Grøn Klynge

København skal i 2025 være verdens første CO2 neutrale hovedstad.Sådan lyder den storslåede og ambitiøse målsætning fra Københavns kommune.Slogans og valgløfter om at sætte klimaet og den grønomstilling øverst på den kommunalpolitiske dagsorden dominerer også de mange valgplakater, der fylder det københavnske gadebillede netop nu.Men hvad er den rigtige løsning for København, når det kommer til den grønne omstilling, og kan det virkelig passe, at alle kandidater kan gøre det lige godt, når det handler om den grønne fremtid?Vi livestreamede fra Frankrigsgade Kollegiet, hvor deltagerne debatterede om, hvordan vi sikre et grønt København.I panelet er: Marcus Vesterager (S), Louise Theilade Thomsen (V), Emil Moselund Østergaard (R) og Mathilde Kastbjerg (K)

Er du stoppet med at spise kød, tænker du mere over, hvor du køber dit tøj og har du den grønne tanke med, når du handler som forbruger?Hver dansker udleder ca. 17 ton drivhusgasser om året. Det har den danske tænketank Concito udregnet. Dog ser man et fald i forbruget for den gennemsnittelige dansker – men er det godt nok?For at opnå de ambitiøse klimamål, så må privatforbruget også følge med den grønne udvikling. Men hvem har endelig ansvaret for, at privatforbruget bliver bedre – er det en individuel eller en politisk opgave?Kan man forvente af den almene borger og forbruger, at de skal tage ansvar, når det kommer til at drive den grønne omstilling og hvor meget må politikerne presse på?Det er omdrejningspunktet for denne debat med Grøn Klynge.

Det kræver massive ændringer i vores samfund, hvis vi skal nå at reducere drivhusgasserne med 70 procent i år 2030. Vaner skal ændres, og borgere skal i højere grad til at tage andre valg end dem, de plejer. Det kræver noget af os alle. Men hvor havner regningen?Den grønne omstilling vil helt afgjort føre til nye muligheder og grønne arbejdspladser. Men kritikere vil rejse usikkerhed om den grønne omstilling og dens effekt på ligheden. Vi er nødt til at tage sociale og økonomiske hensyn i den grønne omstilling, så arbejdsløsheden ikke stiger og den sociale ubalance stikker af. Hvor rammer uligheden, når det kommer til den grønne omstilling og hvordan gør vi den grønne omstilling tilgængelig og overskuelig for alle? Med den grønne omstilling kommer en række jobs til at forsvinde - dem der er allermest klimabelastende erstattes til grønne jobs. Hvis ikke politikere sørger for at hjælpe de borgere videre, som mister deres jobs, kommer den grønne omstilling til at dele landet i et A- og et B-hold. Grøfterne bliver større, uligheden vil vokse. Heldigvis følger udviklingen en masse nye, grønne jobs med sig. Men hvordan sikre vi, at oliefyrsmontøren kan varetage sit nye og mere klimavenlige arbejde?I denne omgang af Grøn Klynge stiller vi spørgsmålene; Er den grønne omstilling kun for de rige, og hvordan man kan undgå at uligheden bliver for stor?Klyngen består af Marcus Vesterager (S), Louise Theilade Thomsen (V), Emil Moselund Østergaard (B) og Mathilde Kastbjerg (K).

Cykel, elbiler, grønnere busser, gratis offentlig transport - hvad er den rigtige løsning, hvis vi gerne vil opnå en grønnere transportsektor?Ifølge eksperter, er transportsektoren et altafgørende sted at sætte ind, når det kommer til den grønne omstilling. Flere skal skifte dieselbilen ud med el, og endnu flere skal hoppe på toget eller bussen, hvis der skal gøres noget ved CO2-udledningen. Særligt i København, hvor målsætningen er, at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.Men hvad er de rigtige metoder, når det kommer til at reformere transportsektoren og den almene danskers vaner, og er det overhovedet noget politikere skal blande sig i?Det skal vi tale om i denne omgang af Grøn Klynge. Klyngen består af Marcus Vesterager (S), Louise Theilade Thomsen (V), Emil Moselund Østergaard (B) og Mathilde Kastbjerg (K).

Klimaforandringerne er svære at ignorere, og det skal vi heller ikke.Særligt unge er optaget af den grønne dagsorden, men det er også dem, der ofte bliver ramt af det nye fænomen: klimaangst.I nogle tilfælde rammer det ekstra hårdt og bliver til mareridt og konstant bekymring.På trods af dette, så peger eksperter på, at klimaangsten ligefrem kan have en positiv betydning for kampen om en grønnere planet. For når du er bange, så handler du.Men er skræmmekampagner den rigtige vej, når vi gerne vil engagere unge i den grønne dagsorden. Hvilket ansvar har politikerne i deres valgkamp, og hvordan skal man tale om det i folkeskolerne og på gymnasierne?Det er omdrejningspunktet for Grøn Klynges første online-event, hvor vi diskuterede klimaangst og skræmmekampagner.Grøn Klynge er et grønt, ungt og tværpolitisk samarbejde, hvor vi vil fremme samtalen om klimaet og den grønne omstilling.Fællesskabet er åbent for alle, og vi håber meget, at du har lyst til at deltage i debatten.Klyngen består af Marcus Vesterager, Louise Theilade Thomsen, Emil Moselund Østergaard og Mathilde Kastbjerg.Debatten fandt sted på facebook, hvor du kan kommentere og stille spørgsmål under hele debatten.

Nu kan du høre første afsnit i podcastserien; Grøn Klynge.Vi er et ungt, grønt og tværpolitisk fælleskab, der tilsammen kæmper for et grønnere København. Derudover har vi en fælles vision om at arrangere flere unge i debatten om klimaet og den grønne omstilling. Det skal vi bl.a. gøre gennem online events, hvor du også har mulighed for at deltage i debatten. Du kan finde alle vores events her: https://www.facebook.com/StationKbhI dette afsnit kan du høre mere om, hvem vi er og hvad vi gerne vil med København. Klyngen består af Marcus Vesterager (S), Louise Theilade Thomsen (V), Emil Moselund Østergaard (B) og Mathilde Kastbjerg (K). De er alle sammen kommunalvalgskandidater i København. Podcast-serien er produceret af Station København.