EtFemFemten

Dagens gæst er Kristian Stoffregen, ph.d., forsker og AI-underviser på Erhvervsakademi København. Han undersøger, hvordan AI forandrer organisationer og de mennesker, der arbejder i dem. Vi starter med et forsøg, hvor 150 studerende talte med to chatbots om jobsøgning. Den ene var analytisk og strategisk, den anden empatisk og coachende, hør hvilken chatbot der  blev foretrukket hvornår og hvad en opvakt studerende gjorde ved den. Vi taler også om, hvornår det bliver uetisk, at en chatbot bruger følelser for at sælge. Derefter handler det om SMEDT, et kommende projekt om AI-transformation i små og mellemstore virksomheder. Det spænder over lokale sprogmodeller, egne AI-agenter, grafdatabaser til VVS-branchens produktkatalog og AI i kreative processer. Målet er praksisnær viden, som virksomhederne rent faktisk kan handle på. Vi kommer også ind på AI-assisteret kodning og guardrails, der holder agenterne i stram snor, og på, hvad vi skal lære studerende, når junioropgaverne bliver automatiseret. Og vi taler om, at faglitteraturen om projektledelse og enterprise-arkitektur slet ikke har taget højde for AI endnu. Til sidst en genoplivning af podcastens faste spørgsmål: Hvordan ser verden ud om 1, 5 og 15 år?

Podcasten giver indblik i en UX- og designfaglig rejse ind i kunstig intelligens. Der fortælles om arbejdet i et digitalt bureau med fokus på produkter, ansvarlighed og samfundsmæssige forandringer. Samtalen berører, hvordan interesse for AI først opstod gennem film og populærkultur. De første konkrete erfaringer med AI kommer via machine learning og billedgenkendelse før LLM’ernes gennembrud. Der diskuteres, hvordan AI gradvist blev en del af designprocesser og interne arbejdsgange. ChatGPT og billedgenerering beskrives som værktøjer til prototyper, sparring og hurtig idéudvikling. AI bruges især som støtte i tidlige faser, ikke som erstatning for menneskelig vurdering. Podcasten giver eksempler på brug af AI til transskription, analyse og research i UX-arbejde. Der reflekteres kritisk over kvalitet, generisk output og behovet for menneskelig redigering. Episoden afsluttes med tanker om ansvarlig brug af AI og teknologiske konsekvenser for mennesker og planet Dette er den femte episode af podcasten der er en del af forskningsprojektet der hedder AiA AiA er EKs, bidrag til AI kompetence pagten som  skal øge 1 mio. danskeres anvendelige AI-kompetencer inden for 3 år. Den del af EKs, bidrag jeg varetager er et projekt hvor vi interviewer en række frontløbere inden for AI, for at finde ud af hvad der har gjort at de blev netop det og om det er noget vi på EK, videregive til vores studerende. Men de interview jeg, og nogle af mine kolleger laver er ikke almindelige interview, de er en del af en forskningsmetode der hedder CIT CIT står for Critical Incident Technique , eller kritisk hændelsesteknik på dansk, der er en metode til at indsamle direkte observationer af menneskelig adfærd, så de kan bruges til at løse praktiske problemer og forstå psykologiske sammenhænge. Metoden går ud på at indsamle beskrivelser af hændelser, som er særligt vigtige, og som opfylder nogle faste, systematiske kriterier. Dette har betydet at jeg har haft en fast spørgeramme der går igen gennem alle interviewene, men der er også masser af uddybende spørgsmål Critical Incident Inteview udkommer normalt ikke som podcast men bliver transskriberet og databehandlet, det bliver dette interview også      

Podcasten følger en personlig rejse fra humaniora og teknologi til kreativt arbejde med AI. Der fortælles om en baggrund i sprog, akademia og mange år i store tech-virksomheder. Det første møde med AI sker allerede i 2019 gennem eksperimenter med GPT-2 og kreativ tekst. AI beskrives som et samarbejdsværktøj, der skaber noget nyt i samspil med mennesket. Samtalen skelner tydeligt mellem klassisk procedural generation og moderne sprogmodeller. Under pandemien opstår idéen om værktøjer, der hjælper forfattere uden at erstatte dem. Der gives indblik i udviklingen af skriveværktøjer baseret på små, personlige modeller. Podcasten berører modstanden mod AI i kreative miljøer og spændingen mellem brug og holdning. AI bruges i dag primært som støtteværktøj, blandt andet til prototyper og placeholders i spiludvikling. Episoden afsluttes med refleksioner over kreativitet, timing og hvorfor nogle idéer kommer for tidligt.     Denne episode er d. 4 i rækken af podcasts der er en del af forskningsprojektet AiA. AiA er EKs, bidrag til AI kompetence pagten som  skal øge 1 mio. danskeres anvendelige AI-kompetencer inden for 3 år. Den del af EKs, bidrag jeg varetager er et projekt hvor vi interviewer en række frontløbere inden for AI, for at finde ud af hvad der har gjort at de blev netop det og om det er noget vi på EK, videregive til vores studerende. Men de interview jeg, og nogle af mine kolleger laver er ikke almindelige interview, de er en del af en forskningsmetode der hedder CIT CIT står for Critical Incident Technique , eller kritisk hændelsesteknik på dansk, der er en metode til at indsamle direkte observationer af menneskelig adfærd, så de kan bruges til at løse praktiske problemer og forstå psykologiske sammenhænge. Metoden går ud på at indsamle beskrivelser af hændelser, som er særligt vigtige, og som opfylder nogle faste, systematiske kriterier. Dette har betydet at jeg har haft en fast spørgeramme der går igen gennem alle interviewene, men der er også masser af uddybende spørgsmål Critical Incident Inteview udkommer normalt ikke som podcast men bliver transskriberet og databehandlet, det bliver dette interview også    

Episoden kredser om kunstig intelligens som praktisk værktøj i moderne softwareudvikling. Der gives indblik i arbejdet med SaaS-produkter og komplekse forretningsprocesser i modebranchen. Samtalen udfolder idéen om AI som “tidsalderen for ubegrænsede assistenter”. Tidlige erfaringer med machine learning, før ChatGPT, sættes i perspektiv. Der tales om open source, data, modeller og hvordan AI gik fra forskning til praksis. Brugen af sprogmodeller til analyse, sanity checks og tekniske beslutninger diskuteres. Forskellen mellem at assistere og at producere med AI bliver tydeliggjort. Vibe-coding problematiseres i forhold til faglighed og ansvar. Der reflekteres over UX, abstraktionslag og fremtidens programmeringssprog. Episoden afslutter med perspektiver på, hvordan AI fundamentalt ændrer måden, vi bygger software på.   Denne og de næste fire episoder af podcasten er en del af et forskningsprojekt der hedder AiA AiA er EKs, bidrag til AI kompetence pagten som  skal øge 1 mio. danskeres anvendelige AI-kompetencer inden for 3 år. Den del af EKs, bidrag jeg varetager er et projekt hvor vi interviewer en række frontløbere inden for AI, for at finde ud af hvad der har gjort at de blev netop det og om det er noget vi på EK, videregive til vores studerende. Men de interview jeg, og nogle af mine kolleger laver er ikke almindelige interview, de er en del af en forskningsmetode der hedder CIT CIT står for Critical Incident Technique , eller kritisk hændelsesteknik på dansk, der er en metode til at indsamle direkte observationer af menneskelig adfærd, så de kan bruges til at løse praktiske problemer og forstå psykologiske sammenhænge. Metoden går ud på at indsamle beskrivelser af hændelser, som er særligt vigtige, og som opfylder nogle faste, systematiske kriterier. Dette har betydet at jeg har haft en fast spørgeramme der går igen gennem alle interviewene, men der er også masser af uddybende spørgsmål Critical Incident Inteview udkommer normalt ikke som podcast men bliver transskriberet og databehandlet, det bliver dette interview også      

Podcasten følger en personlig og faglig rejse ind i teknologi, kodning og kunstig intelligens. Der fortælles om vejen fra multimediedesign og kreativt arbejde til mere teknisk softwareudvikling. Samtalen kredser om spændingen mellem design, content og kode som drivkraft i karrieren. Tidlige erfaringer med tilgængelighedsteknologi og brugerinterfaces spiller en central rolle. Der gives konkrete eksempler på arbejde med e-mails, webudvikling og automatisering i bureauverdenen. AI træder for alvor ind gennem værktøjer som Copilot, Synthesia og senere ChatGPT. Podcasten reflekterer over, hvordan AI accelererer produktion, læring og kreativt arbejde. Begrebet “vibe-coding” diskuteres kritisk i forhold til faglighed og læring. Der deles erfaringer med AI til video, voice-over, prototyper og eksperimenter. Episoden afsluttes med perspektiver på generalister, undervisning og fremtidens arbejde med AI. Denne og de næste tre episoder af podcasten er en del af et forskningsprojekt der hedder AiA AiA er EKs, bidrag til AI kompetence pagten som  skal øge 1 mio. danskeres anvendelige AI-kompetencer inden for 3 år. Den del af EKs, bidrag jeg varetager er et projekt hvor vi interviewer en række frontløbere inden for AI, for at finde ud af hvad der har gjort at de blev netop det og om det er noget vi på EK, videregive til vores studerende. Men de interview jeg, og nogle af mine kolleger laver er ikke almindelige interview, de er en del af en forskningsmetode der hedder CIT CIT står for Critical Incident Technique , eller kritisk hændelsesteknik på dansk, der er en metode til at indsamle direkte observationer af menneskelig adfærd, så de kan bruges til at løse praktiske problemer og forstå psykologiske sammenhænge. Metoden går ud på at indsamle beskrivelser af hændelser, som er særligt vigtige, og som opfylder nogle faste, systematiske kriterier. Dette har betydet at jeg har haft en fast spørgeramme der går igen gennem alle interviewene, men der er også masser af uddybende spørgsmål Critical Incident Inteview udkommer normalt ikke som podcast men bliver transskriberet og databehandlet, det bliver dette interview også    

I denne episode taler jeg med Mark Edmondson, AI-ingeniør og stifter af Holosun. Han fortæller om sin vej fra fysik og musik til data science, cloud computing og AI. Samtalen kredser om, hvordan ChatGPT i 2022 blev det folkelige gennembrud for AI. Der tales om forskellen mellem klassisk machine learning og store sprogmodeller.  AI beskrives som en medudvikler, der markant øger produktivitet og tempo i kodning. Forretningsmæssige udfordringer som fokus, go-to-market og forventninger berøres. AI i hverdagen bruges til refleksion, beslutningstagning og praktiske problemer. Episoden afsluttes med perspektiver på kreativitet, musik og AI’s fremtid. Denne og de næste fire episoder af podcasten er en del af et forskningsprojekt der hedder AiA AiA er EKs, bidrag til AI kompetence pagten som  skal øge 1 mio. danskeres anvendelige AI-kompetencer inden for 3 år. Den del af EKs, bidrag jeg varetager er et projekt hvor vi interviewer en række frontløbere inden for AI, for at finde ud af hvad der har gjort at de blev netop det og om det er noget vi på EK, videregive til vores studerende. Men de interview jeg, og nogle af mine kolleger laver er ikke almindelige interview, de er en del af en forskningsmetode der hedder CIT CIT står for Critical Incident Technique , eller kritisk hændelsesteknik på dansk, der er en metode til at indsamle direkte observationer af menneskelig adfærd, så de kan bruges til at løse praktiske problemer og forstå psykologiske sammenhænge. Metoden går ud på at indsamle beskrivelser af hændelser, som er særligt vigtige, og som opfylder nogle faste, systematiske kriterier. Dette har betydet at jeg har haft en fast spørgeramme der går igen gennem alle interviewene, men der er også masser af uddybende spørgsmål Critical Incident Inteview udkommer normalt ikke som podcast men bliver transskriberet og databehandlet, det bliver dette interview også

Så reloader vi Reload for jeg er tilbage for at tage temperaturen på hvor meget AI fylder i medarbejdernes hverdag, har vi feber eller er vi tilbage på 37,1? Det var  i maj 2023 jeg  første gang  lagde vejen forbi hvor jeg  talte  med Christian, Jacob og Achton hhv. kommunikationsmedarbejder junior- og seniorudvikler   Denne gang taler jeg med Christian, Achton og Rasmus der er administrerende direktør på Reload

ph.d. Jesper Balslev, lektor Steen Carlsen og adjunkt Peter Tolstrup Aagesen står bag publikationen Do Make me Think - Towards an Integrated Model for Sustainable UX Design der handler om deceptive patterns, (også kendt som dark patterns) som er tricks, der bruges på websites og i apps, der får dig til at gøre ting, du ikke havde tænkt dig, fx at købe eller tilmelde dig noget eller bare at acceptere cookies. Episoden handler (også) om:  En der skriver lange taler til sin netbank Den Digitale Genforhandling Er deceptive design en efterspurgt kompetence om 10 år Kokain rotter Roach Motel Jeg vil godt være medlem af en Matas kundeklub hvis de lover mig aldrig at sende en mail E-mail fortrydelsespille The Sustainable UX Network UX Copenhagen Nir Eyal: Hooked: How to Build Habit-Forming Products Aktionsforskning (action research) Kants Kritik af den rene fornuft vs Terms of Service God fornøjelse

Det første afsnit af to om deceptive patterns

Denne gang er 1-5-15 på besøg hos det digitale bureau Reload på Frederiksberg hvor jeg taler med seniorudvikleren Achton, frontenderen Jacob og kommunikationsmedarbejderen Christian om deres dagligdag med artificial intelligence på jobbet. Ordforklaring for lægperson Editor: glorificeret notepad - specialiseret teksteditor til at skrive kode i. Det er i den man bl.a. kan bruge copilot se nedenfor Github: Projektstyrings værktøj hvor flere kodere kan arbejde sammen på det samme projekt i “skyen”  Github copilot: et plugin udbudt af Github der bruger AI til at lave en MEGET glorificeret autocomplete, du skriver “Der var engang” og den skriver hele Prinsessen på Ærten. Stack overflow: Et community  hvor kodere kan præsentere et problem og andre kodere kan foreslå løsninger der bliver down- eller upvotede.  Kommentering i kode: Man kan i sin kode skrive kommentarer der forklarer hvad der foregår.  Frontend: Den del af webudvikling der er synlig for brugeren i browseren, HTML/CSS/JS Open source: Ikke proprietær software der udvikles af brugerne/koderne og er gratis. Mocked Data: Dummy data, data man laver fordi man ikke har det rigtige data  Endpoint: Der hvor data kommer fra backenden, en webadresse