Født for tidligt

Da Ditte Schirmer er i uge 21+4 med sit andet barn, bliver hun syg med skarpe smerter i maven, og hun bliver akut opereret for blindtarmsbetændelse, en byld og en stor infektion. Tre dage senere, da Ditte som tarmopereret skal forsøge at komme på toilettet, føder hun spontant og uden opsyn sin dreng i toilettet på Rigshospitalet. Lille Pilou er kun 22+6 og har en alder, hvor der etisk melder sig en masse dilemmaer. Han er født 121 dage for tidligt og er blandt de yngste, der har overlevet på neonatal, hvor Ditte og Pilou er indlagt i 6 måneder. Det er en voldsom historie, og Ditte siger selv, at den kan være skræmmende at lytte til. Men det er samtidig en smuk fortælling om et mirakel af en dreng, der insisterer på at leve, og et bevis på hvor stærke mødre, fædre og deres små børn kan være. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål.

Da influencer Tina Maria bliver gravid med sit andet barn, frygter hun ligesom første gang at føde for tidligt pga. for kort livmoderhals. Og ganske rigtigt: Tina Maria føder datteren Palma 6 uger før termin. Hør Tina Maria fortælle om et hårdt graviditetsforløb og om en god fødselsoplevelse, men også om at tabe 2 liter blod og blive opereret, fordi moderkagen ikke vil ud. Oplevelsen med moderkagen sætter dybe spor i den første tid på neonatal, hvor Tina Maria kæmper med amningen og en gennemgribende fysisk og mental udmattelse. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Mille Rosenmejer Ohlendorff er gravid med tvillingepiger, da fødslen går i gang allerede i uge 28. Hvidovre Hospital får dog stoppet veerne, og det lykkedes Mille at holde på sine små piger i de næste 5 uger. Hør Mille fortælle om at føde sin første datter vaginalt, men ende i akut kejsersnit med sin anden datter, og om tiden efter med bekymringer om, at særligt den ene af hendes piger bærer præg af sin præmature start på livet. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål.

Da Sandra Bredgaard venter sit andet barn, bløder hun i det meste af sin graviditet pga. et hæmatom, og risikoen for abort er høj. I uge 28+2 føder hun sønnen Aksel på 1075 gram ved et akut kejsersnit, som hun kan mærke, men hensynet til Aksel vægter tungere. Hør Sandra dele sin rørerende historie om lille Aksel, der bliver stærkere for hver dag, om tilværelsen på neonatalafdelingen og om det stærke sammenhold blandt familierne, der er indlagt. Det er også en efterfødselssamtale om at balancere at være mor til et præmaturt barn, samtidig med at hun er mor til Karl på 3 år. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål.

Sandra Bredgaard og Mia Johansson mødte hinanden på neonatalafdelingen på Herlev Hospital, da de begge var indlagt med deres for tidligt fødte babyer, Aksel, født 28+0, og Saga, født 29+5. Sandra og Mia har på tothemoonhoney.com skrevet sammen om, hvordan det føles at være mor til et præmaturt barn og de mange bekymringer og den uvished, der følger med. Her knap to år efter, at Aksel og Saga blev født, møder vi Sandra og Mia, der i dag er blevet tætte veninder. Vi skal høre, hvordan de husker tiden på neo, om at føle sig psykisk nedbrudt og om, hvordan deres familier har det i dag, og hvad forløbet har betydet for dem.

Hvad gør det ved det lille barn at blive født for tidligt? Hvilke tegn skal man som forældre være opmærksom på, når man er kommet hjem fra hospitalet? Og hvordan kan man bedst støtte sit lille barn og sig selv igennem en præmatur start på livet? Det taler vi om med spædbarnsterapeut Tine Thingholm, der også er ph.d. i biokemi og molekylærbiologi, bestyrelsesmedlem i Dansk Præmatur Forening og forældrerepræsentant i NIDCAP-gruppen på Neonatalklinikken på Rigshospitalet. Vi skal høre om, hvorfor det er vigtigt at anerkende, hvad barnet har været igennem, hvilken betydning det kan have på længere sigt for et barn at være født for tidligt, og hvordan man bedst hjælper sit barn, også når det er blevet ældre.

Hvert år bliver ca. 4500 børn født for tidligt. Neonatalafdelingen er et særligt sted, hvor dedikerede ildsjæle dagligt kæmper for bittesmå fighterbørns overlevelse. I denne episode giver Mette Petersen, der er klinisk sygeplejespecialist på Rigshospitalets afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, et fascinerende indblik i arbejdet med de præmature børn og i særdeleshed det vigtige samspil, der ligger i at styrke familierne, så de kan varetage barnets pleje og behandling. Vi taler om den altafgørende tilknytning til det lille barn, om at lære barnets sprog og om den nyeste forskning om hud mod hud og metoden zero separation. Mette Petersen har desuden forsket i amningens betydning i samarbejde med professor i familiesygepleje Anne Brødsgaard.

Tine Grønnemark arbejder som neonatal sygeplejerske, da hun bliver uplanlagt gravid. Hun har tidligt katastrofetanker om, at der er noget galt, og skrækken bliver bekræftet til misdannelsesscanningen, hvor Tine og hendes kæreste får at vide, at deres baby er væsenligt væksthæmmet. Kort efter bliver Tine sygemeldt, og i uge 30 er hun så dårlig, at hun bliver indlagt på fødegangen i en truende tidlig fødsel. Det lykkes at holde baby inde de næste 3 uger, men til sidst er Tine så syg af organsvigt, at hun får akut kejsersnit - og ud kommer lille Vilje på 1350 g og godt 40% mindre, end hun burde være. Det er en barsk fortælling om at skulle vænne sig til at blive mor, om at være indlagt på sin arbejdsplads og være splittet mellem at være mor og sygeplejerske, og om en svær tilknytning, hvor kærligheden kommer på bagkant. Jordemoder Camilla Brinch er med til at svare på spørgsmål.

Christina Hee Bune vågner på sin 40 års fødselsdag med åbenbaringen om et tredje barn. Og inden længe venter hun en sand efternøler til døtrene Agnes og Dagmar på 12 og 10 år. Graviditeten er nem, men 6 uger før termin begynder Christinas vand at sive, og hun føder 34+2 lille Ellen ved en god og rolig fødsel, selv om hun er i chok over at føde så tidligt. Ellen er en stor pige på 2300 g og klarer sig godt på neo. Men hun bliver fejlvurderet, har gulsot og taber sig for meget, og da Christina savner sine store piger, tager hun imod tidligt hjemmeophold. Her udvikler Christina posttraumatisk stress, og der går to måneder før, hun har styrke til at forholde sig til omverdenen og bevæger sig uden for en dør. Det er en ærlig og rørende efterfødselssamtale om at være gravid med en efternøler, blive dybt ramt af at føde for tidligt og stå med en præmatur baby. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.