Breddebaner

Denne gang er gæsten håndboldmand, og det er helt med vilje. Franz Hammer fra DIF rådede mig til at lære af andre sportsgrene, og efter snakken med basketballs udviklingschef tidligere i år var jeg ikke i tvivl om, at det skulle gentages.Jesper Boesen Thomsen har været frivillig i otteogtredive sæsoner, trænet alt fra de mindste til førsteholdet, været talentcentertræner i forbundet, og er nu formand i Middelfart Håndboldklub for anden gang.Hans skarpeste pointe er den, der fik mig til at invitere ham: der er næsten ingen vej tilbage efter en prøvetræning. Og grunden er ikke sporten, men identiteten. Et barn på tretten, der er kongen i sin klub, er også kongen i skolegården. Flytter han, starter han forfra i bunden af et nyt hierarki og har samtidig opgivet sit netværk derhjemme. Meget få bliver kongen i den nye klub. Og bliver man det ikke, taber man ansigt, og så vælger mange hellere at stoppe helt.Den anden vej er heller ikke gratis. Kommer kongen tilbage, er gruppen allerede faldet til ro uden ham.Vi kommer også omkring:Myten om at græsset er grønnere, som Jesper mener passer for en brøkdelHvad vi gør for at skabe transparens, så ingen forældre tror, deres barn er den næsteAt det ikke er nok at være god. Meget få har modenheden til at bygge en ny identitet op før de er syttenOg så #projektnextgen, som er grunden til at jeg ville have ham i studiet. En nedskrevet strategi for, hvordan man rekrutterer, uddanner og hjælper trænere videre, altså det de fleste af os løser fra hånden til munden. Projektet har vundet tre priser, og det greb der vandt den første er til at kopiere i morgen: de tog de faste opgaver ved deres nathåndbold fra de voksne og gav dem til de unge.🎧 Følg Breddebaner på Spotify eller Apple Podcasts, så får du besked når der kommer nye afsnit.📱 Breddebaner-appen er på App Store til iPhone. Android er næsten i mål. Gratis at teste, og feedback er meget velkommen.

Kevin Hansens to børn startede i samme klub med samme udgangspunkt. Deres rejser blev vidt forskellige.Datteren er i dag fjorten og spiller på akademi i Kolding. Sønnen oplevede noget andet. På kolde oktoberdage stod nogle af børnene og frøs i op mod to tredjedele af kampen for så at få et par minutter, og det var ofte de samme. De var syv og otte år.Kevin tog det op med trænerne. Han følte, han gjorde det ordentligt, men blev ikke lyttet til, og trænerne følte sig trådt over tæerne. Konflikten endte med at kunne mærkes på banen for hans søn, der blev kastet mellem A, B og C. Da Kevin til sidst bad om et møde, var formandens position, at han måtte holde hånden under sin træner. Kevin gik derfra med en følelse af, at der ikke var hjælp at hente.Han er selv den første til at sige, at der er to sider af sagen, og at han måske var kantet undervejs. Det er en del af, hvorfor samtalen blev så god.Vi kommer omkring:Hvorfor en formand sidder i en umulig klemme. Presser han sin træner, risikerer han at miste ham, og det er det værste, der kan ske for en årgangHvor tidligt vi sætter positioner på børnene. Du er back, du skal i mål fordi du er høj. Jeg gør det selvUdviklingsalder. Et barn, der startede som treårig, og et, der startede som seksårig, er ikke sammenlignelige, selvom de er lige gamleTrænerens egen klemme: skal din egen søn have en plads, når du lægger hundreder af timer i det? Og har du lyst til at køre til en kamp, hvor han ikke er med?Og det Kevin slutter med: trænerne kan ikke rette noget, de ikke ved er galt🎧 Følg Breddebaner på Spotify eller Apple Podcasts, så får du besked når der kommer nye afsnit.📱 Breddebaner-appen er på App Store til iPhone. Android er næsten i mål. Gratis at teste, og feedback er meget velkommen.

Jonas Vestergaard Mogensen er fuldtidsansat sportschef i en breddeklub. Det hører man ikke ofte.Han er sportschef i Vorup FB i Randers, som er moderklub til Randers FC, og han har selv været med til at skabe stillingen. Efter en tid som frivillig i klubben gik han til bestyrelsen og sagde, at hvis de ville satse på en foreningsudvikler, var han klar. Han blev ansat på et pilotprojekt i ét år. I dag sidder han på en sportsdirektørkontrakt og skal handles fri for at komme videre.Det, han brænder for, er de næstbedste. Dem, der har brugt år af deres ungdom på en drøm, og som på et splitsekund får den taget fra sig. Vorup FB har investeret i, at en dreng, der bliver sorteret fra i et elitemiljø, kan lande i en klub, hvor der ikke er så langt ned. Selv hvis du spiller U13 Liga 6, får du dit tøj vasket efter træning, og der er bus, når turen er lang nok. Forskellen er værdigrundlaget: her træner du ikke opad for at blive superligaspiller, men for at blive så god, som du kan på dit niveau.Vi kommer også omkring:Forskellen på en moderklub og en samarbejdsklub, hvor Jonas må rette mig undervejs, og hvad det betyder, at der er et loft ved DanmarksserienHvordan en overlevering af en spiller til Randers FC faktisk foregår, fra aspirantforløb til overleveringsmøde og det afsluttende ja eller nejHvorfor det historisk ikke kun var én spiller, der forsvandt, men også nummer fire, fem og seksHvornår det er for tidligt at udvælge. Jonas mener, det er for tidligt at scoute i femmandsfodbold, men det afgørende for ham er sikkerhedsnettet til dem, der ikke kommer medHistorien om det private eliteakademi i deres område, og hvorfor han tog skarp afstand fra det. Og hvad der skulle have været anderledes, for at han ville have været medHvorfor han tror, at breddeklubber uden en lønnet medarbejder er i fare inden for ti år, og hvordan Randers Kommune satte en pulje af, der gjorde en deltidsstilling muligHvad bredden kan lære af eliten om at sætte rammer, så der slet ikke opstår konflikter til træningOg så det, han slutter med, som gav afsnittet sin titel. Børn udvikler sig i forskellig hastighed, og hvad man håber en fjortenårig gør, gør han måske først som syttenårig. Så vi skal møde dem, hvor de er.🎧 Følg Breddebaner på Spotify eller Apple Podcasts, så får du besked når der kommer nye afsnit.📱 Breddebaner-appen er på App Store til iPhone. Gratis at teste, bygget til breddetrænere, og jeg vil stadig meget gerne have feedback.

Et kort afsnit, optaget i bilen.For nylig lagde jeg et soloafsnit ud om nogle frustrationer i min klub og om en indre ild, der var ved at brænde ud. Jeg fik feedback begge veje. Nogle syntes, det var stærkt at høre en træner være så ærlig. Andre mente, jeg gik over stregen i forhold til, hvad jeg må dele. Jeg har tænkt over det, og jeg har valgt at tage afsnittet ned.Så her kommer en undskyldning til de involverede. Ingen navne og ingen klubber blev nævnt, men undskyldningen står ved magt alligevel.Det, jeg holder fast i, er, at frustrationerne er normale. Vi arbejder med børn og unge, og nogle gange lander der opgaver på ens bord, hvor man tænker: jeg ville bare træne fodbold. Jeg skulle ikke være pædagog eller konfliktmægler for noget, der skete i klassen. En del af det må vi acceptere følger med. Men bliver det for meget, og sidder man i rollen halvt af lyst og halvt fordi man blev låst fast i en forældretrænergruppe, så brænder ilden ud.Derfor bruger jeg resten af afsnittet på det, der faktisk har hjulpet os: en adfærdsramme.Vores er enkel. Opfør dig som du forventer, andre opfører sig over for dig. Opfør dig som i skolen. Vær sød ved dine holdkammerater. Ingen kommentarer til dommeren eller til modstanderne. I år skærpede vi den, så den også gælder uden for fodbolden, fordi fodbold er en relationssport. Er man uvenner i klassen, kan man ikke spille sammen om aftenen.Og nej, de behøver ikke være bedste venner. De skal bare kunne holde ud at være sammen. Præcis som på en arbejdsplads.Jeg overvejer at dele vores dokument, så andre bare kan kopiere det. Skriv til mig, hvis du vil have det.Til sidst en gennemgang af, hvordan jeg selv bruger Breddebaner-appen op til en kamp, fra import af holdkortet til udtagelse, taktiktavle og registrering bagefter.Tak til alle jer, der skrev og ringede. Også jer, der var uenige.🎧 Følg Breddebaner på Spotify eller Apple Podcasts, så får du besked når der kommer nye afsnit.

Jakob Ulf stod med 16 drenge i Østbirk. For få til to hold, for mange til ét, og de bedste snakkede allerede om at skifte til en større klub.Så tog han telefonen og ringede til naboklubben. I dag træner tre klubber sammen som Horsens Nord, i egne farver, så ingen skal skændes om grøn eller blå. Årgangene tæller 28 til 34 spillere, og én nåede 56. Mottoet er flest spillere længst muligt.Jakob er 35, har aldrig været forældretræner, og har trænet siden han var 17. Han har også været assistent i AC Horsens' akademi, blandt andet med Jeppe Kær på holdet, så han kender begge verdener.Vi taler blandt andet om:Hvad han tog med fra eliten til bredden: at man kan stille større krav end man tror, at træningen skal følge en plan i stedet for at være løsrevne øvelser, og hvordan man giver individuel vejledning midt i en øvelseSpillersamtaler i bredden som et tilbud i stedet for et kravHvordan man starter et klubsamarbejde, og hvorfor de første halvanden måned går med at blande spillerne på tværs af niveauAt forældrene er hovedelementet. Børnene overtager deres holdning, og en kørselsordning løser mere end man trorTræningslejren på en efterskole i uge 4, hvor skolen selv er på skiferie, og turen til Holland hvert andet årHvad eliten kan lære af bredden om at få alle med, og om at huske at det stadig er børnOg til sidst mit eget forslag: at en eliteklub skal skylde en time tilbage, hver gang de henter en spiller.🎧 Følg Breddebaner på Spotify eller Apple Podcasts, så får du besked når der kommer nye afsnit.📱 Og en konkret ting: jeg mangler stadig en håndfuld Android-brugere til at teste Breddebaner-appen. Du skal blot installere den og åbne den én gang. Når vi når tolv testere over fjorten dage, kan den slippes fri på Google Play.

De fleste klubber siger, at det skal være sjovt for børnene at gå til fodbold. Toke Seritslev og Hover IF vendte det om."Hvis vi synes, det er det fedeste sted at være fodboldtræner, vil det så ikke helt automatisk smitte af på børnene? Og det vil det sgu nok."Toke er 46 år og børneudviklingstræner i Hover IF ved Vejle, hvor han har været i 20 år. Han kalder sig selv trænernes træner, og hans daglige arbejde foregår ude på banerne som sparring, inspiration og en ekstra hånd på årgangene.Klubben er vokset fra omkring 35 trænere til 85, og det tvang dem til at tænke helt anderledes om struktur. Vi taler om, hvordan man sætter rammer, der er tydelige nok til at alle ved hvad de kan regne med, men løse nok til at de dygtige forældretrænere stadig har luft til at gøre tingene på deres egen måde.Vi kommer blandt andet omkring:Hvorfor det sociale mellem forældrene er lige så vigtigt som det sociale mellem børnene, når en ny årgang starterHvordan man tager imod forældre der siger "vi ved ikke noget om fodbold", og hvorfor de er en overset ressourceHistorien om forælderen der ville trække sig fordi de var for mange trænere, og som efter fjorten dage sagde det stik modsatteAt starte en ny årgang som en lille virksomhed med roller og et organisationsdiagramBørnehavebesøgene i marts, hvor ti U11-spillere tager med ud og viser fodbold frem. Nu foregår det endda i spillernes egen idrætstime, så skole, institution og forening bindes sammenHvorfor tydelige rammer ikke må blive til løftede pegefingreOg til sidst: hvad der skal til, hvis du selv vil være børneudviklingstræner🎧 Følg Breddebaner på Spotify eller Apple Podcasts, så får du besked når der kommer nye afsnit.📱 Breddebaner-appen er på App Store til iPhone. Gratis at teste, bygget til breddetrænere.

Hvor mange gange har du råbt ind til dommeren? Og hvad fik du egentlig ud af det?I dette afsnit sidder jeg for første gang over for en dommer. Bo har været i fodbold i 50 år, først som spiller, så som ungdoms- og seniortræner, og de sidste mange år med fløjten i munden. Han tog sit dommerkort som 15-årig, fordi klubben krævede en dommereksamen af sine ungdomstrænere.Bo fortæller, at i otte ud af ti kampe starter brokkeriet ikke inde på banen, men ude fra sidelinjen. Fra trænere, ledere og forældre. Og hans pointe rammer hårdt: når du som træner brokker dig højlydt, gør du det legalt for dine spillere at gøre det samme. Så begynder de at koncentrere sig om dommeren i stedet for om det, du gerne vil have dem til.Det blev en ærlig time, hvor jeg måtte lægge mig fladt ned. Jeg er selv den, det starter hos, i omkring 70 procent af tilfældene.Vi kommer blandt andet omkring:Hvorfor offside er så svært, når man er alene på banen. Marginen i en U14 række 3-kamp er den samme som i Superligaen, men uden linjedommere, uden VAR og med et til to sekunder til at beslutte sigDommerens optrapning fra servicemeddelelse til påtale til gult kort, og hvorfor man aldrig kan gå tilbage eller sidelæns i den trappeHvad der udløser rødt kort med det sammeHvorfor dommeren ikke kan gøre noget ved en brokkende forælder, men skal gå gennem trænerenHvor forældre og trænere bør stå på banen, og hvorfor det ikke hjælper at flytte en problemforælder til den anden sidelinjeEt konkret trick til dine spillere: løb skråt over forsvarslinjen i stedet for lige mod målet. Det snyder forsvareren og gør det nemmere for dommeren at se rigtigtCampingstolen, og hvorfor jeg selv sidder ned nu🎧 Husk at følge Breddebaner på Spotify eller Apple Podcasts, så får du besked når der kommer nye afsnit.📱 Breddebaner-appen er på App Store til iPhone. Gratis at teste, bygget til breddetrænere.

Endnu et afsnit optaget i bilen, og denne gang med Andreas Moeskjær fra Sønderjylland. Han er formand i breddeklubben Sønderborg Fremad og samtidig U13-træner i Team Sønderjylland Q, en helt ny elitesatsning for piger båret frem af ti klubber i fællesskab. Vi taler om, hvad det egentlig kræver at blive licensklub, om hvordan man træner piger uden at kopiere drengetræningen, og om hvorfor frivilligheden er ved at knække.I dette afsnit:• Hvordan en pigesatsning i udkantsdanmark blev til, fordi alternativet var at køre til Kolding eller Haderslev• Hvad DBU faktisk kræver af en licensklub: periodiseringsplaner, uploadede træninger, faciliteter og uddannede trænere• Licenssystemet som monopol, og hvorfor et stærkt hold uden licens bliver holdt tilbage• Træning på tværs: piger og drenge fra U10 til U12 sammen hver onsdag, niveaudelt i rotation, og hvad det gjorde for pigernes status i skolegården• Hvorfor det gode initiativ alligevel måtte lukke, og hvad det siger om frivilligheden• Hvad man som mandlig træner skal passe på med, når man træner piger, og hvorfor man stadig godt må stille krav• Andreas' politiske forslag: nedsat arbejdstid til dem, der bærer foreningslivetJeg hedder Daniel Laursen, og jeg står bag Breddebaner. Podcasten om breddefodbold i Danmark, hvor vi deler erfaringer, perspektiver og historier fra dem, der står midt i hverdagen på banerne.Husk at Breddebaner-appen⁠ er på App Store til iPhone, Android kommer hen over efteråret. Skriv gerne med feedback, hvis du bruger den.

Det her afsnit er lidt anderledes. Ingen gæst, bare mig, og optaget i to omgange: første del i bilen på vej fra Sjælland mod Jylland, resten da jeg kom hjem. Så bær over med lidt vejstøj.Jeg samler op på responsen efter sæsonpremieren og tager fat i det, jeg har gået og tænkt over efter snart otte måneder med gæster i mikrofonen.I dette afsnit:• Den frivillige træner som fundamentet under dansk breddefodbold, og hvorfor anerkendelsen skal komme helt oppefra• Regnestykket der overrasker: hvordan en enkelt kamp bliver til fire timer• Spanien gjorde op med den frivillige træner for tyve år siden. Hvad vandt de, og hvad kostede det?• Sådan har vi sat truppen sammen i år, og balancen mellem at matche på niveau og holde kammeraterne sammen• Min egen svaghed som træner: jagten på den næste fede YouTube-øvelse, og læringen fra Mjällbys akademiBreddebaner-appen er på App Store til iPhone, Android kommer hen over efteråret. Skriv gerne med feedback, hvis du bruger den.Jeg hedder Daniel Laursen, og jeg står bag Breddebaner. Podcasten om breddefodbold i Danmark, hvor vi deler erfaringer, perspektiver og historier fra dem, der står midt i hverdagen på banerne.

Så er vi tilbage efter sommerferien, og vi lægger ud med en gæst der kommer direkte fra akademiverdenen.Denne uge sidder jeg sammen med Noah Tofte Jensen, der lige er blevet cheftræner for U14 talentholdet i IF Lyseng efter et år som U12-cheftræner i AGF. Med en kandidat i pædagogisk psykologi i baggagen og en spillerkarriere der endte med skader, giver han et konkret indblik i, hvad der egentlig sker inde i et akademi, og hvad breddetrænere kan tage med hjem. Vi taler om at turde bede om hjælp, om spillersamtaler der rent faktisk rykker noget, og om hvordan man håndterer den lille dreng der ikke er fysisk med endnu.I dette afsnit:• Noahs vej fra FA 2000 over AGF til U14 i Lyseng, og hvorfor glæden ved at være træner er en anden end glæden ved at spille• Forskellen på hverdagen i et topakademi og i en licensklub, og hvad man vinder ved det tætte fællesskab• Hvorfor nysgerrighed er den vigtigste trænerkompetence: da Noah bad sin chef om at se tre kampe og give ham hård feedback• Feedbackkultur mellem trænere: hvordan man observerer hinanden konkret, uden kun at rose eller kun at rive ned• Spillersamtaler i praksis, og hvordan man kommer fra "du skal træne dit venstreben" til noget spilleren kan bruge• Individuel udvikling midt i en kamp: den konkrete coaching-sekvens der hjælper en spiller til en god gentagelse• Relativ alderseffekt og de sent udviklede: Noahs egen pause som 14-årig, vejen tilbage via mindre formater, og hvorfor man skal være transparent om hvorfor• At skuffe spillere ærligt, og hvorfor et kamptilbud på andetholdet ikke skal pakkes ind som noget det ikke er• Træningsdesign: genbrug det der virker, drop trangen til at opfinde den dybe tallerken, og lad være med at kopiere YouTube-øvelser blindt• Noahs råd til breddetræneren: ball rolling time, kritisk blik på egen træning, ro i rollen, og pas på de pseudo-spørgsmålJeg fortæller også om Breddebaner-appen, der nu er på App Store til iOS. Den er gratis at teste, og jeg vil rigtig gerne høre hvad du synes.Jeg hedder Daniel Laursen, og jeg står bag Breddebaner. Podcasten om breddefodbold i Danmark, hvor vi deler erfaringer, perspektiver og historier fra dem, der står midt i hverdagen på banerne.