersøen.Operation Bagration blev Sovjetunionens største sejr under Anden Verdenskrig, men alligevel er det en bedrift, der slet ikke får samme opmærksomhed som andre af verdenskrigens militære slag og operationer. Hvordan kan det være?Hvorfor gik det som det gik, og hvilken betydning fik slagets udfald for resten af krigen?I denne udgave af Hitlers Æselører medvirker historiker og rigsarkivar Steen Andersen, og vi svarer på spørgsmålene og taler om Operation Bagration med udgangspunkt i den amerikanske historiker og ekspert i den tyske værnemagts historie Robert M. Citinos bog: ”The Wehrmachts last stand” med undertitlen ”The German Campaigns 1944-45. Bogen er udkommet på University Press of Kansas i 2017.See omnystudio.com/listener for privacy information.