Radiovagabond podcast

257 DOMINICA: Klap i røven og på hovedet i seng

15/9/2021
0:00
19:47
Retroceder 15 segundos
Avanzar 15 segundos

Her er røvklappende ”hej” fra Dominica

Inden vi starter denne episode, vil jeg foreslå en ting: På med lyttelapperne.

3D LYDOPTAGELSER

Det er helt fint, hvis du foretrækker at læse om mine oplevelser i stedet for at lytte til min sprøde stemme. Men… du går glip af en del af den sande Radiovagabond-oplevelse.

Når jeg producerer denne podcast, bestræber jeg mig hele tiden for at gøre den bedre og afprøve noget nyt. Og jeg har investeret i noget nyt udstyr, der gør det muligt for mig at optage lyd i 3D. Det fulde navn for denne teknik er ”binural audio”, men populært er det blot kendt som 3D. For at få den fulde oplevelse vil jeg derfor foreslå, at du tager hovedtelefoner på, når du lytter til denne episode.

Okay. Er du klar?

Mit navn er Palle Bo, og dette er Radiovagabond, episode 257. Velkommen til Dominica i det caribiske hav.

STRANDENE I ANTTIGUA FRA EN NY VINKEL

Inden jeg går i land på Dominica, genbesøger jeg en anden af mine caribiske favoritøer. Jeg har allerede tilbragt en uge her: Den smukke ø, Antigua i landet Antigua and Barbuda.

Siden jeg allerede har set hvert et hjørne af denne ø, der er kendt for at have 365 strande, besluttede jeg mig for at se dem fra en ny vinkel: På en katamaranbåd, der sejler hele vejen rundt om øen.

Turen var fantastisk, selvom bølgerne gik højt på den atlantiske side af øen (og flere blev søsyge). Vi havde et længere stop på en af strandene, hvor vi snorklede rundt koralrevet et par timer. Jeg havde næsten glemt, hvor meget, jeg elsker denne ø og de lokale. De er så skønne og har en fantastisk humor.

Hvis du ikke allerede har hørt de tre episoder herfra, burde du gøre det. Men ikke lige nu, for først skal vi besøge Dominica.

DEJLIGE DOMINICA

Jeg må indrømme en ting: Da jeg så, at vi skulle til Dominica, troede jeg faktisk, at det var det samme som Den Dominikanske Republik. Men det gik op for mig, at det er to forskellige landet. Dominica er en anden ø og en uafhængig FN Nation mere end 1000 km væk i det østlige Caribien.

Landets officielle navn er The Commonwealth of Dominica, men de fleste kalder den bare Dominica. Det var gode gamle Colombus, der gav den sit navn efter det spanske ord for søndag – den dag på ugen, hvor han som den første fik øje på den. Selvom det teknisk set nok var en yngre matros, der sad i toppen af skibets mast med en kikkert.

Det første vi fik øje på fra vores skib, var hovedstaden Roseau på den vestlige kyst. Det er en lille ø: blot 47 km fra nord til syd og 26 km på det bredeste sted. I alt er den på bare 750 km2 og blot en smule større end Bornholm.

I teorien kan du køre hele øen rundt langs kysten på 5-6 timer, men det er ikke en køretur for tøsedrenge. Af de 780 km landevej er næsten halvdelen ikke asfalteret. Og så kører de i venstre side.

Jeg kørte ikke selv. Jeg bookede i stedet en tur i en bus med den lokale Alvin som guide, som vil tage os ind til midten af øen og besøge Jacko Falls, et af de mange smukke vandfald på øen.

Her vil jeg tale mere med Alvin. Men først lad os kigge lidt mere på øen.

5 INTERESSANTE FAKTA OM DOMINICA

  1. Der er en flod til hver dag på året

Mens Antigua og Barbuda har en strand til hver dag på året, har Dominica mindst 365 floder. Og med så meget vand, der løber rundt på denne lille ø, er det også en drømmedestination, hvis du er vild med vandfald.

  1. De har den næststørste kogende ø

Dominica har en stor ”boiling lake” – kun New Zealand har en, der er større. Det er det mest berømte sted på øen, som kan ses efter en smuk hike. Men, du skal have kondien i orden, da det vil tage omkring 6 timer at vandre frem og tilbage.

  1. Der er ni aktive vulkaner på øen

Dominica har verdens største koncentration af aktive vulkaner. Men du skal ikke være bekymret, for der har ikke været et større udbrud siden 1997 – og før det var det helt tilbage i 1880. Og når det er en vulkan-ø, har de også sorte øer (som Tenerife).

  1. To tredjedele af Dominica er dækket af regnskov

Smukke tropiske regnskove dækker mere end 66% af øen. Og disse regnskove er hjemsted for end tusinde forskellige plantearter. Så igen: Er du til vandreture, er det et drømmested.

  1. The Pirates of the Caribbean er optaget her

Dominica er et af de steder, hvor Pirates of the Caribbean 2 og 3 er filmet. Stedet hvor Will Turner og hænger i knogle-grotten, som de kalder ”Cannibal Island” i filmen) er lige her på Dominica.


ALVIN, VORES DOMINICANSKE TOURGUIDE

Da vi ankom til de smukke Jacko Falls, fik jeg lejlighed til at snakke med vores venlige (og sjove) turguide, Alvin.

”Disse smukke Jacko Falls er en del af Morne Trois Pitons National Park, som er et World Heritage Site. Vi er omkring 600 meter over havets overflade og tæt på rundkørslen på midten af øen”.

Jeg fortalte Alvin, at jeg havde set en undersøgelse, som siger, at Dominica er den mindst besøgte blandt 22 caribiske øer. Men dette er en undersøgelse fra 2008 og det har ændret sig lidt siden da.

”Ja, tilbage i 2008 var der ikke mange krydstogtskibe, der besøgte Dominica. Men siden er det heldigvis ændret en del. På det tidspunkt var bananproduktion og eksport, den største industri her i landet, men siden er turisme blevet større. Naturligvis har vi set færre turister under pandemien, men vi regner med, at de kommer tilbage snart”.

Alle på øen spiller en rolle i forhold til turister og tjener på turister. Det er ikke kun guider som Alvin, men også restauranter, barer, butikker og stort set alle andre, der tjener penge, når vi besøger øen.

”Vi er alle glade for de turister, der besøger vores land, og vi gør alle vores bedste for at gøre deres besøg så godt som muligt, så de forlader øen med de bedste minder”.

DRONNINGEN OG DEN ENGELSKE INDFLYDELSE

Alvin fortæller mig, at Dominica stadig er en del af det britiske Commonwealth, og selvom de har været et uafhængigt land siden 1978, har de stadig Dronning Elisabeth på deres penge. De kører som sagt i venstre side som i Storbritannien og mange andre tidligere britiske kolonier, og så er deres nationalsport cricket.

Og med hensyn til sport, så havde Dominica kun to personer med til OL i Tokyo. Dennick Luke i 800 meter løb og Thea LaFond i kvindernes trespring. Nej, de vandt ingen medaljer.

Mens vi kører tilbage til Roseau, kan vi se byen lidt fra oven, og også deres ret nye nationalstadion, Windsor Park Stadium. Det bliver brugt til lidt af hvert, men primært til cricket-kampe.

Det kostede omkring 100 millioner kroner at bygge – og det var Kina, der betalte. De kaldte det ”en gave til det dominicanske folk”.

DOMINICANSK MAD ER MEGET SUNDT

Jeg har hørt, at restauranter på øen har meget sund mad, og beder Alvin fortælle mig lidt om det.

”Ja, den dominicanske mad er meget sund – som meget caribisk mad. Det er et godt sted for veganere, da vores mad er proppet med grøntsager og salat. Vi spiser også meget mere fisk end kød. Det er noget af det, der holder os sunde”.

Men Alvin nævner også en anden vigtig ting…

”Det mest vigtige er dog nok, at vi gerne nyder en lille rom i ny og næ. Faktisk kalder vi det ikke rom. Min bedstemor kalder det ”Grandma Medicine”, men der er også dem, der kalder det en SMACK MY ASS AND TAKE ME TO BED”.

Jeg er vild med dette sted.

KLAP I NUMSEN OG LEV LÆNGERE

Den gode blanding af sund mad og smæk bagi har sine fordele. Man lever længe her i landet.

Da den gamle dominicanske kvinde, Elizabeth Pampo døde i 2003 var hun 128 år gammel og verdens ældste levende person. Næsten endnu mere interessant var at der på dette tidspunkt var 17 andre dominicanere over 100 år gamle (og fire af dem boede meget tæt på Ma Pampa). Og ud af en befolkning på 70.000 gav det Dominica titlen som det sted i verden med den største koncentration af mennesker over 100 år.

Alvins egen bedstemor er en af dem.

”Min bedstemor er 105 år gammel. Hun er stadig meget aktiv – arbejder i sin have hver dag og elsker, at tilbringe tid med venner og familie. Og så tager hun en skarp rom hver dag”.

BESØG DOMINICA OG MØD ALVIN

Du kan få fat i Alvin hos Hibiscus Eco Tours ved at ringe til ham på +1 767-615-8281 eller ved at sende en  e-mail.

Da jeg siger farvel til Alvin, siger jeg til ham, at jeg gerne ville have tilbragt et par uger her. Og jeg mente det. Dominica har et eller andet, som gør, at jeg har lyst til at tilbringe længere tid her. Jeg føler mig hjemme og er vild med den langsomme puls her.

Jeg vinker til Alvin og tager tilbage på krydstogtsskibet med den faste beslutning om at slutte dage i pool-baren. For mit eget helbred vil jeg sørge for at få et ”klask i røven og på hovedet i seng”.

Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.


COVID-19 REJSE-REGLER FOR DOMINICA (SEPT 2021)

Er Dominica åben for indrejse? Denne episode er optaget i august 2021, hvor Dominica var (delvist) åben for turister. For at sikre dig, hvordan det ser ud lige nu, vil jeg anbefale, at du besøger deres officielle website inden du booker din billet.

 

PODCAST ANBEFALING

Hvis du kan lide denne podcast, vil du bestemt også være vild med rejsepodcasten Far From Home. Den er produceret af Scott Gurian, som rejser rundt til nogle ekstreme steder.

Otros episodios de "Radiovagabond"