Brokketinget podcast

#36: Elevatorskik og bustransport

0:00
49:41
Spol 15 sekunder tilbage
Spol 15 sekunder frem

Værterne er på vej til øverste etage i denne episode. Det skulle have været lige ud af landevejen, men det er det ikke, når man er stuvet sammen med en masse mennesker, der ikke kan holde kæft.

Myldretiden for elevatorer bliver fastlagt. Karsten erklærer, at raske unge mennesker ikke må bruge elevatoren i myldretiden. Det er kun gamle mennesker, der må gøre sådan noget.

Og man må kun stige på elevatoren, hvis man skal opad. Der er masser af ligheder mellem samleje og samtaler i elevatoren, viser det sig.

Diego er episodens bussemand. De øvrige passagerer på de berygtede A og C-linjer får skæld ud. For den er gal med ventetiden for Diego. Og den er også gal med andre folk, der ikke gider vente på næste bus, lyver om hvor mange stop de skal køre med, eller har angst for bagområdet. Folk med sceneskræk bliver sat på prøve i den bagerste halvdel af bussen.

Flere episoder fra "Brokketinget"

  • Brokketinget podcast

    #42: Privatfester

    1:01:30

    PRIVATFESTER! Brokketinget tager sig endelig af alle de do's and dont's der eksisterer til privatfester. Som et lille "benspæn"har værterne valgt at drikke sig fuldere og fuldere i løbet af episoden, for at simulere hvordan gæster til privatfester bliver dummere og dummere.  Er det til at holde ud at høre på? Muligvis (ikke). Men I skal ikke snydes af dén grund. God fornøjelse.
  • Brokketinget podcast

    #41: Brætspil

    49:07

    Karsten starter med de bedste kort, for han har lavet en quiz om brætspil, der skal spilles i denne episode. Diego deltager i quizzen, hvor han og en computer skal vælge mellem tre svarmuligheder til i alt ti spørgsmål. Der er spænding til det sidste. Mon Diego kan vinde over en computer, der vælger tilfældigt? Eller skal vi ud i en omgang af det klassiske segment “Dum, dum, dummere Diego?”. Og der er mere i æsken. Værterne har nemlig for en gangs skyld har nogle brikker at flytte med. De kommer en analyser af brætspillets tilstand anno 2019 og anbefaler endda et par spil. Du får en ost, hvis du kan svare på, om værterne kan lide spillet Trivial Pursuit.
  • Brokketinget podcast

    Gå ikke glip af nogen episoder af Brokketinget - abonnér på podcasten med gratisapp GetPodcast.

    iOS buttonAndroid button
  • Brokketinget podcast

    #40: Vennetræf og parkering

    40:13

    Værterne tager sig i denne episode bl.a. af fænomenet vennetræf: de situationer, hvor du møder en ven på gaden eller i supermarkedet eller et helt trejde sted. Diego fortæller om et akavet møde i et supermarked med en tidligere ven, der har fået børn og et ulykkeligt liv. Det førte til en cirklen rundt om øerne i supermarkedet for at undgå en uønsket samtale. Men det fører også til nogle gode livsråd fra Diego. Karsten forklarer, hvorfor uanmeldte besøg hos ham ikke er tilladt. Der bliver trukket mange paralleller i diskussionen af andet emne: parkering. “Jeg sætter min cykel som jeg vil,” lader til at være temaet. Karsten raser over de mange genvordigheder med fortovsparkering af cykel og hurtigstop på Godthåbsvej. Diego er fortørnet over Bilka-besøg, der trækker i langdrag på grund af over-ambitiøs parkering. Værterne cykler rundt i argumenterne indtil de endelig lander på en vis form for enighed om hvordan det er tilladt at parkere. Sæt skiven til om en times tid og hør med og bliv klogere, vredere eller begge dele eventuelt.
  • Brokketinget podcast

    #39: Spa-ophold og lukkeloven

    56:04

    Bare synk ned i vandet og slap helt af. Også hovedet, ja. Og så holder jeg dig dernede indtil du ikke trækker vejret længere, din kæmpe idiot. Så kan du lære, at lade din telefon ligge på værelset, når du går ned til poolen, din spasser! Lyder det ikke hyggeligt? Nej, ikke rigtig, vel. Det blev næsten til virkelighed, da Diego besøgte Falkenberg Strandbad i jagten på en hyggelig weekend med kæresten. Det er næsten lige så dampen står ud af ørerne. Og det skyldes ikke en tur i saunaen, som ellers også er arnested for masser af problemer. Listen af klager over adfærden på kurophold er lang som en midaldrende mands nossepose. Karsten er mere spa(g)færdig i denne episode. Han holder sig til at åbne op for et overset problem: manglende regler for hvordan og hvornår man skal lukke døre og åbninger i øvrigt.
  • Brokketinget podcast

    #38: Udtryksmisbrug

    45:55

    SSSCCHHHHH! Du skal være helt stille og tænke dig om en ekstra gang, inden du åbner munden. Det lader til at være budskabet i denne episode. Mest af alt er det en 45-minutters revsen, hvor værterne tager sig af den mund-diarré, der flyder fra danskernes læber. Og hvis du ikke synes det er LOL, kan du ringe til vennerne dine ultimo denne uge, sige pænt goddag og høre om I ikke lige kan sparre sammen. Hvis sidste sætning ikke gav dig kvalme, er du klar til indlæggelse ifølge værten Karsten. Diego overrasker i episoden ved at uddele ros til sin medvært.
  • Brokketinget podcast

    #37: Julefrokoster (med Andreas)

    47:41

    Til kanten, tak! Der er fyldt godt op med galde i glasset, i dette afsnit, hvor værterne tager sig af julefrokosten i alle dens afskygninger.Bittermanden Andreas er tilbage som gæst i showet. Andreas er normalt en af tre værter i podcasten, de falske 9’ere, der handler om engelsk fodbold. Han har delvist hjemmebane i dette afsnit, hvis indhold kredser om grupper af berusede mennesker og deres dårlige opførsel. Den danske julefrokost er nemlig behæftet med alvorlige problemer, ifølge værterne. Vi hører bl.a. om præmatur førfest, snapsepres og dans med frikadeller i boksershorts. Også de klassiske situationer med trusler mod chefen er oppe og vende en tur. Diego medbringer en liste over velmenende råd om god opførsel til julefrokosten, han har fundet på internettet. Listen bliver skæret ud og fortæret med en bitter stemning som sidevogn. Men det hele er sgu meget hyggeligt alligevel. Det luner også at tænke på, at der helt sikkert er mere at brokke sig over i det nye år.
  • Brokketinget podcast

    #36: Elevatorskik og bustransport

    49:41

    Værterne er på vej til øverste etage i denne episode. Det skulle have været lige ud af landevejen, men det er det ikke, når man er stuvet sammen med en masse mennesker, der ikke kan holde kæft. Myldretiden for elevatorer bliver fastlagt. Karsten erklærer, at raske unge mennesker ikke må bruge elevatoren i myldretiden. Det er kun gamle mennesker, der må gøre sådan noget. Og man må kun stige på elevatoren, hvis man skal opad. Der er masser af ligheder mellem samleje og samtaler i elevatoren, viser det sig. Diego er episodens bussemand. De øvrige passagerer på de berygtede A og C-linjer får skæld ud. For den er gal med ventetiden for Diego. Og den er også gal med andre folk, der ikke gider vente på næste bus, lyver om hvor mange stop de skal køre med, eller har angst for bagområdet. Folk med sceneskræk bliver sat på prøve i den bagerste halvdel af bussen.
  • Brokketinget podcast

    #35: Offentlig badning (med Jeppe)

    53:03

    #35: Offentlig badning (med Jeppe) I sommerens hede er det rart at blive kølet lidt ned, ved at tage en dukkert på stranden eller i et havnebassin. Problemet er dog, at det kan være svært at holde hovedet koldt i varmen, når ens medmennesker konstant dummer sig og gør irriterende ting i forbindelse med badningen. Men frygt ej! Det har vi nu rettet op på, da vi i episode 35 tager os af emnet badning i det offentlige rum. Spørgsmål som om hvorvidt man må lave pølser i badevandet, hvis man altså er sikker på, at det er en synker, bliver diskuteret. Derudover hører vi om dengang både Jeppe og Diego sked i bukserne. Generelt bliver der egentlig talt ret meget om afføring, hvilket jo ikke er helt uvant for værterne. Vi hører også om dengang det var utroligt heldigt, at en af Karstens venner var fuld under en badetur. Ja, vi kommer så sandeligt vidt omkring. God fornøjelse, og husk nu at drikke rigeligt med væske og lyt til episoden i din yndlings podcast-app :-) /Karsten Broff og Diego
  • Brokketinget podcast

    #34: Indkøb

    55:57

    Brokketingets 34ende episode handler om indkøb. Lyt med :-)
  • Brokketinget podcast

    #33: Titulering og kramhuggere

    27:51

    33 - TITULERING OG KRAMHUGGERE Vi håber ikke du føler dig alt for omklamret, men vi er vilde med alle vores lyttere og håber, I vil omfavne også denne episode. Karsten brokker sig over folk, der knuser forkert og Diego er blevet sur på en kollega, der bruger for lidt tid på at tjekke sin retskrivning. Diego bliver personlig i denne episode og langer ud efter en kollega, der mangler almen høflighed og ikke kan finde ud af stave hans navn rigtigt. Som sædvanlig er hans første ide at løse sine problemer ved at hive andre ned på samme barnlige niveau som ham selv. Og som sædvanlig virker det ikke. Karsten lægger arm med et stort problem: folk, der giver knus og kram alt for tidligt. Karsten vil gerne tage hånd om disse “kramhuggere”, der er alt for ivrige i deres brug af krammet i deres hilsener og have sat regler op for, hvor tidligt i en relation, det er tilladt. Vi hører både om folk, der krammer for tidligt, for meget og på upassende tidspunkter. Diego overrasker ved at være i én af bemeldte kategorier. Som sædvanlig hører vi gerne fra vores lyttere, men husk lige at stave Diegos navn rigtigt! Giv den nye episode et knus på http://brokketinget.dk/episode-33/

Få adgang til hele det store podcastunivers med gratisappen GetPodcast.

Abonnér på dine favoritpodcasts, lyt til episoder offline, og få spændende anbefalinger.

iOS buttonAndroid button
© radio.de GmbH 2021radio.net logo