Historiesnak

Dette er det første i en serie af afsnit der handler om Romerriget. Vi fokuserer på de Julisk-Claudiske kejsere og perioden hvor den romerske republik blev omdannet til et kejserrige.Denne gang handler det om Julius Cæsar, manden der gav republikken dødsstødet og lagde navn til en helt ny herskertitel: 'Kejser'.Men inden Cæsar kastede sig ud i borgerkrigene, drog han mod nord, til Gallien, og erobrede her store nye områder til riget. Han gjorde det primært for at vinde guld og politisk råderum hjemme i Rom, og han gjorde det med en nådesløshed som han ikke lægger skjul på i hans egen legendariske kilde om invasionen. En kilde som vi gennemgår i dette afsnit.Læs kilden og meget mere på:historiesnak.dk

I anden og sidste del af vores gennemgang af 'Berlin Diary' er journalisten William L. Shirer nået til de år hvor Tyskland begynder at invadere deres naboer ved snyd, bedrag og rå magt.Han oplever bl.a. erobringen af Polen og Frankrig som korrespondent i felten, og han oplever hvordan Hitler opstiller et ydmygende skue i Compiégne skoven, da Frankrig tvinges til at kapitulere. Shirer var på stedet som den eneste amerikanske journalist.Men Shirer oplever ikke kun Hitlers succes'er. Han er også vidne til hvordan den almindelige tysker pludselig må se deres sønner blive sendt i krig igen og han oplever at Göring ikke kan holde sit løfte om at Berlin ikke vil blive bombet. For bombet blev Berlin, og Shirer var der da det skete.Læs kilden og mere på:www.historisnak.dk

Berlin Diary er journalist og forfatter William L. Shire's dagbog fra årene 1934-1940, hvor han fungerede som amerikansk korrespondent i Hitlers Tyskland.Shirer er på første parket, når han betragter hvordan Berlin og Tyskland bliver nazificeret og styrer mod endnu en verdenskrig.Shirer var blandt andet vidne til Anschluss, til OL i 1936, til nazisternes  partikongresser, til invasionen af både Polen og Frankrig og til Hitlers transformation fra triumferende agitator til vanvittig erobrer. Shirer var der og kommenterede på det hele.Berlin Diary er så omfattende at vi er blevet nødt til at dele afsnittet op i to dele. Del to kommer om 14 dage.Se kilden (og meget mere) på:⁠⁠www.historiesnak.dk

Den 8. januar 1918 holdt den amerikanske præsident Wodrow Wilson en tale til kongressen, hvori han udstak hvordan han mente freden burde udformes, når 1. Verdenskrig engang var forbi.Talen indeholdt 14 ambitiøse punkter, som Wilson også havde med i kufferten, da freden skulle forhandles i Versailles efter våbenhvilen i november 1918.Wilsons 14 punkter viste vejen for en ny fredelig verdensorden, men de europæiske nationer og til sidst også Wilsons eget bagland ville noget andet, og så var banen kridtet af til endnu en verdenskrig.Dette afsnit er det tredje og sidste i vores lille trilogi omhandlende kilder fra 1. verdenskrig.Se kilden (og meget mere) på:⁠www.historiesnak.dk

Anden episode i vores trilogi om kilder fra 1. Verdenskrig handler om Zimmermann telegrammet.Telegrammet var tænkt som en diplomatisk genistreg der skulle sætte amerikanerne skak, men i stedet skulle det vise sig at blive en af tyskernes allerstørste fejlkalkyler under 1. Verdenskrig.For at forstå telegrammets kontekst skal vi (igen) snakke om 1. Verdenskrig, men også om den spændte situation der herskede mellem Mexico og USA efter mange års konfrontationer.

Vi starter vores anden sæson med en trilogi af kilder om 1. Verdenskrig. Den første: Versaillestraktaten, er et af de helt tunge dokumenter i verdenshistorien.Traktaten er fredsaftalen for 1. Verdenskrig, og med den håbede man at undgå flere Europæiske krige fremover. De fleste historikere er i dag dog enige om, at traktaten fik den helt modsatte effekt, og at dens katastrofale følger for Europa og verden kan mærkes helt frem til i dag.Men hvis det endte så galt, hvorfor fik traktaten så den form den fik? Det forsøger vi at svare på i dette afsnit.

USA fylder 250 år, samtidig med at Historiesnak gør klar til at holde en sommerpause.Det fejrer vi med et afsnit hvor vi snakker om”Mayflower aftalen” (The Mayflower Compact - 1620), et dokument der er betydeligt ældre end USA, men som måske har haft en stor indflydelse på den nation der senere opstod i Nordamerika. Måske giver dokumentet os endda en briktil at forstå hvorfor USA er i krise her 250 år efter landets fødsel.Og så gør vi status over vores første sæson og ser frem til at fortsætte Historiesnak til august.God sommer!Se kilden (og meget mere) på:www.historiesnak.dk

Denne gang tager vi fat på dødehavsrullerne. De fleste har nok hørt navnet, men hvad er det egentlig for nogle dokumenter og hvad står der i dem?Det snakker vi om, og det er en samtale der bl.a. berører religiøse og nationale stridspunkter og en arkæologisk historie der næsten hører til i en Indiana Jones film.Og så er ugens afsnit i et kortere format end de forrige afsnit. I må meget gerne gå ind på Facebook siden og kommentere om I heller vil have lange afsnit, eller om det her er lige tilpas.Se kilden (og meget mere) på:www.historiesnak.dk

Nu begynder vi en serie af afsnit der til sammen skal belyseGrønlands historie. Lige fra de første mennesker vovede sig ind på øen for 2500 år siden, til vore dages moderne Grønland, der jo ganske bizart eftertragtes afUSA’s præsident.Denne gang skitserer vi kort Grønlands historie, og sernærmere på en tale fra en af Grønlands første folketingsmedlemmer: Augo Lynge, der fik et tragisk endeligt.Se talen og mere på:www.historiesnak.dk

I dette afsnit kaster vi os over en af de helt store kilder i verdenshistorien.Uafhængighedserklæringen kan kaldes verdens største supermagts fødselsattest, og amerikanerne betragter den med stor andægtighed.Men hvad er det egentlig for et dokument, når man kigger på den historiske kontekst, og hvad ville de med det, dem der grundlagde USA? Ville de overhovedet det samme? Læs Uafhængighedserklæringen på:www.historiesnak.dk