Forhjulslir podkast

4/5 Portræt: Rolf Sørensen

13.11.2021
0:00
46:17
Do tyłu o 15 sekund
Do przodu o 15 sekund

Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Oddset fra Danske Licens Spil +18. 

Den største. Danmarks mest vindende cykelrytter i historien. Han er her på podcasten blevet kåret til den bedste danske cykelrytter i historien af de to gregarios, Jørgen Marcussen og Per Bausager. Det er selvfølgelig Rolf Sørensen, Il Biondo.

 

Rolfs palmares taler sit eget sprog. Aldrig har der været en dansker, som har vundet så meget, og som har kørt så mange topplaceringer hjem. Han har vundet to monumenter (Liege Bastogne Liege og Flandern Rundet), vundet et hav af endagsklassikere, ført World Cuppen over flere omgange, været i den gule trøje i Tour de France, vundet Tirreno Adriatico og Holland Rundt to gange, vundet etaper i Touren og Giroen og taget en flot OL-sølvmedalje i linjeløb.

 

Men hvordan er hele historien om danmarks største væddeløber gennem tiden, Rolf Sørensen? Hvorfor og hvordan forelskede han sig i cykelsporten? Hvorfor droppede han ud af gymnasiet som 17-årig for at drage til Toscana? Hvordan udviklede han sig til at blive en af verdens allerbedste cykelryttere? Hvilke mennesker hjalp på ham rejsen? Og hvordan vil han egentlig gerne huskes? Hvem er Rolf Sørensen og hvem var cykelrytteren Rolf Sørensen? Det og meget andet vil Rolf gøre os alle klogere på i dette store portræt over 5 episoder, hvor vi udover den store cykelkarriere også vender tiden efter karrierestoppet. 

Historien om Rolf Sørensen er historien om en stor mester i international og dansk cykelhistorie. En vaskeægte legende. 

Navn: Rolf Sørensen.

Professionelle hold gennem karrieren:

  • Murella-Fanini (1986)
  • Remac-Fanini (1987)
  • Ariostea (1988-1992)
  • Carrera Jeans - Tassoni (1993)
  • GB-MG Maglificio - Bianchi (1994)
  • MG Maglificio - Technogym (1995)
  • Rabobank ProTeam (1996-2000)
  • CSC ProTeam - Tiscali (2001)
  • Landbouwkrediet - Colnago (01/01-2002 - 20/07-2002)

Født: 20. april 1965 (56 år).

Vært: Anders Mielke

Więcej odcinków z kanału "Forhjulslir"