Store Nordiske Krig #2: Mod nye katastrofer

Napoleon led en krank skæbne på det fjerne Sankt Helena, men selvom han døde i 1821 forsvandt han aldrig fra folks bevidsthed. Allerede inden sin død arbejdede han på sine erindringer, og her forsøgte han at gøre sig selv til revolutionens frelserfigur. Men var han nu også det? Franskmændene diskuterer stadig Napoleons eftermæle.

Dronningen smed nytårsaften 2023 noget af en bombe under sin nytårstale. Vi ser nærmere på de historiske perspektiver, kigger på fortilfælde og kigger på, hvorfor der f.eks. ikke krones konger i Danmark længere.

Napoleon var godt træt af sin upålidelige russiske allierede og indledte i sommeren 1812 et gigantisk felttog ind i Rusland med ikke mindre end 600.000 soldater. Men de mange soldater var ikke nær så godt trænede som tidligere, og allerede i begyndelsen af felttoget begyndte de at bukke under. Samtidig gjorde russerne effektiv brug af ’den brændte jords taktik’, og da Moskva brændte ned for øjnene af Napoleon, stod det klart, at missionen var slået fejl.Under tilbagetoget fik den hårde vinter disciplinen til at bryde sammen, og den gigantiske hær var stort set udslettet, da man kom tilbage til udgangspunktet. Det fik gamle fjender til at vejre morgenluft.

Han skuede længelsfuldt over Den Engelske Kanal fra sine militærlejre i Boulogne, men kunne ikke komme over til arvefjenden.Derfor vendte Napoleon sig mod øst og gik i kødet på Østrig, Preussen og Rusland. Her fejrede han store sejre i hidtil uhørt store slag med flere hundrede tusinde deltagere, men han oplevede også sit første større nederlag i 1809, da han blev slået af Østrig i slaget Aspern-Essling. Samtidig udviklede guerillakrig i Spanien sig til et rent mareridt for franskmændene og lagde beslag på mange tropper, og alliancepartneren Ruslands støtte begyndte at sive. Krigslykken begyndte så småt at vende for den ellers så sejrsvante Napoleon.

Den Franske Revolution blev båret frem af flotte idealer, men i årene omkring 1800 fik Napoleon effektivt afviklet det første forsøg på at indføre en fransk republik.Først brugte han sin store popularitet til at udhule idealerne fra revolutionen.I 1799 gjorde han sig selv (og med uvurderlig hjælp fra sin bror Lucien) til førstekonsul ved det såkaldte Brumaire-kup. Dermed gjorde han sig selv til Frankrig øverste leder. Men det var ikke nok for den ærgerrige Napoleon. Efter nye sejre på slagmarken mod Østrig, tog Napoleon til Paris og lod sig krone som ’de franskes kejser’, og dermed var første franske republik endegyldigt fortid.

I 1793 var det revolutionære Frankrig ved at i opløsning, men en ung artilleriofficer ved navn Napoléon Bornaparte vandt en vigtig sejr i havnebyen Toulon og blev på kort tid landets mest berømte soldat og forfremmet til general.Men sejrene på slagmarken var ikke nok for Napoleon. Hans popularitet havde gjort ham urørlig og snart greb han også ud efter magten i Paris.Og det er måske her, at et begyndende storhedsvanvid begynder at indfinde sig i hovedet på den unge mand. I hvert fald ligner hans felttog til Egypten og omegn i 1798 en remake af Alexander den Stores legendariske felttog i 300 f.Kr.

Lyt til andet afsnit af Kongerækkens podcast om Napoleon og Den Franske RevolutionDe flotte tanker om lighed og menneskerettigheder kom til at blegne, da ikke mindre end 17.000 personer mistede hovedet i guillotinen fra efteråret 1793 til den efterfølgende sommer. Den afsatte Ludvig 16. var allerede blevet henrettet, og i oktober var det så den tidligere dronning Marie-Antoinettes tur.Det var den nye republiks såkaldte ’Velfærdsudvalg’, der under ledelse af blandet Robespierre satte den såkaldte ’terrorpolitik’ i værk, og herefter blev der tyndet kraftigt ud blandt de nye magthaveres modstandere.Men revolutionen har det med at æde sine egne børn, og Robespierre måtte selv lade livet i guillotinen, da han blev offer for en sammensværgelse.

Dårligt vejr og dyre krige banede vej for Den Franske Revolution. Lyt til Kongerækkens nye podcastserie»Der er årtier, hvor der ikke sker noget, og der er uger, hvor der sker årtier«.Sådan lød det (vistnok) fra Lenin, og man må sige, at Frankrig i årene fra 1789 til 1815 nærmest gennemgik omvæltninger for et helt årtusind. På få år gik landet fra at være kongedømme til at blive republik og så siden kejserdømme. Men hvordan kunne den mægtige franske konge ende med at blive væltet af sit eget folk? Spørgsmålet har siden givet historikerne hovedbrud, og i otte episoder går Kongerækken i dybden med historien.

Den aarhusianske flødebollekonges liebhaverpalads blev til Guds hus. Lyt til sjette og sidste episode af ’Kongerækken på gravens rand’.Midt i 1800-tallet var Aarhus en by med få tusind indbyggere, men i takt med industrialiseringen eksploderede befolkningstallet og både by og forstæder fik vokseværk. Landsbyen Risskov nord for centrum blev hjem for det pænere borgerskab, der byggede pragtvillaer med havudsigt. Blandt dem var den succesfulde chokoladefabrikant Fritz Georg Clausen. Han var blevet rig ikke mindst på grund af sine populære flødeboller, og i 1922 stod hans enorme villa klar inklusiv tårn med spir samt en smuk udsigt over Aarhus Bugt og Kalø Vig. De pæne borgere i området manglede dog en ting. Hver søndag måtte de drage den lange vej til Vejlby for at komme i kirke, og snart begyndte en komité at arbejde for at få indviet en kirke i Risskov. Her kom Fritz Georg Clausen hjem til at spille en hovedrolle.Det er historien om en stenrig chokoladefabrikant og hans gavmilde enke. Det er historien om en by med vokseværk. Det er historien om Risskov Kirke!Serien er produceret i samarbejde med Aarhus Stift.