Baggrund

Der henvises oftere og oftere til mellemkrigstiden for at forklare nutiden: kriser og katastrofer, krig og fjendskab synes overalt, og det kan føles som om, vi har oplevet det hele før og ved, hvordan det ender. Men hvordan var stemningen af katastrofe egentlig i mellemkrigstiden? Hvordan blev fremtiden beskrevet og frygtet? I denne artikel vender professor i idéhistorie Mikkel Thorup tilbage til mellemkrigstidens fremtidsforventninger. Ikke fordi det samme vil ske i dag – historien gentager sig ikke, det var en helt anden tid – men fordi vi der kan finde eksempler på, hvordan der blev tænkt og handlet i katastrofernes skygge.Oplæst med AI-stemme.

Idéhistoriker Mikkel Thorup har læst Donald Trump med renæssancefilosoffen og den politiske tænker Niccolò Machiavelli til Baggrunds bog “UHØRT! — idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Mikkel Thorups kapitel og et interview med ham i det første afsnit af UHØRT-podcasten.Niccolò Machiavelli (1469–1527) er en af den italienske renæssances store politiske tænkere. Han var humanistisk uddannet og ansat af bystaten Firenze som diplomat, hærleder og rådgiver under forskellige regimer. Hans skrifter kombinerer læsning af antikke kilder med hans egne politiske erfaringer, særligt kendt og berygtet er skriftet Fyrsten, som han skrev i 1513, men som først udkom i 1532 efter hans død, da dens kyniske råd om magtudøvelse chokerede hans samtid, udfordrede den religiøse moralitet og udstillede politik som et amoralsk magtspil. Siden er ’machiavellisme’ blevet et synonym for skruppelløs politik, men Machiavellis tænkning var dog langt mere sofistikeret, end han ofte karikeret fremstilles, og hans moralske og politiske idealer langt stærkere, end hans skrifter og eftermæle tit tilsiger.

Idéhistoriker Stine Slot Grumsen har læst Donald Trump med den tyske sociolog Ulrich Beck til Baggrunds bog “UHØRT! — idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Stine Slot Grumsens kapitel og et interview med hende i det femte afsnit af UHØRT-podcasten.Den tyske sociolog og samfundsteoretiker Ulrich Beck (1944–2015) var professor ved universitetet i München og skriver sig ind i sociologiens historie med begrebet ’risikosamfund’. Selvom Beck havde sin base i Tyskland blandede han sig gerne i international storpolitik når det kom til vor tids store nøgleproblemer eksempelvis klimaforandringer, atomkraft eller oprustningen af terrorberedskabet efter 9/11. I forbindelse med det sidste gav han i november 2001 en tale til den russiske Duma, der senere udkom i bogform med titlen Ordenes tavshed: om terror og krig. I denne lille bog opridser Beck de storpolitiske konsekvenser af den globale terrorisme i relation til sin teori om risikosamfundet som han også beskrev i bogen Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet, der udkom på tysk i 1986. Beck udviklede sin teori om risikosamfundet dels på baggrund af menneskeskabte katastrofer som Tjernobylulykken og dels på baggrund af den politiske udvikling han iagttog i løbet af 1970erne og 1980erne, hvor han i stadig stigende grad så, at forebyggelse af lignende uforudsigelige katastrofer blev et politisk mål, og at diskussioner af risici dermed blev en væsentlig faktor i internationale politiske beslutningsprocesser.

Idéhistoriker Frank Beck Lassen har læst Donald Trump med den politiske tænker Hannah Arendt til Baggrunds bog “UHØRT! — idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Frank Beck Lassens kapitel og et interview med ham i det fjerde afsnit af UHØRT-podcasten. Filosoffen Hannah Arendt (1906–1975) måtte som tysk jøde flygte fra Tyskland i 1933. Oplevelsen ændrede hendes liv for altid og satte samtidig hendes tænkning på en særlig kurs. Lige fra gennembruddet i 1951 med Totalitarismens oprindelse, over Menneskets vilkår fra 1958 til Eichmann i Jerusalem i 1963 var Arendt dybt optaget af den systematisk forvrængende løgn, der ikke alene kræver, at der lyves for nogle udvalgte, men at løgneren selv tror på sine løgne. I 1951 handlede det om politiske ideologiers virkelighedsforvrængende effekter, mens det i 1963 handlede om nazisten Eichmann, der ikke længere selv var i stand til at kende forskel på ansvarlighed og ansvarsfraskrivelse. I 1967 samlede hun i et essay i tidsskriftet The New Yorker op på den europæiske katastrofe, men pegede også inspireret i retning af fremtiden for amerikansk politik.

Idéhistoriker Esben Bøgh Sørensen har læst Donald Trump med den politiske tænker Karl Marx til Baggrunds bog “UHØRT! — idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Esben Bøgh Sørensens kapitel og et interview med ham i det tredje afsnit af UHØRT-podcasten.Karl Marx (1818–1881) var en tysk socialistisk filosof og samfundsteoretiker, der måske bedst er kendt for værker som Kapitalen og Det Kommunistiske Partis Manifest. I løbet af sit forfatterskab udviklede Marx et begrebsapparat til at forstå den fremvoksende kapitalistiske produktionsmåde og den type politik, der fulgte med denne produktionsmåde. Marx’ samfundsteori bygger på tesen om, at for at forstå et givent samfund, den historiske udvikling og de politiske begivenheder, er det mest frugtbart at tage udgangspunkt i de grundlæggende sociale ejendomsforhold, dvs. forholdet mellem klasser i samfundet. På den måde kommer man om bag de umiddelbart politiske begivenheder for derved at kunne finde de mere grundlæggende årsager til selvsamme. Karl Marx var medstifter af den første Internationale Arbejderassociation. Hans teorier dannede grundlag for arbejderbevægelsen og de socialdemokratiske, socialistiske og senere kommunistiske partier.

Idéhistorikeren Mathias Hein Jessen har læst Donald Trump med den politiske tænker Thomas Hobbes til Baggrunds bog “UHØRT! — idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Mathias Hein Jessens kapitel og et interview med ham i andet afsnit af UHØRT-podcasten.Thomas Hobbes (1588–1679) er en af de mest berømte tænkere i den vestlige politiske idéhistorie. I Leviathan fra 1651 fremlagde Hobbes en stærk absolutistisk doktrin, hvor alt i staten skulle være underlagt suverænens magt, for at staten ikke skulle blive svag og bryde sammen. Hobbes forestillede sig tiden før statens indstiftelse som en naturtilstand, hvor alle mennesker konstant bekrigede hinanden, og som derfor var præget af utryghed og usikkerhed. Den eneste garant mod dette var indstiftelsen af den suveræne stat og for ethvert individ at afgive den absolutte frihed, de nød i naturtilstanden for at indgå i staten, der med sin absolutte suveræne magt over alle aspekter af livet kunne garantere fred, sikkerhed og velstand.

Charles Dickens’ lurvede og drikfældige karakter Sarah Gamp blev i det viktorianske England brugt som argumentation for en reform af sygeplejen. Linnea Amalie Høyer beskriver i dette kapitel fra Kønnets idéhistorie, hvordan den ufaglærte og utiltalende Gamp ikke kun blev brugt som modbilledet på det nye ideal for sygeplejersken, men også blev symbol på en negativ kvindelighed. Udgivelsen Kønnets idéhistorie afdækker vores stadigt foranderlige idéer om køn. Den handler om de roller, forventninger og handlinger, vi tilskriver køn, og om de måder hvorpå kønnede idéer, begreber, metaforer såvel som moraliteter, politikker og praksisser former vores verden og fordeler dens muligheder.Kønnets idéhistorie - eller rettere det kønnedes idéhistorier - er en velkommen udfordring til også at læse noget andet end traditionelt og til at læse anderledes end normalt.

Teknologi burde være neutralt. Men et kønsperpektiv på teknologi kan afsløre nogle af de samfundsmæssige konsekvenser, der opstår ved brug af teknologi. I dette kapitel fra Kønnets idéhistorie undersøger Jakob Bek-Thomsen, hvordan en sådan tilgang kan medvirke til at forklare, hvordan teknologi historisk set har medført en styrket opdeling af, hvad vi socialt og kulturelt har opfattet som mænds og kvinders arbejde.Bogen Kønnets idéhistorie afdækker vores stadigt foranderlige idéer om køn. Den handler om de roller, forventninger og handlinger, vi tilskriver køn, og om de måder hvorpå kønnede idéer, begreber, metaforer såvel som moraliteter, politikker og praksisser former vores verden og fordeler dens muligheder.Kønnets idéhistorie - eller rettere det kønnedes idéhistorier - er en velkommen udfordring til også at læse noget andet end traditionelt og til at læse anderledes end normalt.